onsdag den 11. januar 2012

Masser af pip til Glaplyst og Tvebak

Da jeg lavede alverdens udstyr til Glaplyst klippede jeg også disse fugle til, at pynte lidt i det lille hus. De er bare ikke nået længere.....

Mønsteret på fuglene er fundet her, samme sted er stofferne fra. Perlerne er fra Søstrene Grene de er blot trukket på bomuldsgarn.


Den anden fulgeuro er til lille Tvebak. Stofferne matcher hinanden super fint, måske fordi de er købt i sådan en rigtig patchwork forretning, det mærkes specielt på kvaliteten.


Så er der vidst ikke mere at skrive det pipperi ;o)

lørdag den 7. januar 2012

Hukit børnegarderobe done og en lille Tvebak.

Så blev den samlet, den solide børnegarderobe fra Hukit. Jeg har fået dén her og en mere af min Faster, der altid er så sød til at tænke på mig, når hun render over noget hun tror jeg kan få glæde af. Garderoberne var ret udtjente, de var meget slidte i overfladen og trængte til at blive spændt efter. Se her hvordan de så ud før.


Garderoben skal hænge i vores lille baggang. Så nu skal vi blot have lært Godten, at hendes tøj har sin helt egen plads.


Lågerne er malet med tavlelak, så de kan skrives på med kridt :o)


Inspirationen til farverne har jeg hentet i lidt forskelligt vi har hængende i baggangen.


Åh ja og så har vi en lille Tvebak pige i vente til maj :o) Og også årsagen til, at der har været lidt stille her på bloggen. Det blir SÅ spændende :o)

torsdag den 5. januar 2012

Elsebeth Gynther spencer til godten.

Den har ligget længe, lige klar til at sy. Det tog et par timer, så var den færdig :o) Et mønster fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy 0 - 3 år". Et meget nemt og ligetil mønster, som jeg har syet i babyfløjl, kantet med skråbånd.


Jeg synes egentlig jeg er ved at have rimelig styr på skråbåndene. Det er dog altid en udfordring at få det til at runde pænt og uden folder rundt i stropperne.


Jeg har syet 2 stk pyntelommer på. Knapperne på disse er saftevandsknapper fra Tante Grøn.

søndag den 1. januar 2012

Street Art til Morten Korch

For noget til siden så jeg inde hos Asli denne skønne DIY´er, en hæklet butterfly. Min Morten Korch så den tilfældigvis, og udbrød: "Arj, det kunne være sjovt, at have sådan en til min nye skjorte". Ja, så kunne jeg jo ikke andet end skynde mig at hækle en butterfly til husbonden min :o) Jeg skal love for den har fået mange sjove og misundelige blikke ;o) Og ja, den har været på flere gange, den har bestemt ikke været en engangsforestilling :o) Efterhånden så er folk omkring os nok vant til mine nørklerier, det kom vidst ikke rigtig bag på nogen, at Morten Korch var blevet street Art´et lidt ;o)