Viser opslag med etiketten Fidusen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fidusen. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2020

Hørnissehuer til tøserne

Nogens Nissehuer var blevet for små, en anden havde slet ikke nogen ;o) Det måtte der gøres noget ved. Det var oplagt at komme nissehuerne i en adventsgave, selvom det betød at jeg fik travlt. Jeg har før syet nissehuer i dette mønster, så jeg ved at huerne sidder godt på hovedet. Se det ældre indlæg her. Dengang var der åbenbart sne ☃


Den her er Godtens 3. hjemmesyede Nissehue. Den første var syet op i vasket uld og med broderet navn. Den stod lige op i vejret og var noget så sød. Desværre blev den ret hurtigt for lille - se den her.


Den nye Nissehuse er syet op i en lækker hør fra Stof & Stil. Foret er en gammel rest fra genbrug, Godten elsker den.


Jeg synes det er så fint at brodere navn på. Det har jeg gjort med rigtig god hjælp fra Soluvlies. Det er genialt at arbejde med når man gerne vil brodere/sy noget der skal have en bestemt linje. Se i dette indlæg, hvordan det virker :o)


Fidusens hue er foret med en tynd bomuld fra restebunken.


Fidusen, den stakkel! Hendes forrige nissehue fik hun som baby. Så det var ikke af storhed, der skulle en ny og større nissehue til.

tirsdag den 22. september 2020

Restetæppe til Fidusen

Jeg har haft gang flere projekter til Fidusen, som jeg også har lavet til Godten og Svesken. Bare fordi Fidusen er rosinen i pølseenden, skal hun ikke snydes for de samme kreationer fra sin Mutti´s hånd. Restetæppet til Fidusen bærer præg af, at jeg de senere år er kommet i besiddelse af flere retrostoffer og korsstingsbroderier. Nogle af broderierne har min Mormor lavet, det er en fornøjelse at give dem nyt liv..... (også selvom det er lidt angstprovokerende at sætte en saks i dem) Tæppet er quiltet med fleecestof på bagsiden og kantet med et skråbånd, for at lave en pæn afslutning.


Tæppet er syet af firkanter på 20x20cm. Firkanterne er dels i stof og dels lavet ved at sy små stofrester sammen. Her er det en "Dresden Plate". Jeg har før lavet en Dresden Plate på en stor gulvpude, se den her. Det er vildt sjovt at lege med farvesammensætningen.


Broderiet er lavet med teknikken "Stramaj med udtrækning af tråde". Se den her.


Kaktusbroderiet er lavet med samme teknik.


"S" for Selma - igen samme teknik ;o)


Selmas navn er broderet med god hjælp fra vandopløselig vlies "Soluvlies". Det har jeg brugt mange gange, se nogle af projekterne her.


Her er en masse små trekanter syet sammen, alle rester fra Fidusens dåbstæppe.

Se Sveskens restetæppe her og Godtens her.

torsdag den 17. september 2020

Dukkevognstæppe til Fidusen og Amanda

Fidusen skulle lige som sine søstre have et dukkevognstæppe til sin dukke Amanda. Godtens tæppe kan ses her og Sveskens her.


Tæppet er et simpelt zig-zag mønster, med farveskift på hver 3. række. Garnet er bomulds 8/4 rester i farver der matcher Fidusens dukkevogn. Jeg har før hæklet et sofatæppe i samme mønster, se "Teak - Træs - Tæppet" her.

torsdag den 10. september 2020

Jordbærforklæde til Fidusen

Små hjælpere i køkkenet er både hyggeligt og udfordrende. Her i Glaphuset går det bedst når tøserne lige har et forklæde på. Til Svesken og Godten syede jeg forklæder med tomat- og æbleprint. Nu var Fidusen begyndt at kigge langt efter deres forklæder, så jeg måtte i gang igen.


Jeg har syet det i bomuldsstof med jordbærprint, der er købt her.


Kanterne er afsluttet med skråbånd, der forsætter ud over kanterne og bliver til bindebånd.

onsdag den 20. maj 2020

50´er kjole til en 2 årig.

Jeg ELSKER det her mønster, det er ren kærlighed. Mønsteret er fra 50´erne og fundet i Alt Om Håndarbejde 04/13. Kjolen har wienerlæg i taljen og et hav af indsnit på overdelen.


Overdelen er foret, med en lyserød med samme tone som yderstoffet. Det er en lækker detalje når foret er en kontrast farve og man som her,kan ane det. Men man skal væbne sig med tålmodighed når det skal syes. For lige netop det foret ærmegab er for rutinerede hænder, at køre gennem symaskinen. Det er bøvlet og jo mindre størrelse man syer kjolen i, jo sværere er den at sy.


Underdelen er ikke foret. Til gengæld er der syet en blød lyserød tyl ind, for at give fylde og pynte underneden kjolenkanten.


Kjolen lukkes med en usynlig lynlås midt bag. Her gør det sig gældende igen, det rutinerede hænder der skal til, for at sy yderstof og foer sammen med den usynlige lynlås.


Kjolen er syet i fast bomuldsstof med et fint print, samt tilsvarende fast bomuld indvendig. Begge er købt hos Luieluie.dk. Den bløde tyl er fra Stoff&Stil. Jeg har syet kjoler i det her mønster flere gange, se dem begge her og her.

torsdag den 14. maj 2020

Rullebræt til de små DIY´er.

Fidusen er stadig MEGA glad for sit rullebræt. Hun suser rundt på det og ofte er hendes ældre søskende med ombord. For det er dét, vores homemade rullebræt kan, det kan uden problemer klare 100kg last.


Det skal man bruge:
1 stk skummadras.
1 x 1 meter lærred.
Kraftig hæfteklamme maskine.
 Hæfteklammer.
En skarp kniv.
Saks.
Til sidst kan den betrækkes med stof i det ønskede print.


Og 1 stk møbelhund.


Sådan et kan købes i det lokale byggemarked.


Skær skummadrassen til så den passer ovenpå møbelhunden.


Rund kanterne ved at skære den skarpe kant af hele vejen rundt på den øverste del af madrassen.


Med skummadrassen ovenpå møbelhunden lægges lærredsstoffet over og bukkes om kanten, hvor den klammes fast med hæfteklammer under bunden. Vær omhyggelig med at få et ensartet træk i lærredet, inden det klammes fast.


Det er en udfordring at få en ensartet kant.


Til sidst beklædes den med noget fint stof. Jeg har valgt noget med meget print, få øjet kigger på det og ikke den knap så lige kant.

tirsdag den 5. maj 2020

Ny garderobe til Viola.

Yngstedatteren/Fidusen ønskede sig tøj til sin dukke Viola. Jeg faldt næsten ned af stolen, da jeg så hvad ét sæt tøj koster...... Jeg ved godt det er noget småtteri at sy, meeen jeg sprang ud i at sy et par sæt selv. Her er det Flamingo-sættet.


En festkjole måtte der selvfølgelig også til :o)


Og sidst, en bluse der matcher til et par smækbukser jeg fandt i genbrug 😃


Tadaaa, så fik Viola ny garderobe.

lørdag den 25. november 2017

Familieportræt på sten.

For 2 år siden lavede jeg dette indlæg, som blandt andet indeholdt et familieportræt af os alle 4 malet på sten. Siden hen er Fidusen kommet til verden og vi andre har forandret os, så familieportrættet på fortrappen ikke længere var vellignende ;o)

Vi har været en tur forbi Sletterhage Fyr på Djursland, hvor man kan finde masser af velegnet sten til at male på.


Det nye familieportræt ser således ud. Det ligger på fortrappen og tager imod vores gæster. Det skulle efter sigende være vellignende :o))


Morten Korch er slemt sur på den store invation af dræbersnegle i Glapmosen incl. vores Dovne Have...... Det steg ham til hovedet. Dét kom der denne ud af :o))


Godten malede en ørn.


Svesken malede et æbletræ. Læg mærke til stormskade detaljen, den brækkede gren uden æbler på ;o)


Og så en ny sten til at byde vores gæster velkommen ;o)

fredag den 12. maj 2017

En dejlig gentagelse.

Fidusen skulle lige som sine søstre have et hjemmesyet legetæppe. Det var et glædeligt gensyn for mig, for det er et godt projekt. Jeg var lidt tvivl om farverne. Normalt taler pastelfarver ikke til mig, for jeg elsker klare farver. Der var bare et eller andet der talte til mig i stofferne jeg endte med at vælge.


Jeg bliver af og til spurgt om hvordan jeg brodere på tæpperne. Det kan være motiver eller skrifttyper, og hvordan jeg får størrelserne på begge dele til at passe sammen. Det vil jeg gerne dele med jer, det er ikke svært, det minder næsten om det rene trylleri ;o)


Jeg bruger noget der hedder Solu-vlies eller vandopløselig vlieseline. Det minder om en blod vliseline uden lim, for dette skal ikke stryges, og så er det nemt at tegne på.


Processen starter på computeren hvor jeg finder motiver og passende skrifttype, skriver teksten og tilpasser den i størrelse.


Derefter ligger jeg Solu-vlies ovenpå motiv eller tekst og tegner af med blyant.


Nu har jeg fået nogle linjer at brodere efter :o) Her er det Godten der selv har tegnet sit navn, som hun vil brodere på en lille pude :o) Solu-vliesen syer jeg fast på stoffet med ri-sting.





Med kædesting går jeg i gang, og ret hurtigt er teksten skabt på stoffet. Jeg fjerner ri-tråde og klipper forsigtigt Solu-vliesen af, helt ind til stingene.


En tur i vaskemaskinen på 30 grader skånevask, så er trylleriet sket når tæppet kommer ud. Det er også muligt blot at skylle Soluvliesen af under vandhanen, men tæppet er så stort, så der er vaskemaskinen at foretrække. Jeg har også brugt Soluvlies på pigernes nissehuer, se dem her og her.

Svesken og Godtens tæpper kan du se hvis du klikker her eller her.