torsdag den 15. oktober 2015

At male på sten.

Foråret er på vej, så et sommer indlæg om at male på sten er muligvis en anelse malplaceret. Vælger nu alligevel at lave indlægget ;o) For der er jo sket en masse i Glaphuset, selvom der har været stille på bloggen ;o)


Sommerferie holdt vi i Ebeltoft. Vejret var langt fra på vores side, det både blæste og regnede meget og temperaturene var ikke de højeste. Som sædvanlig kørte vi en tur ud til Sletterhage Fyr. Der er et eller andet fascinerende over det sted. Uden at have været ved Skagen, så forestiller jeg mig, at det ser ud lidt på samme måde hvor havet mødes i en spids.


Stranden derude er langt fra en lækker sandstrand. Der er tvært i mod en masse sten. Vi samlede og samlede, og slæbte spandevis hjem i sommerhuset.


Når regnen silede ned satte vi os og malede på stenene. Det blev til mange flotte kunstværker. Godten og Svesken på henholdsvis 3 og 6 år kunne uden problemer være med.


Morten Korch lavede, tro det eller ej..... En ræser-snegl.


Og Godten lavede en ræserbil ;o)


Jeg forsøgte mig med portrætter af os alle 4, til ligge på trappestenen ved Glaphuset. 


En "flyvende" pensel gjorde at Mutti her fik en ikke helt troværdig barm :o))))


Det blev også til en "velkommen-sten" til sommerhuset ;o) Stenene er malet med outdoor hobbymaling fra Panduro Hobby, efterfølgende har jeg givet dem mat spraylak fra Jem og Fix. Lakken gør at farverne står mere klare og afgrænsede frem.

lørdag den 19. september 2015

Den flotteste lysekrone.

På vores ferie til Grækenland boede vi på et hotel med en smuk smuk lysekrone i forhallen. Den skreg på at blive fotograferet :o) Så nu bliver I spammet med krystaller ;o)





Og her med en sjov funktion på kameraet der gav en masse fine små hjerter i mange farver :o)




 Grækenland er bare skøn :o)
Dette blev så indlæg nr. 300 på 6 år som blogger ;o)

tirsdag den 15. september 2015

Sommeren går på held

Sommeren går på held, og der har været stille på Glaphus-bloggen. Vi har nydt sommeren ude i Den Dovne Have, sovet ude i havens nye hybel. 

I Maj lavede jeg dette indlæg om shelteren, og GUD hvor har vi nydt at have en fed overnatningsmulighed i haven :o) Vi har sovet mange nætter derude, specielt på de varme nætter har det været genialt at sove derude. Som I kan se er den blevet rigtig godt integreret i haven, det føles som om den har været der altid ;o)


Godten er fyldt år henover sommeren, og vi fejrede hende med fest i haven. Dét er bare SÅ HYGGELIGT  at dække op, sætte flag, og have en masse liv rundt i haven. Haven spiller MAX og fungere SÅ godt hvad end det er børnefødselsdag, voksenfest eller en hyggeaften bare os selv.


Morten Korch har sat olielamper på pæle. Lamperne er fra Menu, de hedder Lighthouse og er inspireret af fyrtårne. Vi har tændt dem ved skumringstid og de har været med til at skabe ekstra hygge :o)


Georginerne har i år haft alle odds mod sig. Et koldt og vådt forår satte dem langt tilbage. Og så har dræbersneglene været afsindige sultne...... Hver gang en plante så småt begyndte at titte frem, var sneglene der med det samme. Kampredte gik vi til værk med gødning, havevander og spade. Takket være dén indsats er dette års georginer kommet godt. De var sene ved det, og et par planter er her midt i september endnu ikke gået i blomst.  


De er bare SÅ smukke og fascinerende. Det er lige imponerende hvert år, at se hvordan en knold på størrelse med en kartoffel, kan udvikle sig til en masse smukke blomster. Det er en fornøjelse at plukke den ene smukke buket efter den anden.






En voksenfest sluttede da solen stod op over den smukke Glapmose.

torsdag den 4. juni 2015

"Bare gør det"

Min nabo Bodil der har bloggen "Madam Munch" er min direkte inspirationskilde til at begynde at undervise. Interessen for mine tegninger var stor og flere ville gerne lære at tegne Zentangles. Så da idéen dukkede op, var Bodil hurtig til at sige: "Bare gør det, Anette". "Der behøver ikke så mange overvejelser til, prøv bare at springe ud i det". Og det gjorde jeg så :o) Den seneste aften med undervisning måtte jeg rykke ud af Glaphuset, da stuen var for lille til at huse knap 20 pers.

Jeg har haft lånt en projektor af Bodil, så som tak for lån har jeg lavet et par tegninger til hende, der kan hænge i hendes kommende værksted :o)

Her har jeg ladet mig inspirere af et strikketøj ;o) Tegningerne tager sig specielt godt ud, når de kommer i en ramme med passportout til at skabe ro omkring mønsteret. Jeg køber rammerne i Ikea, modellen hedder: "Ribba"


søndag den 31. maj 2015

Ærtebælge mønster - DIY´er #1

 
Ærtebælge mønsteret, som jeg kalder det, er et af mine favoritmønstre. Efter at have afviklet flere Zentangel-aftener er der kommet flere læsere her på bloggen, som har efterlyst at jeg lavede nogle DIY´ers på nogle af mine mønstre. Så her kommer det første :o)

Trin 1.


Trin 2.


Trin 3.


Trin 4.


Trin 5.


Trin 6.


Trin 7.


Trin 8.


Trin 9 - Nu er du færdig :o)


Da jeg sad og forberedte mig til min seneste undervisningsaften sad Svesken og Godten med ude ved havebordet. De ville også gerne tegne mønstre, så jeg hjalp dem igang. Vi sad alle tre og tegnede samme mønster. Jeg er ganske imponeret over hvad en 3 og 5 årig rent faktisk kan tegne :o)

torsdag den 28. maj 2015

Læder lækkerheder

 
Jeg er blevet grebet af en ny hobby :o) Og jeg er grebet, som VIRKELIG grebet..... Læderet har gjort sit indtog i Glaphuset. En god veninde fik mig med til læderaften ved Helene der har Lausch Hobby. Jeg lavede et par keyhangere og nøgleringe.

Og lækre lysestager. Det var et enkelt aftenkursus, men som aftenen skred frem fik flere og flere lyst til at lave tasker og andre interiør ting til boligen. Helene var frisk på idéen. Nu holder hun ugentlige læderkursus. Så nu er der rigtig mange lækre læder ting på vej :o)

Jeg er ved at lave en Zentangel taske, så alt mit tegnegrej kan blive transportabelt ;o)

Den kommer til at se sådan ud, dog er jeg endnu ikke afklaret med farven. Overvejer kraftigt at give den mørkeblå narvsværte :o)

Min krea-taske jeg syede af et gammelt banner er ved at være slidt, så den trænger til at blive udskiftet.

Den vil blive udskiftet med denne 70´er retro-sag :o) Jeg har brug for en god, stor og rummelig taske der har en god højde, så garnnøglerne kan ligge deri og rulle rundt uden at ryge op, når jeg hækler :o) Jeg tænker den skal have masser af fedt, så læderet får en lækker gylden farve. Og så kan jeg jo ikke komme udenom at tidens patina er og blir den smukkeste :o)

Pinterest har endnu engang vist sit værd. Der dukker jo dagligt flere projekter op, så nu har jeg fået mig en "taske-kø".