Viser opslag med etiketten Giner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Giner. Vis alle opslag

fredag den 10. marts 2017

Back to the fifties - Smukke pigekjoler med wienerlæg.

For et halvt årstid siden skulle Fidusen døbes. Jeg var ikke spor i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle sy kjoler til Godten og Svesken. Jeg var heller ikke spor i tvivl om mønsteret. Det skulle være mønsteret til 50´er kjolerne med wienerlæg. Mønsteret er at finde i Alt om Håndarbejde April 2013. Jeg har syet mønsteret før, se indlægget her.


Stoffet er købt hos den nu lukkede webshop Malika og Rosa. Jeg havde ingen overvejelser omkring den mørkeblå farve..... Måske fordi farven har været så populær det seneste år til både piger og drenge. Stoffet er en lækker lækker bomuld som falder rigtig pænt, hvilket gør at de smukke wienerlæg rigtig kommer til deres ret. Sidste gang jeg syede kjolerne faldt stoffet langt fra ligeså pænt. Det kan godt betale sig at købe stof af en god kvalitet.


Øvre forstykke og bagstykke er med indsnit fra taljen og op. Har man det træls med at sy indsnit, kommer der et tip herunder. Er man slet ikke gode venner med indsnit, så skal man kort og godt ikke sy dette mønster.


Øvre bærestykke er nemlig foret med samme stof indvending hvilket betyder at man sammenlagt skal sy 8 indsnit pr kjole. Til gengæld får man et rigtig flot finish når yder- og inderstof er det samme.


Et lille tip til at lave flotte indsnit kommer her. Når jeg syer indsnit nåler jeg stoffet op på begge sider af den kommende sy-linie. Om muligt tegner jeg linien op, så den bliver nøjagtig som den er på mønsteret. Jeg syer fra hvor indsnittet er bredest, her lader jeg maskinen hæfte i sømrummet. Derefter syer jeg på linien ud mod spidsen at indsnittet. Jeg syer ud over kanten af stoffet UDEN at hæfte med maskinen. I stedt klipper jeg tråden over, så de to trådender er gode lange.


Derefter binder jeg et råbåndsknob af trådenderne helt ind til stoffet. Herefter klipper jeg af, så der er ca. 2 cm tråd tilbage. Det er vigtigt, at det er råbåndsknob og ikke kællingeknuder, da de med tiden kan gå op, og så står man der med et indsnit der åbner sig. 

Forskellen på at lukke syningen med knuder kontra at lade maskinen hæfte er, at indsnittets afslutning på retsiden bliver pæn og glat ved knudelukning. Ved maskinlukning vil de ekstra gange syning frem og tilbage gøre at indsnittet får en "klump" og derved bliver retsiden ikke så pæn. 
Jeg er synørd, ved det godt ;o) Jeg kan bedst li at gøre det ordentligt, når jeg nu har glæden og bruger tiden på at sy selv :o)


Kjolerne har usynlig lynlås i ryggen. Jeg elsker de usynlige lynlåse, det har jeg ikke altid gjort..... Det store `breakthrough´ kom da jeg investerede en trykfod der er beregnet til formålet :o) Siden da er lynlåsene gået som en leg :o)


Jeg er rigtig godt tilfreds med toppen, hvor begge kanter sidder i samme afstand fra lynlåsen.


Tilsvarende er jeg rigtig stolt og tilfreds med sammensyningen i taljen der er overfor hinanden på hver side af lynlåsen. 


Begge piger var SÅ fine i deres blå kjoler. Hvordan igen igen greb om sig, som det nu altid har det med at gøre i Glaphuset, fortæller jeg om i næste indlæg....... For der var mere blå stof tilbage......<3 at="" ben="" blev="" bloggen="" blue="" d="" et="" family="" g="" he="" her="" hint="" hvordan="" indl="" jeg="" kjolerne="" komme="" lige="" m="" med="" n="" o="" og="" p="" rsag="" s="" som="" ste="" til="" vi="" viser="">

fredag den 2. maj 2014

50´er pigekjoler med wienerlæg.

Jeg har syet sommerkjoler til Godten og Svesken og jeg er rigtig glad for resultatet :o)


Mønsteret er fra Alt Om Håndarbejdes Symagasin April 2013. Kjolerne er i 50´er stilen med et fint feminint snit og dakadente detaljer. Da jeg viste min mor kjolerne sagde hun med det samme at sådan nogle kjoler havde min Mormor også syet til hende da hun var barn ;o) Det er lidt hyggeligt :o) Det fine retro bomuldsstof har jeg købet hos Malika og Rosa. De har et stort udvalg af unikke og sjove tekstiler i en god kvalitet, helt sikkert et besøg værd :)


Kjolerne har et bærestykke med to indsnit foran og to indsnit bagpå. Indsnittene giver et rigtig fint og feminint snit. Der er i alt 8 indsnit pr kjole, da bærestykket er syet med belægning/foer i samme stof.


Jeg har ofte beundret Trines (med bloggen Groovybaby and Mama) evne til at sy fine belægninger i de mange flotte kjoler hun syer til sin datter. Det har jeg rigtig gerne villet lære. Hold nu op, jeg bøvlede med at få mønsterdelene drejet så de blev rigtig syet sammen og dermed kunne vendes rigtig ud. Jeg vil så sige at efter koden er knækket er jeg ikke afskrækket fra at skulle gøre det igen, for det giver altså bare et rigtig lækkert finish.


Så var det en fornøjelse at kunne sy stikningerne langs halsudskæringen og ærmegabene :o)


Skørtet får primært sin facon idet der er syet wienerlæg i taljen. Sådan nogle havde jeg heller ikke prøvet at lave før, men de viste sig fra deres pæne side, så det lykkedes ganske godt. Det er vigtigt, at man er omhyggelig med at læggene når helt sammen, så omkredsen på skørtet stemmer overens med bærestykket, da disse syes sammen.


Under skørtet er syet en blød tyl som er rynket sammen ved taljen, for at give strut effekt :) Tyllen kan undlades hvis kjolen skal være lidt mindre pyntet.


De lukkes med en usynlig lynlås i ryggen. Ginen til højre er lidt bredere om livet end kjolen, så derfor gaber den.


Jeg har lidt problemer med hvordan stoffet skal syes ved lynlåsens bund. Nogen der kan hjælpe ???


Indtil temperaturerne er høje nok til at have bare arme, har jeg købt et par grå cardigans og grå strømpebukser til at lune :o) Jeg kan sagtens finde på at bruge mønsteret igen, det er super fint og sjovt at sy :o)


Imens jeg har syet, har Morten Korch været igang med at omdanne vores slagmark af en baghave til en skøn Doven Have. Det er forsat en fornøjelse at kunne hive vores haveplan frem og i små skridt skabe haven lige som vi ønsker os.


Morten Korch brugte for 2 år siden næsten 2 hele uger på at anlægge 1000kvm græsplæne i forhaven, så da vi fik mulighed for at få fingerne i rullegræs, var vi ikke sene til at gribe den mulighed. SÅ sindsygt smart bare at kunne rulle en græsplæne ud på ingen tid :o)



God weekend derude
Anette

tirsdag den 9. marts 2010

Oldefar Karl fylder 80 år.

Min morfar, Asta´s oldefar Karl, fylder 80 år, og har inviteret til fest. I den forbindelse har jeg syet et sæt tøj til Asta. Det er det første sæt jeg har syet til hende, og bestemt ikke det sidste :o)

Det er en lille spencer med bærestykke og et par posebukser, med hjerter applikeret på knæene, i bunden er de rynket sammen og "pyntet af" med et bredt skråbånd. Mønsteret på spenceren er herfra og samme blad er posebukserne fra. Jeg er nødt til endnu en gang at nævne hvor genialt det er med en gine som her. Den er god hjælp til, at mærke af til knaphullerne på bærestykket, og til oplægning af den lille spencer. Nå ja, og når der skal tages billeder til bloggen :o)


Men jeg har lavet, efter egen mening, en KÆMPE ups´er, og den irritere mig grænseløst. Jeg er kommet til at lave knaphullerne til spencerens lukning på den forkerte side. Jeg har lavet hullerne på forsiden af spenceren, og syet knapperne på bagsiden. Det skulle have været modsat. Som det måske kan ses her sidder knapperne og stritter fremad..... Men som min søde mand sagde: "Skat, så kan man bedre se de fine knapper". Han er da sød, ik ??? Joh, men nu var det jo altså forkert :o( Jeg er skrækkelig perfektionistisk med de ting jeg laver. Det er også derfor jeg absolut ikke vil egne mig til at have en shop. Min timeløn ville lig nul.

Bomuldsstoffet her er fra Stof og Stil, det samme er den lilla babyfløjl.

fredag den 12. februar 2010

Navnegaver til Kamma.

Vi var blevet inviteret til navnefest ved lille Kamma, så jeg har været igang med at lave gaver til hende. Uden at tænke meget over det, blev lilla den gennemgående farve, men lilla er også en rigtig fin farve :o)

Den lille spencer kommer desværre ikke helt til sin ret i farverne på billederne her, men den er syet i babyfløjl. Hjerterne skulle egentlig være lommer, men når man er 5 mdr har man ikke meget at bruge lommer til, så jeg syede dem helt fast, tror de kommer mere til deres ret på den måde. Mønsteret på spenceren har jeg herfra.

Knapperne er små fine lyserøde blomster. Jeg gjorde brug af en af mine nye giner da jeg skulle mærke af til knaphuller og i oplægningen. Geniale er de altså sådan nogle giner. Foran midterst på bærestykket er den rynket lidt, det gir en fin effekt i fløjl. Jeg tror også jeg vil sy en til Asta, evt. med et par matchende bukser til.


Kamma fik også en fugle uro. Denne gang har jeg syet båndene på lidt skråt, så de hænger lige ned. Uroen med klemmerne synes jeg, som tidl. nævnt, er helt igennem genial. Blir den kedelig skifter man bare fuglene ud med noget andet spændende. Mønsteret på fuglene findes her og klemmeuroen kan købes her. Med den alder Kamma har vil hun sikkert også snart synes at vaskemærkerne på hendes legetøj er spændende, så en af mine duttelut dukker fik hun også.


Da jeg først kom igang med gaverne kunne jeg ikke få holdt. Så et par børnebøjler og suttekæder blev det også til. Se mønsteret til suttekæderne her.

mandag den 25. januar 2010

Tilbage til middelalderen

Under oprydningen i mit hobbyrum er kostumet her dukket op.
Jeg har på et tidspunkt været i gang med uddannelsen til modelsyer v. Teko. Jeg indså dog at glæden ved, at sy havde langt større tilfredsstillelse for mig når jeg selv bestemte hvad og hvornår der skulle noget under trykfoden. Så derfor sprang jeg fra uddannelsen. Jeg nåede dog at lære en masse grundlæggende teknikker og dem nyder jeg godt af i dag :o)
Her er min Middelalderkjole som bla. kom til verden under uddannelsen. Vi trak en tidsperiode, skulle så sætte os ind i den tids samfund og beklædning, derefter lave et kostume. Det kom der denne kjole ud af.
Yderkjolen er syet af et gammel tungt velourforhæng. Den øverste del er syet i facon vha. biser. KÆMPE arbejde, pyha, kan pludselig kalde det ret tydeligt frem igen :o) Der er så syet på tværs af dem, så de skiftevis ligger ned den ene og den anden vej.
Underkjolen er syet af lagenlærred, som jeg har broderet på.
Begge kjoler er kendetegnet ved at vidden i dem er syet vha. kiler. Det brugte man meget under middelalderen, så stoffet rakte længere, smart nok :o)

fredag den 15. januar 2010

Dem kan jeg ikke leve uden ;o)

Jeg havde fået nogle penge i julegave, som "brændte" i lommen. Mit hobbyrum er næsten klar til brug og jeg har en idé om, at Asta skal begaves med noget hjemmesyet tøj.
I den forbindelse kan jeg da umuligt leve uden et par børneginer. Jeg fandt disse her på nettet. Julegave pengene rakte til en str 9 mdr og en str 2-3 år. Meeen kunne rigtig godt tænke mig at have de efterfølgende str 4-6 år og 7-9 år, men dem må jeg ønske mig i fødselsdagsgave til foråret hvor jeg runder de 30år. Man skal jo ikke gå ned på sit udstyr :o)
Vupti, kom der en stor pakke med posten. Så måtte ginerne afprøves med noget udsalgsguf jeg har fundet til Asta. Kjolen passer hun nok til hendes 1 års fødselsdag, er den ikke fin ???
Jakken var et scoop uden lige velvidende, at Asta først kan passe den til næste forår og sommer. Men som gammel spejder prioritere jeg fodtøj og overtøj af god kvalitet højt. Så vil jeg hellere spare andre steder såsom hendes tøj, men der har jeg nu også scoopet for vildt til dette års første udsalg og sparet en masse. Jakken er mrk. Reima, super super lækker. Vind, vandtæt og åndbar. Og som I ser fandt jeg den til ½ pris. Det er noget der duer :o)

mandag den 9. november 2009

Sjaleri og min krop i 3D :o/

Jeg har altid haft noget af en svaghed for tørklæder og sjaler. Man kan ALDRIG få mange nok. Så når jeg er stødt på en fin opskrift, er jeg gået igang.
Det brune sjal her, er hæklet ud af brunt hørgarn sammen med en lille tynd guldtråd, den er desværre ikke nem at få øje på, her på billederne.
Ginen, sjalet hænger på, har jeg lavet engang på et weekendkursus i aftenskolen. Det er en "afstøbning" af min egen krop/torso. Tjaaa, man kan ski godt blive noget skræmt når man pludselig får sig selv at se i 3D og håndgribelig facon..... Pas på med det, jeg fik jo et mindre chok :o/