søndag den 28. februar 2010

Julen varer lige til påske.....

Jeg ved godt, man siger, at julen varer lige til påske, men nu kom de ned. Karen Klarbæks hæklede flagranker. Det meste af december hæklede jeg splitflag. 90 stk blev det til i alt, fordelt på 9 flagranker. De 4 brugte jeg som værtinde- og julegaver. Og de sidste 5, ja det er dem jeg lige har taget ned herhjemme i Glaphusets 70´er vinduer.
Jeg synes de er så fine, så derfor har de hængt så længe. Ned skulle de dog en tur inden de kommer op igen til april, hvor husbonden og jeg samme dag fylder henholdsvis 30 og 35 år.
Jeg påtænker nemlig ikke kun at bruge dem som julepynt, men også til fødselsdage :o)

lørdag den 27. februar 2010

Genbrugstur

Den sidste uges tid har jeg set hvordan Annelise fra Den flyvende kuffert gang på gang, har fundet fine sager i genbrugsforretninger. Jeg har egentlig længe, gerne ville en tur ned at kigge i vores lille lokale genbrug, det fik jeg gjort alvor af igår :o) Min søde husbond var med, han skal nemlig til punkerfest i aften, så udover sagerne her fik vi også udstyret ham med en vaskeægte punker læderjakke, netundertrøje, ringe til at sætte i ørene og meget mere. Uha det blir sjovt, endvidere er der indkøbt orange hårfarve og tonsvis af hårlak til at lave en hanekam :o)
Jeg havde dog lidt andet for øje, da vi trådte ind i genbrugen ;o)

Jeg har set hvordan mange herinde tryller alle mulige ting frem af gamle duge, sengetøj, hæklerier, ja der er ingen grænser. Altsammen kaldes vintage, hvilket jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er med på..... Men fandt da lidt sager som I kan se her. De flotte flotte håndlavede voksknapper er godt nok ikke genbrug, dem fandt jeg i en garn butik. De er bare SÅ flotte, de skal i hvert fald komme til ære og værdighed på noget tøj til Asta :o)

Det hvide stof med det fine blomstermønster øverst til venstre er et pudebetræk. De grønne stoffer nedenunder er en og samme dug. Øverst til højre ser I 2 sæt sengetøj i de blå-lilla og pink nuancer. Underneden er en fin lille dug med blomster tryk, det ligner kartoffeltryk, men så er det skisme en stor kartoffel ;o) Nederst til højre lidt hæklet runde dimser.
I midten ser I 2 Bjørn Wiinblad platter som hver symbolisere en af årets måneder. Jeg er vokset op med lign. platter. Mine forældre har dem alle 12 i rød, min mor samlede på dem som ung. Dengang var de dyre, nu kan man få dem smidt i nakken i genbrugen for sølle 12 kr.
Den øverste er April måned hvor Keld og jeg har fødselsdag, samme dag oveni købet. April er også måneden hvor vi for 8 år siden blev kærester og for 2 år siden blev gift. At motivet på platten så hedder "Konflikt" synes jeg jo så ikke lige passer :o/ Den nederste er August måned. Asta´s måned hvor hun blev født, den hedder "Bye-Bye".
Jeg kan rigtig godt li´ symboliske ting, ting med en historie. Så jeg tror jeg bagpå vil skrive baggrunden for netop dén platte :o)
Ellers er det ikke blevet til helt så meget bloggeri de sidste par dage. Asta er ved at udbygge sit tandsæt, hvilket har udløst urolige nætter med mindre søvn. Så blogtiden er lige blevet prioriteret til anden side. Det er rent gætteri med de kære små, men vi er nu ret overbevist om at det er nye bisser der driller vores søde lille datter.
God weekend derude i blogland.

tirsdag den 23. februar 2010

Så kom den også :o)

Så kom den også. Den hjemmebikset opskrift på mine savlesmækker. Jeg håber den er til at forstå. Jeg har nemlig i sin tid lavet den som et diagram, se billedet nederst. Jeg har nu forsøgt at lave den om til skrift. Skulle der være noget der er helt volapyk, er I velkommen til at ligge en kommentar, så skal jeg forsøge, at hjælpe så godt jeg kan.

Skulle I gå hen, at vise billeder af de færdige resultater på jeres blog ville jeg blive rigtig glad hvis I i jeres indlæg vil ligge et link til min blog, om hvor I har opskriften fra.

På forhånd tak og rigtig god fornøjelse :o)
Kh Anette.


Hæklet savlesmæk.

Materialer:
1 ngl. Bomuldsgarn.
1 knap.

Hæklenål:
Nr 3.

Hvor intet andet er nævnt vendes der med 1 lm.

Række 1: 20 lm. Vend.
Række 2: 19 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 22 fm. Vend.
Række 3: 21 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 24 fm. Vend.
Række 4: 23 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 26 fm. Vend.
Række 5: 25 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 28 fm. Vend.
Række 6: 27 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 30 fm. Vend.
Række 7: 29 fm, hækl 3 fm i sidste fm = 32 fm. Vend.
Række 8: 31 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 33 fm. Vend.
Række 9: 32 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 34 fm. Vend.
Række 10: 33 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 35 fm. Vend.
Række 11: 34 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 36 fm. Vend.
Række 12: 35 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 37 fm. Vend.
Række 13: 36 fm, hækl 2 fm i sidste fm = 38 fm. Vend.
Række 14 - 25: 38 fm. Vend.
Række 26: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 37 fm. Vend.
Række 27: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 36 fm. Vend.
Række 28 - 29: 36 fm. Vend.
Række 30: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 35 fm. Vend.
Række 31: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 34 fm. Vend.
Række 32 - 33: 34 fm. Vend.
Række 34: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 33 fm. Vend.
Række 35: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 32 fm. Vend.

Der påbegyndes nu at hækle sidestykkerne, en side af gangen.

Sidestykke:
Række 36: 11 fm. Vend.
Række 37: Hækl de 2 første fm sm, 7 fm, hækl de 2 sidste fm sm = 9 fm. Vend.
Række 38: 9 fm. Vend.
Række 39: Hækl de 2 første fm sm, 5 fm, hækl de 2 sidste fm sm = 7 fm. Vend.
Række 40: 7 fm. Vend.
Række 41: Hækl de 2 første fm sm, 3 fm, hækl de 2 sidste fm sm = 5 fm. Vend.
Række 42: 5 fm. Vend.
Række 43: 3 fm, hækl de 2 sidste fm sm = 4 fm.
Her lukkes den ene side. (knapsiden)


Den anden side forsættes således:
Række 44 - 62: 4 fm. Vend.
Række 63: 1 fm, 2 lm, 1 fm i sidste fm. Vend.
Række 64 - 66: 4 fm, hvoraf de 2 midterste er om de lm fra sidste rk. Vend.
Række 63: gentages i alt 6 gange = 6 knaphuller. Rækkerne 64 – 66: gentages 5 gange
= mellemrum mellem knapperne.

Afslutning af strop:
- Ved 6. gentagelse af række 63 hækles 4 fm, hvoraf de 2 midterste er om de lm fra sidste rk. Vend.
- Hækl de 2 første fm sammen, hækl de 2 sidste fm sm. Klip garnet og træk igennem.

Kanten:
Garn enderne hækles med ind, som hæftning.
Omgang 1:
Start i bunden af smækken, der hækles fm hele vejen rundt. I hjørnemaskerne på henholdsvis knap sidestykket og stroppens endemasker, hækles 3 fm i hjørnemasken.
Omgang 2:
Der kan hækles fm rundt igen som i 1 omg. Man kan også vælger at lave en picot/musetak kant. Se forskellen på billedet øverst
Slut med at klippe garnet og træk igennem løkken og hæft.


Montering:
Knappen syes godt fast.

Her er et link til hvordan man hækler picot/musetak kanten som på billedet her.

Her ser I et billede af mit noget krøllede diagram, men det kan måske hjælpe hvis noget i opskriften ikke fremgår helt klart. OBS: Stroppens længde på billedet/diagrammet her stemmer ikke overens med den i opskriften. Længden i opskriften synes jeg passer bedst.

Her har I den :o)

Her har I den. Min hjemmebiksede hækleopskrift på spisesmækker. Jeg håber den er til at forstå. Jeg har nemlig i sin tid lavet den som et diagram, se billedet nederst. Jeg har nu forsøgt at lave den om til skrift. Det tog skisme godt nok nogle timer..... Skulle der være noget der er helt volapyk, er I velkommen til at ligge en kommentar, så skal jeg forsøge, at hjælpe så godt jeg kan.

Skulle I gå hen, at vise billeder af de færdige resultater på jeres blog ville jeg blive rigtig glad hvis I i jeres indlæg vil ligge et link til min blog, om hvor I har opskriften fra.

På forhånd tak og rigtig god fornøjelse :o)
Kh Anette.


Hæklet spisesmæk.


Materialer:
1 ngl. Bomuldsgarn

Hæklenål:
Nr 3.

Hvor intet andet er nævnt vendes der med 1 lm.

Selve smækken:
Række 1: 27 lm. Vend.
Række 2: 26 fm, 3 fm i sidste fm = 29 fm. Vend.
Række 3: 28 fm, 3 fm i sidste fm = 31 fm. Vend.
Række 4: 30 fm, 3 fm i sidste fm = 33 fm. Vend.
Række 5: 32 fm, 3 fm i sidste fm = 35 fm. Vend.
Række 6: 34 fm, 3 fm i sidste fm = 37 fm. Vend.
Række 7: 36 fm, 3 fm i sidste fm = 39 fm. Vend.
Række 8: 38 fm, 2 fm i sidste fm = 40 fm. Vend.
Række 9: 39 fm, 2 fm i sidste fm = 41 fm. Vend.
Række 10: 40 fm, 2 fm i sidste fm = 42 fm. Vend.
Række 11: 41 fm, 2 fm i sidste fm = 43 fm. Vend.
Række 12: 42 fm, 2 fm i sidste fm = 44 fm. Vend.
Række 13: 43 fm, 2 fm i sidste fm = 45 fm. Vend.
Række 14 - 15: 45 fm. Vend.
Række 16: 45 fm, 2 fm i sidste fm = 47 fm. Vend.
Række 17: 46 fm, 2 fm i sidste fm = 48 fm. Vend.
Række 18 – 19: 48 fm, Vend.
Række 20: 47 fm, 2 fm i sidste fm = 49 fm. Vend.
Række 21: 48 fm, 2 fm i sidste fm = 50 fm. Vend.
Række 22 – 45: 50 fm. Vend.
Række 46: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 49 fm. Vend.
Række 47: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 48 fm. Vend.
Række 48 – 49: 48 fm. Vend.
Række 50: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 47 fm. Vend.
Række 51: Hækl de 2 første fm sm, fm til enden = 46 fm. Vend.
Række 52 – 53: 46 fm. Vend.

Der påbegyndes nu at hækle sidestykkerne, en side af gangen.

Sidestykke:
Række 54: Hækl de 2 første fm sm, 14 fm = 15 fm. Vend.
Række 55: Hækl de 3 første fm sm, 12 fm = 13 fm. Vend.
Række 56: 13 fm. Vend.
Række 57: Hækl de 2 første fm sm, 11 fm = 12 fm. Vend.
Række 58: Hækl de 2 første fm sm, 8 fm, Hækl de 2 sidste fm sm = 10 fm. Vend.
Række 59: Hækl de 2 første fm sm, 8 fm = 9 fm. Vend.
Række 60: Hækl de 2 første fm sm, 7 fm = 8 fm. Vend.
Række 61: Hækl de 2 første fm sm, 6 fm = 7 fm. Vend.
Række 62: 7 fm. Vend.
Række 63: Hækl de 2 første fm sm, 5 fm = 6 fm. Vend.
Række 64: Hækl de 2 første fm sm, 4 fm = 5 fm. Vend.
Række 65: Hækl de 2 første fm sm, 3 fm = 4 fm. Vend.
Række 66: Hækl de 2 første fm sm, 2 fm = 3 fm. Vend.
Række 67: 3 fm. Vend.
Række 68: Hækl de 2 første fm sm, 1 fm = 2 fm. Vend.
Række 69: Hækl de 2 sidste fm sm, klip garnet og træk igennem løkken.
Dette gentages i modsatte side.

Kanten:
Garn enderne hækles med ind, som hæftning.
Omgang 1: Start i bunden af smækken, der hækles fm hele vejen rundt.
Omgang 2: Der hækles fm rundt, ved den sidste maske på sidestykkerne hækles
bindebåndet således: 65 lm, Vend, Hækl 65 fm tilbage fæstnes med en
fm i fm ved opstart af bindebåndet. Gent. på modsatte sidestykke.
Slut med at klippe garnet og træk igennem løkken og hæft.


Her ser I et billede af mit MEGET krøllede diagram, men det kan måske hjælpe hvis noget i opskriften ikke fremgår helt klart.

mandag den 22. februar 2010

Til grødgratteren min :o)

Så er det vidst sidste gang jeg ligger billeder ind af spisesmækkerne ;o)
I dag under Asta´s middagslur har jeg fået syet 6 spisesmækker til min lille grødgratter :o) De er syet i Susanne Schjernings akryldug, den er nemlig blød og ikke så stiv som de lidt billigere voksduge, det gør at den også er meget velegnet til formålet. De store prints er med til at gøre hver smæk unik, det er da lidt sjovt :o) Jeg fandt ud af, at skråbåndet skal syes på i én enkelt arbejdsgang. Normalvis ville jeg sy det på hvor det er foldet ud og derefter vende det om kanten og stikke det fast. Men det virker ikke. Så det er syet direkte på med stikning. Jeg har brugt en teflon trykfod, da den glider bedre på akryldugen. Så ja, nu slipper Asta for alvor for grødbluser :o)

søndag den 21. februar 2010

Edith gaver.

I går havde vi det dejligste besøg af Søhesten, som havde taget sin søde datter Edith og hyggelige kæreste Jens med. Trine og jeg har arbejdet sammen engang, vi havde ikke set hinanden i 4½ år, så det blev til et fantastisk glædeligt gensyn. Vores døtre er jævn alderende, og de skulle da også lige hilse på hinanden :o)
Jeg havde lavet lidt gaver til Edith, som kan ses her. Samtidig fik jeg for første gang muligehed for at "stemple" tingene med mit nye mærke "Glaphuset".
Jeg skal for alvor til at have gang i spisesmækproduktionen, for Asta er for alvor begyndt med grød-snask og drikke af kop. Det gir pænt meget grat über alles, så gang i symaskinen :o)

fredag den 19. februar 2010

Stemplet: GLAPHUSET

Så kom jeg med på dillen, mine egne mærker :o) Jeg har egentlig længe gerne ville finde et eller andet der ligesom var "et stempel" på de ting jeg laver. Jeg har i tankerne været omkring alt muligt fra bånd til knapper. Jeg har bare ikke fundet "stemplet." Som I har set så nyder jeg at lave ting til gaver, så jeg blev ellevild da jeg så Krudtuglens mor havde fået lavet mærker hos Scannex. Der gik ikke mange minutter inden jeg var inde og lure. Nu har jeg gået i 3 uger og ventet spændt på mine egne mærker, i dag kom de. Så nu der stemplet: GLAPHUSET på mine ting :o)

torsdag den 18. februar 2010

Alva gaver

Igår aftes var vi ude at besøge lille Alva og hendes familie. Åh hvor blir de dog hurtigt stor de kære små. Alva er kun ½ år yngre end vores dejlige Asta, det er slet ikke til at forstå at tiden går SÅ hurtig.

Alva skulle selvfølgelig have lidt "Velkommen til verden" gaver :o) Jeg har været ved at lave spisesmækker af en Susanne Schjernings akrylduge, jeg eeeeeeelsker hendes print.
Det krævede dog at sy med teflon trykfod, for at det "kørte som smurt" :o) Sådan en smæk fik Alva sammen med en af mine duttelut dukker, hæklet savlesmæk og suttekæde. Hækleriet blev det sidste i denne omgang. Min hæklearm er brudt ud i fuld flor, så nu er der dømt pause :o/

Jeg har ikke fået pip :o) Men synes bare det er en rigtig god barselsgave, så Alva´s fulgeuro fik fuld skrald på farverne både i fugle og bånd.

onsdag den 17. februar 2010

Det her er sjovt :o)

Bloglandia er stadig favre nye verden for mig :o) Jeg suger til mig af alle de gode idéer, tips og tricks jeg skal prøve :o)
Jeg så for noget tid siden denne teknik inde hos Søhesten, og tænkte: Det skal jeg prøve :o)

Teknikken hedder: Syning med stramaj til udtrækning af tråde.

Hvad var mere oplagt end at bruge vores dejlige datters navn. Jeg er her bagefter kommet i tanke om, at hun i grunden er ved at have en del ting med navn på, så måske skulle jeg finde på noget andet næste gang :o)


I julegave fik jeg af mine søskende og deres kærester "Broderihåndbogen" af Betty Barnden. Helt igennem fantastisk bog, i den kunne jeg selvfølgelig også finde arbejdsteknikken. Derudover købte jeg på dette års bogudsalg "Korsstingshåndbogen" af Jan Eaton, hvori der findes alverdens motiver incl. de fine bogstaver her. Jeg kom i tanke om, at jeg havde en broderiramme liggende fra jeg har lavet noget maskinbroderi, så den satte jeg stoffet i. Aida stoffet er riet fast på lærredsstoffet, som broderiet skulle ende ud med at være på. Det har faktisk ikke taget ret lang tid at sy, tror det er rammens fortjeneste.


Da broderiet var færdigt, klippede jeg det overskydende aida stof af. Derefter kom jeg til trådudtrækningen.


Så øjenbrynspincetten blev fundet frem, og så begyndte jeg ellers at trække trådene ud. I starten var de lidt svære, men som udtrækningen skred frem, blev det nemmere og nemmere. Det var næsten som det rene trylleri :o)


Jeg har undetiden fundet ud af, at Aida stof ikke er det helt rigtige at bruge. Der findes specielt broderistof til trådudtrækning. Men så længe broderiet ikke er større, så gik det nu fint.


Her ser I så det færdige resultat :o) Jeg synes det er blevet rigtig rigtig fint. Tror jeg vil bruge det som betræk til en gulvpude. Det her er virkelig sjovt, og der er jo ingen grænser for hvad der kan broderes på. Så mon ikke jeg skal lave lidt broderi på noget af Asta´s tøj :o)) Jeg er i hvert fald blevet grebet :o)
Til sidst kan jeg se jeg er rundet 30 faste læsere, HERLIGT :o) Tænk at der sidder 30 mennesker derude og kigger med, det er da skønt :o) Tak til jer faste læsere fordi I kigger forbi og for jeres kommentarer. Dem er jeg rigtig rigtig glade for. Forsat god dag til alle. Kh Anette

fredag den 12. februar 2010

Navnegaver til Kamma.

Vi var blevet inviteret til navnefest ved lille Kamma, så jeg har været igang med at lave gaver til hende. Uden at tænke meget over det, blev lilla den gennemgående farve, men lilla er også en rigtig fin farve :o)

Den lille spencer kommer desværre ikke helt til sin ret i farverne på billederne her, men den er syet i babyfløjl. Hjerterne skulle egentlig være lommer, men når man er 5 mdr har man ikke meget at bruge lommer til, så jeg syede dem helt fast, tror de kommer mere til deres ret på den måde. Mønsteret på spenceren har jeg herfra.

Knapperne er små fine lyserøde blomster. Jeg gjorde brug af en af mine nye giner da jeg skulle mærke af til knaphuller og i oplægningen. Geniale er de altså sådan nogle giner. Foran midterst på bærestykket er den rynket lidt, det gir en fin effekt i fløjl. Jeg tror også jeg vil sy en til Asta, evt. med et par matchende bukser til.


Kamma fik også en fugle uro. Denne gang har jeg syet båndene på lidt skråt, så de hænger lige ned. Uroen med klemmerne synes jeg, som tidl. nævnt, er helt igennem genial. Blir den kedelig skifter man bare fuglene ud med noget andet spændende. Mønsteret på fuglene findes her og klemmeuroen kan købes her. Med den alder Kamma har vil hun sikkert også snart synes at vaskemærkerne på hendes legetøj er spændende, så en af mine duttelut dukker fik hun også.


Da jeg først kom igang med gaverne kunne jeg ikke få holdt. Så et par børnebøjler og suttekæder blev det også til. Se mønsteret til suttekæderne her.

Filte futter


Så er de her, mine spritnye filtede futter og dermed også mit første vellykkede strikkeprojekt. Det gik faktisk ganske godt med at strikke dem. Med lidt hjælp fra en strikkebog fik jeg slået masker op, strikkethæftet mellem farverne og farveskiftet. Er ski lidt stolt :o) Jeg har før strikket nogle futter i en opskrift fra hjertegarn. Men det havde jeg da bare overhovedet ikke held med. Som den strikker jeg ikke er, var jeg da sikker på, at det måtte skyldes opskriften ;o)
Opskriften her har jeg fået af Faster Bodil, altså Kelds super kreative faster. Og den virker :o) Med lidt hjælp fra Jane, min søde nørkle veninde, lykkedes det også at knække koden til sammensyningen.


Før filtning.
Efter filtning.

onsdag den 10. februar 2010

Kender I det ???

Man laver noget for derefter, at ligge det ind i skabet hvor det så blir liggende. Det er det, der gør sig gældende for Pagodehuen og tørklædet her. Tjaaa, mere er der vidst ikke at sige om det :o)

tirsdag den 9. februar 2010

Mormor strik

Asta er altså bare en heldig lille pige :o)
Jeg fandt denne opskrift på en strikket kørepose inde på Drops. Faktisk noget tid inden Asta kom til verden. Min mor har strikket meget som ung, men det er med årene blevet mindre. Så det måtte jeg jo gøre noget ved ;o) Nej pjat :o)
Jeg spurgte hende pænt om hun havde tid og lyst til at strikke køreposen, og det sagde hun ja til. Her er den. Den er i en størrelse så Asta kan bruge den næste vinter. Den er bare SÅ fin og super super lækker. Den er strikket magen til den i opskriften, både i garn og farver.
Herligt med mormor strik :o)
Desværre er jeg ikke selv den store "strikker". Pt har jeg godt nok gang i filtede strikkede hjemmefutter, men det er også det "største" strikkeprojekt jeg har været ude i :o) Jeg er vidst bedst til hæklenålen, der er der ikke så mange masker at styre ;o)

Tæppet køreposen ligger på, er det jeg syede til Asta i dåbsgave, se det her.

mandag den 8. februar 2010

Flagranke til Asta

Jeg har set flere herinde sy flagranker. Det skulle jeg da også prøve :o) Jeg har set nogle sy navn på dem, det lod jeg mig smitte af :o) Snoren, flagene er syet på, har jeg lavet på en strikkelise. Jeg måtte lige søge efter en "Strikkelise opskrift," for det kunne jeg da ikke huske hvordan man gjorde ;o)
Flagranken hænger i Asta´s værelse på væggen hvor hendes seng skal stå.

lørdag den 6. februar 2010

Lidt guffeluffe sager.

I dag var vi til månedfotografering med Asta. 6 måneder. Vores lille lækre datter som kom til verden igår, ja sådan føles det, det er jo fuldstændig vildt.
Vi har ofte undret os over, når nogen sagde de ikke kunne huske hvordan deres børn var/så ud da de var små. Nu ved vi hvad de mener..... At se billeder af Asta fra hun blev født, det er helt ufatteligt hvor tiden er blevet af. Det er slet ikke til at forstå.
Måske er det fordi, man som forældre er SÅ meget med sine børn hvor de er nu og her, at tiden løber som et sidespor, vi ikke rigtig ligger mærke til før de runder nogle skarpe hjørner.
I det hele taget synes jeg tiden har fået et helt andet perspektiv efter Asta er kommet ind i vores liv. Hver dag sin charme :o) Hvor er livet dog fantastisk !!!

Anyway, vi var inde i byen. Jeg var forbi Boesens Sy- & stofhus og godte mig lidt. Jeg skulle bruge noget pladevat, lynlåse og ja så var der jo fine bånd og knapper som sprang på mig :o) Endvidere måtte jeg lige en tur forbi Grønhøj garn i Østergade efter lidt mercieret bomuldsgarn til at lave flere af mine suttekæder.
På billedet har jeg "smidt" alle guffelufferne ud på vores nye voksdug. Jeg overvejer at bruge billedet herover som billede øverst på min blog. Men men som det putergeni jeg ikke er, kan jeg ski ikke få det til at se ordentligt ud. Billedet er for stort, smalt og rammen for bred. Mon nogen kan hjælpe mig derude med et par tips og tricks ???


Her er et par af de af Susanne Schernings akrylduge der måtte med os hjem. Billederne viser dog ikke helt farverne som de er i virkeligheden. Den til venstre bor nu på vores spisebord i stuen. Den til højre købte jeg en enkelt meter af. Jeg vil sy hagesmækker til Asta af den og kante dem med skråbånd.

onsdag den 3. februar 2010

Babushka duttelut dukker

Sig goddag til Asta´s nye "Babushka duttelut dukker" som jeg har døbt dem :o)
Det kommer sig af, at Asta lå og pillede ved et vaskemærke, jeg havde "overset" på noget legetøj. Jeg har nemlig klippet vaskemærkerne af, fordi jeg synes de var så store i forhold til de små stykke legetøj de sad på. Men nu kunne jeg pludselig se, at det skulle jeg da vidst aaaaaldrig have gjort :o/ Tænke tænke.....

Så her ser I hvad der kom ud af mit tænkeri :o)
Babushka duttelut dukker med bånd til at pille i :o)


Testet af hverdagen: De virker efter hensigten, herligt :o)


Jeg lavede en billedsøgning på Google og her dukkede dette billede op som jeg printede ud og brugte som mønster. Tørklædet og ansigtet har jeg strøget vlieseline på, for at kunne lave de fine stikninger i kanten. Bunden har jeg lukket ved at forsøge og lave de samme sting som tidl. dog syet i hånd. Ansigtet er broderet med kineser tråd, kædesting og så har jeg lige gjort dem lidt gladere end de var :o)
Åh ja ikke mindst har jeg i dag rundet 20 faste læsere :o)
Det blev Mette Glerup der blev nummer 20, tak Mette :o)

Faster Magda

Kelds kære Faster Magda er en rigtig strikker. Det er helt utroligt hvad der "falder" af hendes pinde. Hun strikker og strikker og strikker og ..... Jamen det er hundredvis af bluser og andre fine ting hun har produceret til den store families afkom. Hun fortjener stor ros og 1000 tak for de fine ting. Asta er her blevet begavet med en fin cardigan og filtede futter.

tirsdag den 2. februar 2010

Endelig færdige

Puderne til sengen. Tænk jeg haft dem liggende i over ½ år. De blev klippet 1 månedstid inden Asta kom til verden, og booom, så skete der ikke mere..... Med diverse graviditetssyge, et kejsersnit og en lille pragtfuld datter, kom de ikke længere.
Mit nytårsforsæt har gjort sig gældende for alvor. Ikke for mange igangværende projekter på en gang, det udløste så i aftes pudderne her :o)


De er bla. syet i det samme stof, som vi har lavet sengegavlen af. Derudover er de blevet lidt en samling af alt muligt. Den sorte pude med den grønne blomst, ligger flest "følelser" i. Det sorte er en KÆMPE hæklet oldemorfirkant. Indrømmet...... Så har man heller ikke andet at lave, meeeen da jeg arbejdede som nattevagt og skulle have et "gå til og fra" projekt. Nu kom den så til glæde her. Den lille filtede blomst har min søde kreative kusine, Cecilie lavet, da hun var 10 - 12 år. Jeg har brugt den på en taske, der til sidst blev så slidt at den måtte lade livet. Men den lille blomst overlevede, nu pynter den her :o)


Her i midtjylland raser sne og storm udenfor. Asta ligger i sin barnevogn og sover trygt, dog kørt i læ i garagen :o) Husbond Keld er på kursus i Viborg. Mon han kan komme hjem, vi får at se. Fruen i Glaphuset hygger i sit fantastiske nyryddet hobbyrum.