Hæklet puder - Morfar Minder #8

 

Jeg købte for lang tid siden en skøn opskrift hos Yarnfreak på et hæklet pudebetræk. Nu har jeg fået den afprøvet på et par puder til Godten og Svesken. De er hæklet i neon akrylgarn fra samme sted som opskriften. Det er lige gået op for mig, at jeg ubevidst har givet pigerne hver deres farver, når jeg laver noget til dem. Sveskens er oftest lilla og grøn, her ligger hendes pude på hendes sengetæppe i samme nuancer. Det er da lidt sjovt, at de har fået hver "deres farver" ;o)

Jeg har syet det hæklede betræk fast på lilla lærredsstof. Jeg har quiltet det fast, så det ikke kommer til at "hænge" på betrækket.

Godten har fortrinsvis røde/orange og blå farver. Her ligger puden på hendes sengetæppe ;o) (den orange farve er mere neon, end den ser ud til her)

Betrækket er hurtig hæklet, og mønsteret giver sig selv efterhånden, som man bliver fortrolig med

det.

Årets æblehøst er her i weekenden overstået i Glaphuset. 5 store kasser Ingrid Marie æbler er klar til, at komme i opbevaring hos min svigermor.

Æblerne er nemlig ikke gode nu. Det bliver de først hen ad jul, når de har ligget og taget sig smag til. Hvorfor min svigermor skal opbevare dem ??? Det skal hun, fordi hun er helt eminent til det. Det er ikke så lige ti,l at opbevare æbler uden de går til. De må ikke have det for varmt, ej heller for koldt. Det har vi ikke haft held med, men hun kan bare det der :o)

Æbletræet åndede helt lettet op efter, at være blevet befriet for de mange æbler. Det var som om, grenene lettede en halv meter ;o)

Æblerne bliver opbevaret i gamle æblekasser, jeg har arvet fra min Morfar. Min kære Morfar, der dagligt får en tanke, fordi vi bruger hans ting. Jeg sætter en ære i, at bruge dem og så er der bare noget hyggeligt over det :o) Min Morfar var en stille og rolig mand, som havde sådan et dejligt gemyt. Det er svært at beskrive hans stille og rolige sind, men præsten gjorde det meget præcist i talen til hans begravelse. "Karl havde et hjemligt nærvær, uanset hvem han var i blandt"

Meget meget smuk og præcis beskrivelse. Det var lige nøjagtig, sådan han var. I næste måned er det 1 år siden min Morfar pludselig gled væk fra livet. Det år er gået ufattelig hurtigt, næsten for hurtigt. Når tiden bare går derud af vil jeg ønske, jeg var bedre til at stoppe op og "bare" være hjemlig nærværende :o)

Forleden fik vi nogle hjemmesyltede asier af min mor. De kom på bordet i en "Oldefar ting", som Godten siger, hun er helt klar over, at vi har mange fine ting fra min Morfar :o) Hvor jeg dog sætter pris på hendes opmærksomhed og bevidsthed om ham, han er ikke glemt :o) Jeg huske tilbage på fantastiske frokostborde hos min Morfar, hvor intet manglede. Jo det skulle lige være leverpostejen der havde det med, at blive glemt på radiatoren hvor den stod til luning ;o)

God søndag derude i smukt smukt efterårsvejr.

Anette.