fredag den 10. marts 2017

Back to the fifties - Smukke pigekjoler med wienerlæg.

For et halvt årstid siden skulle Fidusen døbes. Jeg var ikke spor i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle sy kjoler til Godten og Svesken. Jeg var heller ikke spor i tvivl om mønsteret. Det skulle være mønsteret til 50´er kjolerne med wienerlæg. Mønsteret er at finde i Alt om Håndarbejde April 2013. Jeg har syet mønsteret før, se indlægget her.


Stoffet er købt hos den nu lukkede webshop Malika og Rosa. Jeg havde ingen overvejelser omkring den mørkeblå farve..... Måske fordi farven har været så populær det seneste år til både piger og drenge. Stoffet er en lækker lækker bomuld som falder rigtig pænt, hvilket gør at de smukke wienerlæg rigtig kommer til deres ret. Sidste gang jeg syede kjolerne faldt stoffet langt fra ligeså pænt. Det kan godt betale sig at købe stof af en god kvalitet.


Øvre forstykke og bagstykke er med indsnit fra taljen og op. Har man det træls med at sy indsnit, kommer der et tip herunder. Er man slet ikke gode venner med indsnit, så skal man kort og godt ikke sy dette mønster.


Øvre bærestykke er nemlig foret med samme stof indvending hvilket betyder at man sammenlagt skal sy 8 indsnit pr kjole. Til gengæld får man et rigtig flot finish når yder- og inderstof er det samme.


Et lille tip til at lave flotte indsnit kommer her. Når jeg syer indsnit nåler jeg stoffet op på begge sider af den kommende sy-linie. Om muligt tegner jeg linien op, så den bliver nøjagtig som den er på mønsteret. Jeg syer fra hvor indsnittet er bredest, her lader jeg maskinen hæfte i sømrummet. Derefter syer jeg på linien ud mod spidsen at indsnittet. Jeg syer ud over kanten af stoffet UDEN at hæfte med maskinen. I stedt klipper jeg tråden over, så de to trådender er gode lange.


Derefter binder jeg et råbåndsknob af trådenderne helt ind til stoffet. Herefter klipper jeg af, så der er ca. 2 cm tråd tilbage. Det er vigtigt, at det er råbåndsknob og ikke kællingeknuder, da de med tiden kan gå op, og så står man der med et indsnit der åbner sig. 

Forskellen på at lukke syningen med knuder kontra at lade maskinen hæfte er, at indsnittets afslutning på retsiden bliver pæn og glat ved knudelukning. Ved maskinlukning vil de ekstra gange syning frem og tilbage gøre at indsnittet får en "klump" og derved bliver retsiden ikke så pæn. 
Jeg er synørd, ved det godt ;o) Jeg kan bedst li at gøre det ordentligt, når jeg nu har glæden og bruger tiden på at sy selv :o)


Kjolerne har usynlig lynlås i ryggen. Jeg elsker de usynlige lynlåse, det har jeg ikke altid gjort..... Det store `breakthrough´ kom da jeg investerede en trykfod der er beregnet til formålet :o) Siden da er lynlåsene gået som en leg :o)


Jeg er rigtig godt tilfreds med toppen, hvor begge kanter sidder i samme afstand fra lynlåsen.


Tilsvarende er jeg rigtig stolt og tilfreds med sammensyningen i taljen der er overfor hinanden på hver side af lynlåsen. 


Begge piger var SÅ fine i deres blå kjoler. Hvordan igen igen greb om sig, som det nu altid har det med at gøre i Glaphuset, fortæller jeg om i næste indlæg....... For der var mere blå stof tilbage......<3 at="" ben="" blev="" bloggen="" blue="" d="" et="" family="" g="" he="" her="" hint="" hvordan="" indl="" jeg="" kjolerne="" komme="" lige="" m="" med="" n="" o="" og="" p="" rsag="" s="" som="" ste="" til="" vi="" viser="">

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)