torsdag den 23. august 2012

Wrooom..... Elsebeth Gynther

Wrooom tiden flyver derud af, jeg kan slet slet ikke følge med. Hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte ;o)

Tvebakken er nu hele 4 måneder, SÅ bevidst og lækker. Godten er blevet 3 år og har sagt farvel til sut, ble og er SÅ klar til børnehave. Hvor bliver tiden lige af ??? Det føles som om der er Disney Sjov hver 2. dag. Morten Korch og jeg, vi stakkels forældre, kan slet ikke følge med..... Ikke desto mindre er vores kære piger et levende direkte bevis på at tiden går.


Vi har det som blommen i et æg. Vi lever i vores elskede Glaphus, nyder hinanden, vores Dovne Have og alt hvad dertil høre. Derfor er der også så stille her på bloggen. Jeg krea´er lidt hver dag, hækler en række hist og pist, og trykker i ny og næ på pedallen til symaskinen. Jeg får bare ikke blogget, men håber jeg får gjort lidt mere ved det :o)


Forleden var vi til vores søde Fadder-datter, Johannes 2 års fødselsdag. Jeg har altid lavet hjemmenørklerier til hende til fødselsdag og jul, så det måtte jeg igen. Denne gang blev det til to klassikere, en Elsebeth Gynther spencer og solhat.


Spenceren er syet i en lækker babyfløjl. Kantet med sort skråbånd.


På stropperne har jeg syet to knapper på hver, så spenceren kan vokse med Johanne. Det er blandt andet derfor jeg elsker EG. Det giver mig SÅ god mening at sy tøj til børnene der kan bruges længere end bare lige en enkelt størrelse.


Johanne har denne sommer været SÅ glad for den EG-solhat jeg syede til hende sidste år, så det var et must for mig at kunne give hende en ny hun kan passe næste sommer. Jeg har justeret mønsteret lidt ved at lave skyggen ekstra bred i nakken.


Jeg har som noget nyt stivet skyggen af med et lag vlieseline. Jeg har med godtens solhatte haft problemer med at de "falder" ned og dermed gør det svært at se ud uden, at skulle løfte hovedet meget bagover. Sammen med vlieseline har jeg også som noget nyt syet piping-bånd på, det stiver også lidt. Og Johanne blev glad for hatten, så var den gave i vinkel :o)

torsdag den 19. juli 2012

EG-solhat og en Kajkage.

Det sker der er sol mellem bygerne, heldigvis :o) Godten hygger sig mere end nogensinde i vores Dovne Have, så solhat er et must. Jeg har syet en der matcher den quiltede sommerjakke jeg lavede til hende i foråret, ingen stilforvirring der ;o)




Og så har jeg til min søde veninde Stiz, der bor hos os de næste 3 uger, hæklet en Kajkage. Hun er totalt skudt i Kaj og Andrea, hun er ikke pædagog for ingenting og barn af 80´erne ;o) Den er hæklet efter denne DIY´er dog med lidt justeringer :o) Lækker blog forøvrigt, hvis I skulle have tid og lyst at kigge for "Når genbrug bliver til guld".

mandag den 16. juli 2012

Man skal ikke gå ned på udstyr i sit legehus.

Endelig fik jeg lige en halv time til at blogge, ellers også har jeg snydt mig til det og ladet alt mulig andet flyde omkring mig ;o) Morten Korch arbejder max og jeg passer pigerne, så jeg skal da ærligt indrømme der er nok at se til med sådan et par små størrelser :o)

Glaplyst vil ingen ende tage. Det er som om det legehus skriger på at blive pimpet ;o) Seneste fandt Morten Korch denne røde radio i Rema. Og der er jo indlagt strøm i Glaplyst og Godten elsker musik, ja så var der ikke mere at sige om den sag. Radio måtte der til ;o) Det er ganske så hyggeligt at være ude i haven og høre det rocke og rulle ud af legehuset imens Godten bager den ene sandkage efter den anden ;o)

Morten Korch er simpelthen fantastisk snild på sine hænder. Han har sat et lille stik på ledningen, så Godten nemt og uden problemer kan tænde for musikken. Det synes hun er sejt :o)

Jeg er lige nødt til at spørge om der er andre der har problemer med blogger ??? Pludselig er der hvid baggrund på noget af min tekst. Og billederne flyver rundt imellem hinanden, og jeg er nødt til at vende dem frem og tilbage i mappen på computeren inden de vender rigtigt i mine indlæg :o( Hold op hvor er det irriterende. Nogen der har nogle gode råd ???

onsdag den 11. juli 2012

Bryllupsfutter

For nogle weekender siden var vi til et fantastisk dejligt bryllup hos nogle naboer. Tvebakken kunne ikke undværre sin mors madpakker, så hun måtte med. Jeg hæklede de små fine futter i en rest uld garn.


Opskriften er fra Fru Madsens nørklerier, du kan finde den her. Hun har simpelthen SÅ mange skønne DIY´ers, at man får lyst til at prøve dem alle :o)

lørdag den 7. juli 2012

Dåbstæppe til Tvebakken

I søndags blev vores søde Tvebak alias Vigga døbt. Hun blev døbt i den sejeste dåbskjole ever, der med sine 118 år på bagen stadig bruges nu af 5. generation. Den må I se mere til i et andet indlæg, for den fortjener bestemt et indlæg helt for sig selv :o)

Da Godten blev døbt lavede jeg dette tæppe. Det blev syet inden hun blev født, jeg var overbevist om hun var en dreng, det var hun så ikke ;o) Det bære farverne præg af, selvom jeg dengang bildte mig selv ind at det sagtens kunne gå til begge køn..... Hmm, døm selv ;o)

Jeg har broderet med små fine kædesting navn, fødselsdag, længde, vægt og dåbsdag på hver sin side af tæppet. Jeg har igen igen brugt at tegne broderiet på vandopløseligt vlies, for derefter brodere efter det. Det er super smart :o)
Motiverne har jeg fundet ved at lave en google billedsøgning og teksten har jeg fundet i word.

Det er helt klart broderiet der har taget længst tid, men det er også lidt hyggeligt :o) Vel og mærke så længe man har en baby der tillader én tiden til det :o) Det eneste jeg har fortrudt er farven på broderierne, den er blevet for mørk på det brune, hvilket gør at de ikke fremtræder så meget som jeg gerne ville de skulle.


Selve tæppet er syet af firkanter i størrelsen 15x15cm. Kanten rundt er også 15cm i bredden. Jeg har lagt 2 lag pladevat imellem for- og bagside og derefter quiltet på symaskine. Ikke verdens nemmeste opgave, men lykkedes gjorde det da :o)

tirsdag den 26. juni 2012

Ups, kom til at male på væggen igen :o)

Da Vigga var en uge gammel gik igang med at male hendes navn på væggen i entréen.

 I indhakket til overtøjet har jeg malet vores navne, og da Vigga er kommet til skulle hendes navn selvfølgelig også males på.


Jeg har fundet skrifttypen i word og printet navnet ud på overhead-papir. Og så har jeg brugt en overhead til at tegne det op.

Jeg synes det er lidt hyggeligt at Glaphusets beboeres navne er det første man ser når man træder indenfor

søndag den 17. juni 2012

Glæden ved at gøre noget for sine naboer.

Hvem er det der lusker rundt derude i mørket, mens naboerne er til byfest ???

Det gør Morten Korch og jeg. Og vi har det helt vildt sjovt, når vi selv skal sige det ;o) 

Årets byfest er i fuld gang i disse timer. Selvom vi bor på landet, kan lyden fra bandet "Desgucool" sagtens høres..... Om vi har lyst at hoppe på cyklen ??? Joooh, det tror jeg da nok lige vi har, selvom der er lige rigelig kul på weekenderne for tiden. Vi har SÅ mange skønne naboer, som vi i halv/hel beruset tilstand plejer at følges med hjem på gåben. Hos os i Glaphuset gør vi altid holdt og får noget vådt til ganen. Og vi ligger altid øl ud under postkassen, hvis nogle af dem kommer senere hjem end os. Denne gang har vi tænkt på det hele ;o)

Kolde øl :o)

Shots og hovedpinepiller i postkassen, hvor lyset fra en rød cykellygte  hjælper til at ramme glasset ;o)

 Og så lige en bænk til at tage hvilet på ;o)

Kom godt hjem kære naboer ;o)

mandag den 28. maj 2012

12 timer før vandet gik ;o)

12 timer før vandet gik og vores lille Tvebak kom til verden, klippede jeg 2 par EG-smækbukser til hende. Havde jeg vidst det, var der nok andre ting jeg var fløjet på, der 2 uger før termin. Men sådan skulle det altså ikke være ;o)

Bukserne er syet i lilla babyfløjl, og gul er brugt som konstrastfarve i skråbånd og sommerfuglen som jeg har fundet her. En langærmet body købt hos Pocketsize i Silkeborg, hvor ekspedienten var så sød at hjælpe mig med hvad der kunne passe til, for det synes jeg ikke var så let endda :o)

Der er ikke så meget at sige om dem her, det er blot noget andet stof og en størrelse mindre. Som forøvrigt allerede er taget i brug. Hende Tvebakken vokser som en towlig, de to uger hun kom før tid har hun forlængst indhentet, og hun har vidst glemt at få holdt igen ;o) 

lørdag den 5. maj 2012

Hæklet Clutch alá Yarnfreak


Det er bare et lækkert mønster Yarnfreak-pigerne har kreeret, hæklet i lækkert Kauni. Det er en fødselsdagsgave til min søde veninde Jane.


Opskrift og garn har jeg købt her. Foer er købt i den lille lokale stofbiks, det passer perfekt i farven. Jane er ikke bange for farver, så det har jeg haft i tankerne da jeg købte garn og valgte stof.

Det er et rigtig sjovt mønster at hækle sådan et relief-mønster.

onsdag den 2. maj 2012

Barselsgaver til Daniel.

Et hold af vores gode venner blev for ikke så længe siden forældre til en lækker lille dreng. Jeg har syet et par Elsebeth Gynther smækbukser til ham. For at peppe dem lidt op har jeg applikeret en traktor på maven af dem, det er lykkedes ganske godt :o)

Jeg har blot lavet en Google billedsøgning, printet den ud i passende størrelse og så brugt den som skabelon. Så nemt som ingenting. Og så er der jo ingen grænser for hvad der kan applikeres :o)

Endnu en EG-hjelm er det også blevet til. De er bare gode :o)
(Har jeg mon skrevet det før) :o))))

lørdag den 28. april 2012

Storken kom med en Tvebak :o)

Den 18. april, 14 dage før termin, kom vores lille Tvebak til verden :o) En skøn lille pige med navnet Vigga, bor nu i Glaphuset sammen med Godten, Morten Korch og mig. En naturlig og ukompliceret fødsel, hvilket var meget mere end vi nogensinde havde turdet håbe på, efter sidste graviditet og fødsel. Så lykken vil ingen ende tage her hos os :o)

fredag den 20. april 2012

Hæklet og syet nøglesnor.

Min søde veninde Trine fylder år i dag. Hun ønsker sig en hæklet nøglesnor, så jeg har været lidt i tænkeboks over hvordan den skulle laves. Jeg er selv MEGET glad for nøglesnore. De har hjulpet mig mange gange fra, at gå total panik over ikke at kunne finde mine nøgler i en rodet dametaske :o)

Jeg er endt med at hækle en lang strimmel, ligesom til mine suttesnore, se opskriften her. For ar give en markering af kanten har jeg hæklet en omgang krebsemasker som afsluttende omgang. 


Så har jeg klippet en masse forskellige stykker stof, alle lidt på skrå, så de ikke har samme længde når de syes på snoren. Og vupti, så var den lavet. Jeg synes den er blevet ganske vellykket, tror også jeg skal have lavet en til mig selv på et tidspunkt :o) Nu må vi se hvor meget hende Tvebak lader mig nå inden hun melder sin ankomst ;o)

onsdag den 4. april 2012

Stramaj hjelm til Ella.

Den 28. marts kom Ella til verden. Jeg har glædet mig afsindigt til at flashe Elsebeth Gynther hjelmen her, som jeg har lavet til Ella. Jeg synes simpelthen den er blevet SÅ vellykket.

Jeg synes jeg har ramt farvesammensætningen lige i øjet, det er ofte der, jeg synes jeg rammer lidt ved siden af.

Jeg har kantet den med sort skråbånd med hvide prikker fra Stof og Stil. Jeg skal have købt mere af det, for det er bare rigtig fint og passer til det meste :o)

Stramajen er fra en gammel klokkestreng. Det gjorde lidt ved mig da jeg på 2 minutter havde klippet den fra hinanden..... Pyha, tænk sig, den der har siddet og brugt aftener på at brodere, for at jeg så splitter den ad på 2 minutter. På den anden side har den fået nyt liv, og den ville aldrig været kommet op at hænge.

Hjelmen er foret med det samme babyfløjl som den er på siderne udvendigt.

Inde hos Fru Madsens nørlerier har jeg fundet denne fine opskrift på hæklet babyfutter. De er vældig hurtigt hæklet, nemme og så er der rig mulighed for at få brugt diverse rest garn :o)

Fru Madsens blog er en fantastisk skøn blog med et utal at lækre hækleopskrifter hun selv har lavet. Fru Madsens blog er som vand på min mølle ;o)

Jeg har pimpet babyfutten lidt op med en lille hæklet blomst lavet i broderigarn.

søndag den 1. april 2012

Zpaghetti doilie

Jeg har haft tilgode at hækle i det famøse Zpaghetti garn, men nu er det fortid :o) Det er dog ikke uden et ømt håndled og trætte arme, for det er tungt at arbejde med. Jeg har brugt dette doiliemønster, de 2 ruller Zpaghetti fik dog hurtigt ben at gå på, så de sidste 2 omgange måtte jeg undlade.


Jeg har lagt en duplo klods på så man kan få en idé om størrelsen. Jeg vil tro den er omkring 80cm i diameter.  Jeg har tidligere hæklet den samme doilie i muresnor. Den er nem at hækle og kan udvides i det uendelige.