lørdag den 26. april 2014

Glaplyst, dét toptunede legehus 2 år efter.

For godt 2½ år siden lavede Morten Korch og jeg legehuset "Glaplyst" til Godten i 2 års fødselsdagsgave. Se indlægget fra dengang her.


Forleden var Godten og jeg ved at gøre forårsrent deroppe i det lille hus. Alt blev båret ud og sammen hyggede vi os med at rydde op, feje, pudse vinduer alt imens Godten selvfølgelig havde skruet helt op for musikken i radioen ;o)


Jeg bliver tit spurgt af folk med et smil på læben, om der bliver bagt sandkager og holdt the selskaber derinde. Og ja det gør der, I stor stil. Der slæbes i spandevis af sand ind i huset, og der bliver kokkereret til den store guldmedalje. Og nej, huset er ikke smurt ind i mudder indenfor. Det ligner sig selv derinde, dog har solen været hård ved tekstilerne, men det er også dét ;o)


Vil I et smut med indenfor ??? 















Det super lækre sandhul lige udenfor bliver brugt I stor stil, det er ikke små mængder sand der flyttes med ;o)


Alt i Den Dovne Have står på spring, og haven slår endnu engang alle rekorder i lækkerhed. Dén haveplan vi brugte en mindre formue på at få lavet, viser hvert år sit værd hvert eneste sommerhalvår i takt med det hele gror til.


Vi er netop gået igang med næste step som går ud på at omdanne baghaven fra slagmark til skøn plet med aftensol og et fint staudebed med jasmin, høstanemoner og storkenæb.

lørdag den 19. april 2014

Dåbskjole til Frida Lykke.

Jeg har fået en stor tillidserklæring. Frida Lykke på 15 måneder bliver døbt i dag. Frida var blevet alt for stor til en almindelig dåbskjole. Så da hendes mor, min søde veninde Camilla, spurgte om jeg ville sy en tulle-dåbs-kjole til Frida var jeg ikke i tvivl. Det ville jeg gerne :o) Jeg siger ellers aldrig ja til at sy for folk, da det ganske enkelt dræber min kreative gnist. Men kjolen her var noget helt andet.


 
Der skulle nemlig bruges en gammel fin blonde :o) Oprindeligt er det Frida´s mormors slør fra hun for 30 år siden blev gift med Fridas morfar. For 5 år siden blev Fridas forældre gift, da blev sløret syet om til et sjal til Camilla, Fridas mor. Nu skulle blonden igen have nyt liv :o)


Under blonden er en party satin, købt i stof 2000. Mønsteret på kjolen er fra Meedom bøgerne, den skulle have et snit hvor Frida kunne bevæge sig frit og ubesværet, specielt når hun selv skulle gå op af kirkegulvet til døbefonten. Jeg var inden jeg gik igang lidt spændt på om elastikken der skulle syes på i halshullet kunne rynke nok sammen i satinen, der var ret tyk i stoffet. Jeg har haft syet 3 forskellige elastikker på, inden den 4. var kraftig nok til at rynke sammen. Det har været noget pullerværk hver gang elastikkerne har skullet af, uden at ødelægge blonden.


Det er noget af en tillidserklæring at blive givet når et ældre stykke blonde med en historie og affektionsværdig skal omdannes til noget nyt. Men det var også netop dét der fik mig til at sige ja til udfordringen. Dermed ikke sagt at det var en anelse angstprovokerende at sætte saksen i blonden, for der var kun 1 skud i bøssen.


Kjolen er med raglanærmer med en løbegang i håndledet der rynkes sammen med elastik.


Nederst på kjolen afsluttes den med en fast blonde, den oprindeligt sad på kanten af sløret. Jeg synes den giver en fin og yndig afslutning, kjolen ville ikke få samme udtryk ved en ombukning med stikning.


Med et smukt forårsbillede af Vårkærminden i den Dovne Have, vil jeg ønske søde Frida og hende skønne familie en rigtig dejlig dåbsdag. Må solen altid skinne over jer og Skovgaarden.

Jeg har fået dette billed af søde Frida og dåbskjolen in action, Frida er i frisk trav er på vej op af kirkegulvet til døbefonten med sine søde forældre i hænderne. Er hun ikke skøn ;o)

mandag den 14. april 2014

Sangild halsrør med ændringer.

Jeg har før hæklet halsrøret som Sidsel Sangild har lavet et mønster på. Det findes i samlingen "Hæklede gaver".


Denne gang har jeg lavet det større i omkreds ved at slå flere masker op. Jeg ville gerne have det til at fylde lidt mere, og det er lykkedes :o)


Den første række bobler er træls at hækle, men når den først er overstået så går det som smurt derudaf :o)


Jeg har hæklet halsrøret af Drops Nepal.

torsdag den 10. april 2014

Sidsel Sangilds Due

Jeg hækler tit ting fordi mønsteret ser sjovt ud eller fordi jeg ikke har prøvet at hækle noget i den stil. Min tørklæde-hue garderobe er efterhånden ganske stor ;o) Due af Sidsel Sangild er ingen undtagelse. Den er at finde i samlingen "Hovedstads". Jeg har hæklet den i Drops Andes, så den er blevet tykkere end den i opskriften.


Der er flere forskellige måder at sætte den på. Her vender den modsat af billedet ovenfor. Den er dejlig at have på, fordi den går så langt ud over skulderne og stadig når den op om halsen.


Retter man den helt ud er den næsten 2 meter lang og 50 cm bred på det bredeste sted. Som den hænger her på billedet kunne man måske også krydse spidserne og binde dem på ryggen ???


Jeg måtte også lige lave et par pulsvarmere der passede til ;o) Her er det også en opskrift af Sidsel Sangild. Den hedder "Uden ærmer" og findes i samlingen "Hæklede Gaver".


Jeg har hæklet bølgemønsteret flere gange. Ser det her og her. Mønsteret kommer rigtig til sin ret, når det strækkes ud. Og så er det super elastisk :o)

lørdag den 5. april 2014

Hjemmestrikkede luffer - Broderi Moderne Buttons.

Jeg er simpelthen SÅ heldig, at være den lykkelige ejer af disse ultra multra skønne hjemmestrikkede luffer. Morten Korchs søde Faster Magda har strikket dem til mig :o) Jeg er SÅ glad for dem, og de luner mine hænder når jeg cykler på arbejde.


Mønsteret er fra Alt Om Håndarbejdes ekstra nummer der kom op til jul 2013. Der findes også mønster på et halstørklæde i samme mønster ;o) Lufferne ligger på en lille fin teakhylde, min far har lavet da han gik på efterskole. Den udgøre sammen med et spejl på teakramme entremøblementet i Glaphuset.


Lige først i det nye år havde vi en aften i Strikkeforummet besøg af Pelse Asbo, der har forretningen "Broderi Moderne". Pelse havde små broderi kits med til os, som indeholdt materialer til at brodere en knap, en lille opskrift med forskellige sting og Pelses visitkort.


Det var super sjovt at lære nye broderi teknikker og se hvordan hver eneste knap blev et lille stykke kunstværk i sig selv :o) Se de mange forskellige knapper vi fik lavet her.

tirsdag den 1. april 2014

Malkekoen med det problematiske yver.....

Godten var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle være til fastelavn i år..... Mutti her havde i sit stille sind håbet, at jeg skulle muntre mig med endnu en prinsessekjole. Prinsessekjolen fra sidste år er forlængst blevet for lille.

Men sådan skulle det ikke være i år. Hun ville være en ko, "Sådan en rigtig ko med yver, Mor". Jeg fandt et mønster på en jumpsuit ved Stof 2000 og syede jumpsuiten op i ko stof købt ved Stof og Stil.


Jeg klippede ørene og fandt hurtigt ud af, at det ikke var ligegyldigt hvor på hætten de skulle placeres. Ovenpå hovedet lignede det en hare, lidt længere ned lignede det en hund, først da de kommer helt ned på siden af hovedet begyndte det at minde om en ko.


Bagstykket på mønsteret skulle have lagt til fold, men det undlod jeg for at have en søm, at kunne sy halen fast i :o)


Hårene i enden af halen er bomuldsgarn der er syet med ind i sammensyningen af halen.


Det var tilsyneladende ret vigtigt for Godten, at koen fik et yver, "som jeg kan svinge med" ;o) Det tog noget tid, at kommer på den gode idé til hvordan jeg bedst fik lavet et yver så man ikke var i tvivl om hvad det var. Jeg overvejede kortvarigt en rengøringshandske, men de fandtes kun i blå eller gul. Og et 5 pattet yver, eller et yver hvor patterne sad på stribe...... Arj det gik ikke. Jeg endte med at hækle et yver, stoppe det ud med fiberfyld og så sy det på kostumet. 

Godten nåede så, at blive helt "yver-forskrækket"..... For folk omkring hende kunne mærkeligt nok, ikke lade være med at grine når de så hende i kostumet. Det endte som med en "Note to self"..... Godten havde kostumet på i 10 minutter, så kunne hun ikke klare mere...... Øv bøv, dén ko blev alligevel lidt for vellignende ;o)


Svesken derimod befandt sig vældig godt i sit kostume som Mariehøne. Dejligt at kunne genbruge, spændende om hun vil være veludrustet malkeko om nogle år ??? Jeg har da lov at håbe ;o)