lørdag den 11. november 2017

Kreakasse - enhver lille piges drøm.

Da Svesken fyldte 5 år, var vi forældre udfordret på, hvad vi skulle give hende i gave. Værelset bugnede af legetøj og pladsen var trang. Rent ud sagt et luksus-problem. En dag da jeg er i Søstrene Grene får jeg en idé. Både Svesken og Godten har arvet deres mors kreative talenter. Så da jeg så en lækker træ-kiste kom idéen til en kreakasse.


Så gik jagten ind ;o) Først rundt i Søstrene Grene og så en tur i Tiger. Inden længe havde jeg fundet en masse lækre sager med uanede muligheder. Det var en KÆMPE fornøjelse, at se hvordan Svesken lyste op, da hun åbnede kassen på sin fødselsdag. Og tilsvarende misundelse i Godtens ansigt. (Jeg skyndte mig ind og købe en kasse magen til, så er julegaven sikret) ;o)

Der er sidenhen gået mange mange timers god kreativ leg med kassen. Og den er kommet med i sommerhus, hos bedsteforældre og når der kommer legeaftaler, så er det oftest kreakassen der bliver fundet frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)