fredag den 10. marts 2017

Back to the fifties - Smukke pigekjoler med wienerlæg.

For et halvt årstid siden skulle Fidusen døbes. Jeg var ikke spor i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle sy kjoler til Godten og Svesken. Jeg var heller ikke spor i tvivl om mønsteret. Det skulle være mønsteret til 50´er kjolerne med wienerlæg. Mønsteret er at finde i Alt om Håndarbejde April 2013. Jeg har syet mønsteret før, se indlægget her.


Stoffet er købt hos den nu lukkede webshop Malika og Rosa. Jeg havde ingen overvejelser omkring den mørkeblå farve..... Måske fordi farven har været så populær det seneste år til både piger og drenge. Stoffet er en lækker lækker bomuld som falder rigtig pænt, hvilket gør at de smukke wienerlæg rigtig kommer til deres ret. Sidste gang jeg syede kjolerne faldt stoffet langt fra ligeså pænt. Det kan godt betale sig at købe stof af en god kvalitet.


Øvre forstykke og bagstykke er med indsnit fra taljen og op. Har man det træls med at sy indsnit, kommer der et tip herunder. Er man slet ikke gode venner med indsnit, så skal man kort og godt ikke sy dette mønster.


Øvre bærestykke er nemlig foret med samme stof indvending hvilket betyder at man sammenlagt skal sy 8 indsnit pr kjole. Til gengæld får man et rigtig flot finish når yder- og inderstof er det samme.


Et lille tip til at lave flotte indsnit kommer her. Når jeg syer indsnit nåler jeg stoffet op på begge sider af den kommende sy-linie. Om muligt tegner jeg linien op, så den bliver nøjagtig som den er på mønsteret. Jeg syer fra hvor indsnittet er bredest, her lader jeg maskinen hæfte i sømrummet. Derefter syer jeg på linien ud mod spidsen at indsnittet. Jeg syer ud over kanten af stoffet UDEN at hæfte med maskinen. I stedt klipper jeg tråden over, så de to trådender er gode lange.


Derefter binder jeg et råbåndsknob af trådenderne helt ind til stoffet. Herefter klipper jeg af, så der er ca. 2 cm tråd tilbage. Det er vigtigt, at det er råbåndsknob og ikke kællingeknuder, da de med tiden kan gå op, og så står man der med et indsnit der åbner sig. 

Forskellen på at lukke syningen med knuder kontra at lade maskinen hæfte er, at indsnittets afslutning på retsiden bliver pæn og glat ved knudelukning. Ved maskinlukning vil de ekstra gange syning frem og tilbage gøre at indsnittet får en "klump" og derved bliver retsiden ikke så pæn. 
Jeg er synørd, ved det godt ;o) Jeg kan bedst li at gøre det ordentligt, når jeg nu har glæden og bruger tiden på at sy selv :o)


Kjolerne har usynlig lynlås i ryggen. Jeg elsker de usynlige lynlåse, det har jeg ikke altid gjort..... Det store `breakthrough´ kom da jeg investerede en trykfod der er beregnet til formålet :o) Siden da er lynlåsene gået som en leg :o)


Jeg er rigtig godt tilfreds med toppen, hvor begge kanter sidder i samme afstand fra lynlåsen.


Tilsvarende er jeg rigtig stolt og tilfreds med sammensyningen i taljen der er overfor hinanden på hver side af lynlåsen. 


Begge piger var SÅ fine i deres blå kjoler. Hvordan igen igen greb om sig, som det nu altid har det med at gøre i Glaphuset, fortæller jeg om i næste indlæg....... For der var mere blå stof tilbage......<3 at="" ben="" blev="" bloggen="" blue="" d="" et="" family="" g="" he="" her="" hint="" hvordan="" indl="" jeg="" kjolerne="" komme="" lige="" m="" med="" n="" o="" og="" p="" rsag="" s="" som="" ste="" til="" vi="" viser="">

lørdag den 4. marts 2017

Fastelavns-juletræ :o)

Den er skam god nok ;o) Godten ville være klædt ud som juletræ til fastelavn i år :o)) Af en eller anden grund melder fastelavnskostumerne sig på banen om efteråret, og idégenereringen slår igang. Det er heldigt nok, for var trods alt det noget nemmere at finde julepynt :o)


Jer der kender mig eller jer som har fulgt med her på bloggen ved, at når det kommer til fastelavn...... Så er jeg 200% grebet og jeg går all in :o)) For jeg ELSKER fastelavn. Elsker idé-fasen, inspirations-fasen, tegne-fasen, mønsterkonstruktions-fasen, udviklings-fasen, shopping-fasen, tilskærings-fasen, tilblivelses-fasen samtidig med jeg undervejs blive beriget med forventningsfulde børne øjne der følger med på sidelinjen. Det er fantastisk :o) 


Tilbage til juletræskostumet ;o) Selve træet/det inderste er syet af tung grøn tyk fast velour, som tideligere har tjent som forhæng. Det er konstrueret i en trekantet facon med lynlås i ryggen og uden ærmer.


Jeg ville frygtelig gerne have syet "grangrene" i flaskegrøn tyl, det var desværre ikke at få i butikken og tiden til at gå på jagt var der ikke rigtig. Så det blev til et juletræ med nye friske grannåle ;o) De 6m tyl blev klippet op i baner af 20-35cm. Med rynketråd og en god portion tålmodighed forcerede symaskinen og jeg 40 meter rynket tyl...... JA, jeg vár ved at gå død i det...... Men så slog krea-stædigheden heldigvis til ;o)


Tilbage i november begyndte Godten og jeg at købe julepynt når vi faldt over noget vi fandt hårfør nok ;o) Her er Søstrene Grene jo fantastisk :o) Hjerter blev flettet af filt, stjerner flettet og en god gadget dukkede også op :o)


Træet er med lys :oP 


2 små LED-lyskæder på batteri blev også syet på.


Med en lynlås i ryggen og julepynt godt syet fast med kinesertråd, ja så er kostumet nemt at tage af og på. Jeg har altid for øje, at kostumerne ikke skal have for mange dele der skal af og på.  


Topstjerne måtte der selvfølgelig også til ;o) Den blev monteret på en hårbøjle.

Og Godten...... Hun vandt for bedste udklædning ;o) Så nu er der kun ét tilbage at sige: Næste års udklædning allerede er i støbeskeen :o)

Sofia den 1. en tur til fastelavn.

Jeg er efterhånden ved, at være ret habil i at kreere prinsesserober. I år blev ingen undtagelse. Svesken ville være Sofia ;o)

Mønsteret er fra et gammelt fastelavnshæfte fra Ingelise Sy & Strik. Jeg har brugt et prinsessekjole mønster, hvor jeg har lavet nogle ændringer, så den færdige kjole blev som ønsket.


Kjolen er syet op i en tyk partysatin, der har en fantastisk evne til at krølle minimalt. Midterstykket foran er syet i en tynd organza med similisten, den samme er brugt til de små skød i taljen.


Da Svesken med sine snart 5 år ikke besidder den store prinsesse-figur, har jeg forsøgt at markere figuren ved dels at sy et smalt stykke organza på, som er markeret op af pailette-bånd der er syet på i hånden. Så har jeg syet nogle store diamanter på rundt mellem similistenen. Det lilla zigzag-bånd var godt til, at lave den buede linie, da det kan bukkes meget rundt uden at bule. (At jeg så i en tanketorsk glemte at beregne sømrummet i bunden er irriterende....... for det genere mit øje) :o(

Pufærmerne har jeg afsluttet med en manchet med zigzag-bånd. Jeg har vidst aldrig prøvet at sy pufærmer før, det er ikke svært. Man skal blot huske, for sin egen skyld, at lave dobbelt rynketråd så undgår man at starte forfra hvis man er uheldig den springer når den trækkes til.


De små skød på hver side er også i organza. For at give en pæn afslutning har jeg også her syet pailletbånd på i hånden.


Jeg overvejede at applikere blomsterne på kjolen, men var bange for, det ikke ville blive pænt på satin´en. Så jeg begav mig ud i strygestof/plast. Det er ikke sidste gang jeg har gjort det. Det var nemt at arbejde med og resultatet ville aldrig være blevet så pænt som det her.


Bundens kanter er afsluttet med pompombånd, ligesom Sofias kjole. I opskriften var der syet et separat inderskørt med stivere i. Jeg har fokus på, at kjolen er nem at iføre sig og ikke i flere dele. Så jeg købte noget (hæsligt) stift nylonstof som udfylder sin opgave til fulde efter det blev rynket.


Kjolen er lukket med en lynlås i ryggen, og dermed nem at få af og på.
Alle materialer er købt i Stof og Stil.


Og med ægte plastik smykker så var hun glimrende kørende til at slå katten af tønden.