lørdag den 10. april 2010

Fanny og Joe

Her er det gamle ægtepar, Fanny og Joe, som Keld og jeg deler Glaphus med :o)
Direkte importeret da jeg i 2004 var på studietur til Prag. FANTASTISK by forøvrigt, hvis I ikke har været der ??? Jeg forelskede mig hovedkuls i Joe. En halvgnaven gammel mand, som ikke så ud til at eje mere end hvad han stod og gik i. Han var ski noget peberet, men forelskelsen var stor. Det gjorde lidt ondt i mig, at skulle skille ægteparret Fanny og Joe ad, men lommepengene rakte ikke til dem begge. Således tog Joe den 18 timer lange bustur med mig hjem.

I 6 år har jeg ærget mig gevaldigt over jeg ikke også købte hans hustru, Fanny.
Men så skete det..... Min veninde Jane som var med i 2004, skulle på påsketur til Prag. Tænk jer, hun fandt Fanny og købte hende med hjem til Joe og mig :o) Nøøøj glæden er stor, for både Joe og mig :o) Meeen, Fanny og Joe er dukker af sparsom mimik, så de fortrak ikke en mine ved det glædelige gensyn. Det gjorde jeg til gengæld :o))


Fanny er lavet med meget flotte detaljer. Både i krop og beklædning. Dukkemageren har virkelig kræset for detaljerne. Prøv at se hvordan bitte små penselstrøg har formet hendes ansigt og hvordan en lille klat hvid maling gør det ud for neglebånd.


Hendes gamle klude er "gamle" med stil. Der er lapper på nederdelen, og enhver kvinde med respekt for sig selv, har ud over netstrømper med ål, selvfølgelig mammelukker på :o)


Joe er ligesom Fanny lidt af en surmuler, tiltrods for at han lige er blevet familiesammenført med sin kone ;o) Hans hoved, hænder og fødder er overdimensioneret ift. resten af kroppen, hvilket også gør sig gældende for Fanny. Jeg tror i det hele taget, det er karakteristisk for marionetdukker. Han er knap så høj som Fanny. Hvem ved, måske skyldes det sammenfald i hans gamle ryg :o) De er ca 45-50 cm høje, med snorværk og "håndtaget" i toppen er de godt vel 1m "lange".


Joe er ligesom Fanny meget detaljeret, og flot lavet. Jeg har foreslået ham, at lade en barbermaskine køre over hans ansigt, men det vil han ikke høre tale om :o)

Jeg elsker og nyder at dele Glaphuset med det ældre ægtepar. Indtil nu har Joe hængt oppe i Saloonen (mit hobbyrum) men jeg skal vidst have fundet en plads til dem begge hvor de kan komme til ære og værdighed.

I baggrunden ses forresten et af mine "Ups, jeg kom til at male på væggen" projekter :o)

10 kommentarer:

  1. Se det kalder jeg en rigtig kærlighedshistorie!
    Hvor er de skønne!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Hej Anette

    Sikke en historie, ikke et øje er tørt... e er jo intet mindre end fantastiske.. Tror de er hver en øre hver.. Pas godt på de gamle...

    Uha, du siger nok ups... Du har vist stadig tilgode at se mine ups grimme dukker... jeg må fine dem frem..

    Lone

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog en dejlig historie og så ender den lykkeligt !
    :-)
    Jeg er vild med din væg !

    SvarSlet
  4. Hej Anette. Sikke en dejlig historie - ting med historie er de sjoveste.
    Du har spurgt til hvordan det gik på det nye arbejde og det går rigtig godt. Jeg havde helt glemt hvor spændende meget af det er, og det var en god ting at huske. Synes også det er rigtig dejligt at komme ud og snakke med en masse mennesker igen - det er nok det jeg har savnet mest ved at gå hjemme. Arbejdspladsen er den samme som i min læretid, så jeg kender omgivelserne og mine kollegaer. Nu skal jeg bare lige finde en rytme så jeg også får syet noget :-)

    SvarSlet
  5. Skønt med familie sammen føring ;o)
    Der kommer et indlæg med slangerne efter trækningen af vinderen ;o)

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Jeg kan se, at du er tilmeldt Den flyvende kufferts give away med EG-bogen. Jeg tænkte straks på dig da jeg så det, jeg krydser fingre for dig:)
    Kram

    SvarSlet
  7. Hvor er de bare skønne. Fantastisk at de er blevet ført sammen igen. =)
    Lea

    SvarSlet
  8. Sikke en ægte love-story! Blev helt grebet af den og så det hele for mig. :-)

    SvarSlet
  9. ... i øvrigt kan jeg rigtig godt lide dit ups, jeg kom til at male på væggen projekt.

    SvarSlet
  10. Hej Vibeke.
    Jaaa, jeg er også helt pjattet med de to snoretrækkere :o) Og kærlighedshistorier kan vi jo aldrig få for mange af ;o)
    Kh Anette.

    Hej Lone.
    Jeg har heller ikke fortrudt, at jeg købte de to kære :o) Mit ups, er egentlig ikke et ups du ved, kiks ups. Det var bare en dag jeg fik lyst til at male lidt. Er glad ganske glad og godt tilfreds med navnene :o) Skal da lige forbi og se dine ups-dukker, mon de er så upsede ???
    Knus Anette.

    Hej Miri.
    Loooove story´s er skønne. Og væggen taler vidst for sig selv ;o)
    Kh Anette.

    Hej Anja.
    Dejligt at høre det går godt på jobbet. Det er trods alt der de uundværlige penge skal tjenes, så det er ikke uden betydning at man trives. Jaa, du kan jo nok ikke lade være med at sy, og det skal du da heller ikke :o) Jeg er også noget spændt på hvordan det ser ud med kreatiden når jeg starter på arbejde igen.
    Knus Anette.

    Hej Rikke.
    Du kan tro jeg holder øje med Annelises give away. Uha jeg kruder fingre. Vidste du at EG også har lavet en bog der hedder: " Tasker du selv kan sy" ??? Har lige lånt den på biblioteket. Tror da også lige det skal prøves af :o) Der er rigtig mange fine taske modeller i :o) Jeg blir nødt til at gå på udkig efter hendes bøger antikvarisk, for dem MÅ jeg eje :o)
    Kh Anette.

    Hej Lea.
    Ja der er lidt Danielle Steel over de to gamle hoveder ;o)
    Knus Lunde

    Hej Ffluwer.
    Taaak for Ups-ros :o)
    Knus Anette

    Hej Julie.
    Glæder mig til indlægget om slangerne. Var desværre ikke den heldige, så jeg må selv igang :o)
    Kh Anette.

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)