søndag den 24. januar 2021

Jagten er gået ind og sætter kurs.

Vi jagter alt, alt tænkeligt der kan bruges til at bygge med. Til at starte med har vi ikke en tegning, da det vi finder af vinduer og døre kommer til at sætte arkitektur og størrelse.


Noget af det første vi finder er 2 spritnye blyindfattede termoruder. De er rigtig fine og med klar glas på begge sider, så der ikke er de der ujævnheder man ellers ser.


En dag render jeg over et par sammenhængene retro-pendler i teak. De er i perfekt stand og skriger på at komme med hjem. De kostede 150kr i genbrugen.


Vi har gjort rigtig mange fund i genbrug rundt omkring. Se bare det her sæt til 40kr :o)


Der går mere og mere sport i, at gøre gode billige fund, samtidig med at stemningen indendørs begynder at tegne sig.


Det blyindfattede kan altså et eller andet :o)


Det går ret hurtigt op for os, at der er rigtig meget godt at finde brugt. Så fra at vinduerne bare skulle være enkeltglas, jagter vi nu træ/alu vinduer og døre. Det absolut bedste fund er de store palævinduer i Frederiksberg Grøn med 3 lag glas og småsprossede ruder øverst. De er høje og helt perfekte til facaden ned mod mosen.


Havedøren ledte vi længe efter. Den skal også være en del af facaden ned mod mosen, sprossen i midten åbner med ud og giver os en stor åbning.

søndag den 3. januar 2021

Nyt år - Nyt projekt - Sjato D´la Glap

En aften tilbage i forsommeren daskede vi rundt ude i Den Dovne Have, i den del af haven der er nyttehave. Her er vi ikke rigtig lykkedes med avlen i drivhuset, det er nærmere gået hen og blevet et mislykket projekt. Skal vi ikke bare indse, at det der med drivhus ikke var os! Vi tager en hurtig beslutning og sætter drivhuset til salg.


Til gengæld havde Drivhuset en skøn beliggenhed, godt placeret med udsigt ned over Glapmosen. Det vil være skørt ikke at udnytte den del af haven, til noget vi kan få større glæde af.  


Når det er sommer er vi mere ude end inde. Vi storelsker Den Dovne Have, vi bruger den til alt fra leg, spisning og afslapning. Vi kunne godt bruge et sted, hvor vi kan forlænge dag/aften i sommerhalvåret. Et lysthus i form af et frirum til at tage en slapper med nørklerier eller en god bog og særligt til de kolde aftener. Stille og roligt udvikler en idé sig :o)
   Konceptet er mest mulig genbrug, det gælder både byggematerialer og indretning. Vi mærker ret hurtigt en sprudlende lyst til bare at gå i gang. Jagten sættes ind ved venner, familie og dba. Følg med i tilblivelsen af Sjato D´la Glap her på bloggen :o)

torsdag den 31. december 2020

Korsting & Krondyr - FasterBadaster Skuldertaske no.4

Årets sidste indlæg bliver et indlæg med endnu en FasterBadaster skuldertaske :o)

Genbrugsforretningerne bugner af korssting. Det er på puder, som klokkestrenge, i glas og ramme, som betræk på møbler, servietter osv. Med andre ord, så er der meget fint broderi derude, der kan få nyt liv.

I sommer fandt jeg det fine broderi i genbrug, rammen var gået i stykker og glasset revnet. Det skreg på at blive reddet - så det kom med hjem. Vedkommende der har brugt sine vinteraftener på at brodere det, vil med garanti vride og græmmes over min behandling af det fine stykke håndarbejde.


Når jeg slagter et broderi, som det her, så er det med en hvis respekt til den forrige hånds arbejde. 


Det tager under 1 minut at slagte det..... Men det er for at give broderiet nyt liv - Jeg vil bruge det på en skuldertaske, i et FasterBadaster mønster.


Broderiet blev brugt på taskens front. Derfor skulle det klippes over, så der kunne monteres en lynlås i en forlomme.


Det lykkedes heldigvis uden de store problemer. Selvom jeg ikke kender den skabende brodøse, så er det med lidt sommerfugle i maven hver gang et broderi skal implementeres i noget nyt.


For at bryde overgangen mellem broderiet og yderstoffet, var jeg i gemmerne. Her fandt jeg brokade guldbånd. 


Skulderremme er jeg også begyndt at købe i genbrug. Læderbælter er fortrinlige at bruge.


Nogen gange kan man være heldig som her. At finde et bælte med en fin læderblomst og et andet i flet. Begge udgør de skulderremmene på tasken.


Det fungere dog bedst når bælterne har nogenlunde samme bredde, så sammensyningen med lynlåsen i toppen bliver pæn.


Lynlåssnippen har fået et stykke stof på enden. En fin detalje som afslutning.


Foret er et gardin, der også er fundet i genbrug.


Det andet yderstof er sammen med lynlåsene det eneste der ikke er genbrug. Jeg er ikke god til at gå efter stof til et specifikt projekt. Til gengæld går det meget bedre, når jeg har sanserne åbne og tager det med hjem som "taler" til mig. Sådan var det også med dette møbelstof fra Stof & Stil.


Og sådan gik det til at et gammelt korsstingsbroderi fik nyt liv :o)

Godt Nytår derude bag skærmene.
Vi ses i 2021 med flere kreative indlæg.

lørdag den 26. december 2020

Hama Jul i Glaphuset

2020 var et nervepirrende år. Svesken toppede spændingen med at udsætte sin mor for strygning af en 8 plader stor Julekone..... 


Svesken lavede sidste år Julemanden og Rensdyret fra Anja Tackas bog: "Perlejul". I år kom så julekone, nissepige- og dreng til samlingen.


Jeg overlevede endnu engang at strygningen. Tror sågar jeg fik et par plusser i mor-karakter-bogen ;o)


Vi har sat dem op på væggen i vores entré.


fredag den 25. december 2020

Juletræer med et twist

Man kan vel kalde dem minimalistiske juletræer med et twist ;o) Jeg har hæklet dem efter en opskrift fra Alt for Damerne, linket får I her. Alle træer er hæklet af rester fra gemmerne.


Det største juletræ er hæklet i 3 tråde fra Filcolana Arwetta & Tilia & Paia. Tilia giver det lidt lodne udtryk,


Det største grønne træ er hæklet i 2 tråde Mayflower bomuldsgarn 8/4 græsgrøn & Lammy Lurex fv. grøn. 


Det mindste rosa træ er hæklet i 2 tråde Onion Superfine Merino fv. Marsala & Lammy Lurex fv. kobber


Det mindste grønne træ er hæklet i 2 tråde Mayflower bomuldsgarn 8/4 turkisgrøn & Lammy Lurex fv. grøn.  


Træerne er stive nok til at stå selv, så det har ikke været nødvendigt med at komme fyld i dem.

torsdag den 24. december 2020

Perlehæklet Sukkerstokke

Henover efteråret har jeg fået en ny passion :o) Perlehækling. Jeg har primært hæklede armbånd, men med julen der rykkede tættere på, så jeg et sted perlehæklede sukkerstokke. Dét måtte jeg også prøve ;o)

Jeg skulle bare lige komme på, hvordan farverne er fordelt på sukkerstokke. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at der alverdens forskellige striber af de røde og hvide perler.


Jeg har brugt følgende materialer:

Hæklenål: 1,25
Tråd: DMC Babylon 20/100g
Perler: Toho 9/0 i fv. 81 & 45A
Afstivning: Blød metaltråd beregnet til blomsterdekoration.


Jeg har trådet 60cm perler.
Hæklet 6 perler pr. omg.

Jeg har lavet 4 forskellige mønstre, trådet således:

Mønster nr 1:
 rød
hvid
rød
hvid
rød 
hvid

Mønster nr 2:
hvid
hvid
rød
hvid
hvid
rød

Mønster nr 3:
hvid
hvid
hvid
rød
hvid
rød

Mønster nr 4:
hvid
hvid
hvid
rød
rød
rød
 

søndag den 20. december 2020

De Arme (løse) Nisser

Som jeg før har nævnt, så elsker jeg hjemmelavet julepynt. Hvert år når vi kommer på den anden side af sommerferien, begynder mit kreative hoved at jagte årets hjemmelavede julepynt. Det er ikke blevet mindre sjovt, i takt med pigerne er blevet ældre og kan være med.


I år lod jeg mig inspirere af Sabine Lemire´s bog: "Julebogen". Det var svært at vælge, for der var flere gode bud. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes her hos Børnenes Kartel.



Der var rig mulighed for at gå amok i bunken med stofrester. Dét gjorde vi så ;o)


Med sine 11 år, nu indehaver af både sy- kørekort og egen symaskine, ja så kunne Godten sagtens være med her. Svesken kunne med sine 8 år uden problemer brodere øjne, næse og mund på det runde ansigt af filt. Hun kunne også med lidt hjælp selv sy delene sammen på maskine. Iiih, hvor var hun stolt! Fidusen på 4 år mønstrede tålmodighed til selv at vælge stof til sin nisse, herefter klarede hendes Mutti resten ;o)


Det blev både til store og små nisser. De små var dog noget puller-værk, så vi foretrak hurtigt de store.


Ligesom mennesker så er der også bare nisser, der gør sig mere bemærket end andre ;o)


Jeg kunne ikke lade være ;o)

God Jul Derude :o)

lørdag den 19. december 2020

GenbrugsMistelten

Jeg er ikke opvokset med traditionen om en Mistelten i huset, til gengæld har jeg taget revanche i Glaphuset. Da jeg elsker hjemmelavet julepynt, så var det lige til højrebenet at hækle en Mistelten selv. Min kan ovenikøbet genbruges år efter år ;o) 

Opskriften har jeg købt her, hos Krea Deluxe. Min Mistelten er noget anderledes end deres, til gengæld har jeg gjort den mere sprælsk, farverig og så har jeg tilført glimmergarn og perler som bær. 


Jeg har brugt 2 forskellige rester bomuldsgarn og 1 rest grøn glimmergarn, så der er farvespil mellem grenene. Sløjfen er hæklet i rød bomuldsgarn, meeeen den er lidt for stor og grov. Så mon ikke jeg skifter den ud på et tidspunkt, næste år måske ;o)

søndag den 13. december 2020

Glimmer Engle alá Shane part 3

Så blev englene færdige - Sikke en fornøjelse.
De er ikke mere end lige færdige, så er det kreative hoved i gang igen...... :o) 
Kunne det ikke være sjovt med en tilsvarende engel i Baby Born størrelse?
Jeg må på jagt efter én i genbrug :oD