Viser opslag med etiketten Gjern Strikkeforum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gjern Strikkeforum. Vis alle opslag

lørdag den 5. april 2014

Hjemmestrikkede luffer - Broderi Moderne Buttons.

Jeg er simpelthen SÅ heldig, at være den lykkelige ejer af disse ultra multra skønne hjemmestrikkede luffer. Morten Korchs søde Faster Magda har strikket dem til mig :o) Jeg er SÅ glad for dem, og de luner mine hænder når jeg cykler på arbejde.


Mønsteret er fra Alt Om Håndarbejdes ekstra nummer der kom op til jul 2013. Der findes også mønster på et halstørklæde i samme mønster ;o) Lufferne ligger på en lille fin teakhylde, min far har lavet da han gik på efterskole. Den udgøre sammen med et spejl på teakramme entremøblementet i Glaphuset.


Lige først i det nye år havde vi en aften i Strikkeforummet besøg af Pelse Asbo, der har forretningen "Broderi Moderne". Pelse havde små broderi kits med til os, som indeholdt materialer til at brodere en knap, en lille opskrift med forskellige sting og Pelses visitkort.


Det var super sjovt at lære nye broderi teknikker og se hvordan hver eneste knap blev et lille stykke kunstværk i sig selv :o) Se de mange forskellige knapper vi fik lavet her.

torsdag den 26. september 2013

Evighedsprojekt nåede sin afslutning

Langt om længe kan jeg sige "Done" til mit evighedsprojekt..... Det har taget mig 5 år at lave det. Og nu synes jeg det er alt for "pænt" og ensformigt i farverne...... Da jeg begyndte på tæppet havde vi lige købt Glaphuset og var i fuld gang med at indrette og rode og regere. Jeg havde lilla-trip ;o)


Det er hæklet af Bonita garn, som er en blandingsgarn 50% akryl, 25% uld, 25% nylon fra det tidligere Ingerlise sy og strik.


Jeg er ind imellem gået sur i at hækle de mange oldemorfirkanter, der bare blev mere og mere ensformige at hækle. På et tidspunkt begyndte jeg at hækle enderne med ind i som hæftning. Skide smart at slippe for 10 enders hæftning pr. lap. Efter tæppet er taget i brug må jeg desværre konstatere, at det IKKE er nogen god idé. Trods enderne var lange, da de blev hæklet ind i trevler de op når tæppet strækkes. Det vil sige, at halvdelen af lapperne ser trælse ud med garnender det stritter frem, og de vil jo nok desværre kun blive flere efterhånden som det bruges :o(


Lapperne hæklet sammen m. fastmasker. Hver lap har inden sammenhæklingen, fået to omgange fastmasker i kanten. De er efterfølgende hæklet sammen med fastmasker. Jeg har siden lært af Gunda der er med i strikkeforummet at hækle sammen uden der komme en "pølse" i samlingen.


Til sidst er det afsluttet med yderligere 2 omgange fastmasker og en afsluttende krebsemaske kant. Jeg er ret glad for krebsemaskerne, synes de er sådan en fin og enkel kant. Nu er projektet afsluttet. Det mest tossede er, at jeg er begyndt på endnu et hækle sofatæppe...... Ja ved godt jeg er skør, når jeg lige har været ved at gå i spåner over det her, men det andet MÅTTE jeg prøve at lave ;o) Og det skrider heldigvis rigtig godt fremad.


Der var pænt meget garn tilbage fra evighedsprojektet, for jeg havde bare købt, så jeg ikke kom til at mangle ;o) Vi er SÅ heldige at Morten Korchs Faster er en ivrig strikker. Jeg gav alt garnet til hende og gav hende frie hænder. Det er der kommet disse skønne bluser ud af til Godten og Svesken :o)


Bluser som disse kan man ikke købe, og de er bare skønne for pigerne at bruge i dagpleje og børnehave :o)


Og så har de en fantastisk pasform. Raglan ærmerne gør at de sidder godt på skulderen og ikke "klumper" under overtøjet. Den gode brede rib i ærmerne gør, at de kan bruge dem længere, da den blot smøges op i starten hvis ærmet er for langt.


Faster Magda har altid strikket i den tid, jeg har kendt hende. Og det er ikke småting, der falder af hendes pinde. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at hun har strikket hundredvis af trøjer til familiens børn og voksne. 


Vores piger har også hver fået en "Slå om bluse" med hestetømme som kant i halsudskæringen og bindebånd på ryggen. De sidder SÅ fint og er skønne at giver pigerne på..


Så Faster Magda hvis du læser med derude, endnu engang 1000 tak for de lækre bluser :o)


Nå ja, så var der også et par hjemmestrikket sokker med til os alle, så nu kan vi roligt gå vinteren i møde med varme fødder :o)

mandag den 25. februar 2013

3m langt banner skal blive til en taske, men hvordan ???

Jeg er blevet voldsomt inspireret af Ingelise fra det nye strikkeforum :o) Hun syer tasker ud af presseninger fra lastbiler og brugte bannere.


Jeg har fået fingerne i et 3m langt reklamebanner for Mascot arbejdstøj. Det skal blive til en fed recycle taske, men hvor skal jeg klippe ???


Skal jeg klippe i noget af Mr. Niceguy, bogstaverne er nu også fede :o)


Og hvad med logoet øverst i højre hjørne, med den tykke bamse...... Det er ikke nemt at vælge, hvad synes du ??? Jeg tænker at tasken skal være 40cm x 30cm x 15cm med skulderrem.

lørdag den 9. februar 2013

Clutch ala Yarnfreak #2

Det er 2. gang jeg hækler den fine clutch fra Yarnfreak, se den første her. Jeg synes den var et fint og mindre hækleeksemplar at have med til min undervisning.

Den er hæklet i Kauni 100% uld, foret med fint stof fra Malika & Rosa. Foret et syet på maskine og syet i clutchen i hånd.


Knappen har jeg selv betrukket med samme stof som foret. Clutchen er anvendelig til mange ting, jeg bruger den til hæklenåle :o)

onsdag den 6. februar 2013

Villy Hvalros og Karen Ko.

I forbindelse med at skulle undervise i vores nye Strikkeforum havde nogle af deltagerne ønsker om at lære at hækle dyr. Så jeg tænkte jeg ville lave et par eksempler.


Først hæklede jeg Villy Hvalros, han var egentlig okay at gå til, bortset var stødtænderne de er meget små i omkreds.


Han var desværre gået hen og blevet lige rigelig tung i hovedet, så han faldt "på næsen". Men Morten Korch sad i den anden ende af sofaen og foreslog at komme tandstikker i stødtænderne. Dét virker og Villy kan nu holde hovedet højt ;o)


Jeg faldt pladask for Karen Ko og hendes fine yver ;o) Men jeg blev også bekræftet i hvorfor dyrehækling ikke er mit fortrukne..... Der er MEGET monteringsarbejde og de små dyr får mig simpelthen til at spænde voldsomt i mine fingre og arm..... Så nu er min "hæklearm" brudt ud igen :o( Øv bøv, den har ellers været i ro meget længe.


Særligt patterne på yveret var trælse at hækle, der er ikke mere end 4 masker i omkredsen. Noget værre pullerværk hvis I spørg mig :o/


Begge dyr er hæklet efter opskrifter fra denne bog.

 Der er herligt mange dyr at hækle. Alle dyr har dejlige udtryk :o)

søndag den 3. februar 2013

Et spritnyt strikkeforum har set dagens lys

Min nabo Bodil, også kendt som Madam Munch her i blogland, har taget et helt fantastisk initiativ. Hun har startet et strikkeforum i vores by, se dets bloggen her. Et mødested for strikkere og andre kreative og skabende mennesker. Forum betyder torv, og på et torv kommer folk for at sælge og andre for at købe. Der bliver rig mulighed for at blive inspireret, lære nyt og selv byde ind med hvad man kan. Hver gang vil der være et program, hvor man kan lære nyt eller blot hygge sig med det man nu har gang i.

Næste gang skal jeg undervise i hækling. Det er jeg meget spændt på, for jeg har aldrig undervist i hækling før. Hvor skal jeg starte og hvad kan de dem der kommer ??? Jeg forbereder mig på lidt af hvert. Jeg kan godt mærke, at jeg har lidt præstationsangst, men heldigvis er vi der alle for det samme. At hygge os og lære af hinanden, så mon ikke det går :o) Hvis nogen af jer læsere har gode råd til hvordan man underviser i hækling modtager jeg dem med kyshånd :o)

Forsat god weekend derude.