torsdag den 8. marts 2012

Elsebeth Gynther sommerjakke sådan helt fra bunden.

Sikke jeg har glædet mig til at vise jer Godtens Elsebeth Gynther sommerjakke. Her er den fiks og færdig :o) Det er første gang jeg har prøvet at quilte en hel jakke, har tidl lavet denne vest som et overkommeligt lille forsøg. De 3 forskellige slags stof er købt i Stof og Stil. Skråbåndet har jeg selv lavet af den ene slags af stof.


Jeg har imellem foer og yderstof lagt 1 lag pladevat og så selv quiltet i lange baner. Quiltningen troede jeg var let og lige til, og det er det på sin vis også. Det er dog vigtigt når man quilter, at man ikke blot starter fra den ene side mod den anden, men istedet starter midt på og så skiftevis syer den ene og den anden vej. Hvis man ikke gør det vil stofferne og pladevattet skubbe sig uanset hvor mange nåle der er sat i. Endvidere skal man også huske, at quiltningen gør at størrelsen ikke helt holder. Den blir lidt mindre, så desværre tror jeg ikke jakken passer Godten hele sommeren. Men så må jeg jo bare sy en mere ;o)


Det går stadig fint at arbejde med skråbånd, det er dog lidt mere omstændigt når man selv laver det fremfor at købe det færdigt. Det kan dog varmt anbefales at bruge en dampstation når det skal presses, det kan nemlig gøres meget præcist og knivskarpt. Jeg elsker min dampstation, den er slet ikke til at undvære.


De fine snegleknapper har jeg købt i en lille lokal stof/garn biks. Det var ikke de billigste, 12,50kr/stk. men de var klart de fineste :o)


Foret matcher i farverne til yderstoffet og så kommer det fint frem når ærmerne bukkes om :o)


På ærmernes ombuk kom sømrummet til syne, det kunne jeg ikke rigtig forenige mig med, så jeg har syet skråbånd på i hånd, for at dække sømrummet. Det synes jeg er blevet en udemærket løsning.

25 kommentarer:

  1. For filan Anette hvor er den bare SKØN!!! Du er for sej! Og sikke lækre detaljer! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Lea, jeg er også blev rigtig glad for den og det er Asta heldigvis også :o)

      Slet
  2. Wauu, den er da virkelig skøn. Fine stoffer og flot syet. :)

    SvarSlet
  3. HOLD OP HVOR ER DEN BARE SKØN!!
    Sikken et arbejde :)
    Anette du må hjælpe mig(!) For jeg skal i gang med at sy en hættetrøje til Emil (som forårsjakke) lidt E.G. stil men et møsnter fra MiniKrea, jeg er meget i tvivl om hvilken stof jeg skal sy det i(?) Tænker lidt en form for uld på ydersiden og bomuld indvendig, men mon den bliver for stiv????
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Libbie.
      Tak for ros, det har været et stort arbejde, men helt sikkert også det værd :o)
      Jeg kan da forsøge at hjælpe dig, jeg er ikke selv noget pragteksemplar til valg af stoffer. Jeg prøver mig bare frem, nogle gange står jeg så bagefter med et ikke altid perfekt resultat og andre gange er det lykkedes lige som jeg havde tænkt det. Der findes forskellige kvaliteter af uld, mit bedste bud er at mærke dig frem. Du vil hurtigt kunne føle forskellen på noget meget stift og noget mere blødt. Jeg syede en nissehue til godten i frakkeuld med bomuldslærred indvendig, den blev stiv i det, men det måtte den også gerne så den kunne "stritte" lidt. Ellers er de som regel gode til at råde og vejlede i stofforretningen, så spørg endelig løs dér inden du beslutter dig.
      Kh Anette.

      Slet
  4. Waow siger jeg bare. Super lækre farver:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Ja denne gang synes jeg også selv mine farvevalg er lykkedes, modsætning til sidst jeg syede samme model ;o)

      Slet
  5. Hvor er den flot.. den er så gennemført lavet..
    Gid jeg var så skarp til at sy..
    Kh Camilla
    blog træf læs her
    http://celinas-verden.blogspot.com/2012/03/krea-trf-i-kbh.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Camilla.
      Øvelse gør mester, og at turde springe ud i det. Andet er der vidst ikke at sige til det :o)

      Slet
  6. Hvor er den bare skøn! Lækre stoffer du har blandet - den der dampstation må du godt vise??
    Jeg bruger nemlig dampstrygejern, men synes det kan variere lidt i bredden nogle gange!

    Det ser så dejligt ud når sømmerummene er dækket med stof.
    Kan godt lide de enkle quiltninger.
    Sjovt at se en anden model i samme stil og alligevel så forskellige som den jakke jeg har lavet til Helena for nylig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.
      Jeg har tidl. lavet dette indlæg: http://glaphuset.blogspot.com/search/label/Saloonen
      hvori jeg viser min højtelskede dampstation :o) Det er dog ikke den der gør at skråbåndet ikke varriere i bredden, der er den skråbåndsfolder man bruger. Jeg har købt nogle nye hos stof og stil, dem jeg havde før gjorde nemlig også at skråbåndene kom til at varriere i bredden. Og det er dælme træls.
      Jeg synes også det pyntede gevaldigt da somrummet blev dækket. det irriterede mit øje inden. Og ja, det er sjovt at se hvor forskelligt et udtryk 2 jakker kan have, selvom det er de skønne EG-designs der ligger bag dem begge :o)

      Slet
  7. Hvor er den bare laekker. Og sikke noget flot stof. Godt farvevalg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Lin. Ja denne gang er mit stofvalg lykkedes, det kan jeg ikke prale af, sidst jeg syede samme model. Men man lærer så længe man lever, og det gør jeg heldigvis også ;o)

      Slet
  8. For dælan, Lunde, den er jo fuldstændig overdrevet fantastisk!!!! Du er den dygtigste i hele verden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen for hunde da Trine, jeg rødmer jo helt ved din kommentar. Tusind tusind tak :o)

      Slet
  9. wow den er super skøn :)

    SvarSlet
  10. E.G. styrer simpelthen for vildt! :-) Er meget imponeret over det flotte resultat.

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)