torsdag den 15. maj 2014

Über nice lænestol :o)

Mission completed ;o)

Lænestolen jeg flashede i dette indlæg har gennemgået en forvandling, nu kan I se det lækre resultat her.


Lænestolen er fra 1968, den var sammen med en briks og et sofabord min svigermors "flytte-hjemmefra-møbler". Betrækket er ikke det den er født med, men et den har fået på i 80´erne. Stolen bar præg af, at have stået i hi på loftet. Jeg startede med at vaske den ned med en god opløsning af salmiakspiritus og varmt varm, jeg brugte den ru side af en grydesvamp. Efter afvaskningen stod det ret klart for mig, at træet ikke var teaktræ. Det gjorde istandsættelsen noget mere omstændelig.


Det er ikke nyt for mig, at fikse møbler op, men jeg kunne bare mærke at det var noget andet med dén her stol. Den skreg på at komme i professionelle hænder.


Gennem nogen som kender nogen fik jeg kontakt til en møbelsnedker. Mit ønske om at stolen fik teaktræsfarve var alfa omega, for at den kunne stå i stuen og passe til min Morfars gamle teaktræsskænk. Det var nødvendigt at træværket blev slebet helt i bund og al gammelt lak blev fjernet. Det blev helt klart for mig at træet er massivt bøgetræ.


De lange tydelige og karateristiske åre der er i teaktræ er der ikke, men farven er den helt rigtige. Jeg skulle selv købe bejdsen. Jeg kan godt hilse og sige det ikke var nemt. Der er stor forskel på bejdse alt efter hvilken træsort de skal på. Den bejdse jeg endte ud med er rent faktisk en kirsebærstræ-bejdse, men når den kommer på bøg får den teaktræsfarven. Ser man det !!!


Som det ses ganske tydeligt var særligt armlænene medtaget, da de har fået fugt på et tidspunkt. Men den gode møbelsnedker har virkelig gjort hvad han kunne, for at få dem til at stråle igen.


Træværket har virkelig fået sin glans tilbage. Ikke mindst den flotte lak hvor der ikke er et eneste penselstrøg at ane.


Bunden på stolen er den oprindelige med nogle kraftige elastikker under stoffet.


Betrækket er købt hos Hyndeskrædderen. Det er fra Kvadrat og hedder Dice Turkis vævet af 95% ny uld og  5% nylon. Det har en slidstyrke 60.000 martindale, slidstyrken er ikke helt ligegyldigt når man skal vælge stof. Hos hyndeskrædderen sender de gerne klippeprøver, dvs. at man kan få op til 3 små stofprøver tilsendt uden beregning, inden man vælger det endelige stof. Hynderne var været ved møbelpolstre. Jeg kunne godt selv have syet betrækket, men ligesom træværket så skreg hynderne på professionelle hænder. Her vil jeg sige, det godt kan betale sig at undersøge markedet ift. priser, for dem er det MEGET forskel på. 


Jeg er simpelthen SÅ glad for den 46 år gamle stol. Den klæder stuen og matcher de andre teaktræsmøbler perfekt. Man sidder rigtig godt i den, og den er et lækkert syn for øjet. Godten og Svesken har også taget den til sig, hver fredag aften når der er Disneysjov, da bliver stolen slæbt hen foran fjernsynet. Så spiller det MAX ;o) Næste projekt er, at få syet nyt betræk til sofapuderne så det hele matcher hinanden :o)

Rigtig gode bededage til blogland.
Anette.

lørdag den 10. maj 2014

Farveskala til nyt Kauni sofatæppe.

Jeg ved godt jeg nok er lidt tosset, men jeg er gået igang med endnu et hæklet tæppe. Forleden så jeg en rigtig smuk farvesammensætning hos Karen i det skønne Kauni garn. Jeg har før hæklet et tæppe i Kauni det var Hjertetæppet, se det her. Jeg fik bogen herunder i fødsesldagsgave og den er virkelig et must i enhver hæklers bogsamling. Jeg har fundet et fint bølgemønster som jeg hækler tæppet i.


Det var noget af en opgave at finde de rigtige farver til tæppet, da flere af farverne var i restordre ved flere forhandlere. Jeg endte med at handle Kauni 3 forskellige steder inden jeg havde alle 6 nøgler i hus. Nu er jeg gået igang, og det bliver et rigtig fint tæppe der matcher godt til teaktræsmøblerne i vores stue :o) Og det skal selvfølgelig nok blive flashet her på bloggen når det er færdigt, jeg har ingen deadline, hækler en række histen og pisten, og en eller anden dag er det færdigt og klar til brug :o)

fredag den 2. maj 2014

50´er pigekjoler med wienerlæg.

Jeg har syet sommerkjoler til Godten og Svesken og jeg er rigtig glad for resultatet :o)


Mønsteret er fra Alt Om Håndarbejdes Symagasin April 2013. Kjolerne er i 50´er stilen med et fint feminint snit og dakadente detaljer. Da jeg viste min mor kjolerne sagde hun med det samme at sådan nogle kjoler havde min Mormor også syet til hende da hun var barn ;o) Det er lidt hyggeligt :o) Det fine retro bomuldsstof har jeg købet hos Malika og Rosa. De har et stort udvalg af unikke og sjove tekstiler i en god kvalitet, helt sikkert et besøg værd :)


Kjolerne har et bærestykke med to indsnit foran og to indsnit bagpå. Indsnittene giver et rigtig fint og feminint snit. Der er i alt 8 indsnit pr kjole, da bærestykket er syet med belægning/foer i samme stof.


Jeg har ofte beundret Trines (med bloggen Groovybaby and Mama) evne til at sy fine belægninger i de mange flotte kjoler hun syer til sin datter. Det har jeg rigtig gerne villet lære. Hold nu op, jeg bøvlede med at få mønsterdelene drejet så de blev rigtig syet sammen og dermed kunne vendes rigtig ud. Jeg vil så sige at efter koden er knækket er jeg ikke afskrækket fra at skulle gøre det igen, for det giver altså bare et rigtig lækkert finish.


Så var det en fornøjelse at kunne sy stikningerne langs halsudskæringen og ærmegabene :o)


Skørtet får primært sin facon idet der er syet wienerlæg i taljen. Sådan nogle havde jeg heller ikke prøvet at lave før, men de viste sig fra deres pæne side, så det lykkedes ganske godt. Det er vigtigt, at man er omhyggelig med at læggene når helt sammen, så omkredsen på skørtet stemmer overens med bærestykket, da disse syes sammen.


Under skørtet er syet en blød tyl som er rynket sammen ved taljen, for at give strut effekt :) Tyllen kan undlades hvis kjolen skal være lidt mindre pyntet.


De lukkes med en usynlig lynlås i ryggen. Ginen til højre er lidt bredere om livet end kjolen, så derfor gaber den.


Jeg har lidt problemer med hvordan stoffet skal syes ved lynlåsens bund. Nogen der kan hjælpe ???


Indtil temperaturerne er høje nok til at have bare arme, har jeg købt et par grå cardigans og grå strømpebukser til at lune :o) Jeg kan sagtens finde på at bruge mønsteret igen, det er super fint og sjovt at sy :o)


Imens jeg har syet, har Morten Korch været igang med at omdanne vores slagmark af en baghave til en skøn Doven Have. Det er forsat en fornøjelse at kunne hive vores haveplan frem og i små skridt skabe haven lige som vi ønsker os.


Morten Korch brugte for 2 år siden næsten 2 hele uger på at anlægge 1000kvm græsplæne i forhaven, så da vi fik mulighed for at få fingerne i rullegræs, var vi ikke sene til at gribe den mulighed. SÅ sindsygt smart bare at kunne rulle en græsplæne ud på ingen tid :o)



God weekend derude
Anette