Viser opslag med etiketten Zentangles. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zentangles. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2016

Fantastisk interesse for Zentangles undervisning.

Jeg har tidligere i dette og dette indlæg flashet hvordan jeg sidste forår sprang ud som underviser i Zentangles. Det var nogle gode aftener som gav mig blod på tanden til mere ;o)

Min veninde Karin er indehaver af Aalekroen i Svejbæk, den gamle hyggelige kro ligger lige ned til de smukke Silkeborg Søer. Sammen lavede vi et aftenarrangement i efteråret som en kombi-aften med god mad og undervisning.


Første aften blev lynhurtigt udsolgt, lynhurtigt som knap en uge. Med 43 tilmeldte var det, første gang jeg skulle prøve at undervise for så mange. Vi startede med en god middag blandt andet med et hav af Karins lækre salater :o) Derefter gik jeg på med undervisningen, hvor deltagerne startede med at få udleveret en skitseblok og pen. Jeg har efter hver af mine undervisningsseancer justeret mit oplæg til. Denne gang havde jeg lavet flere "Step by Step" som kom til at fungere rigtig godt. Jeg havde også valgt at sætte stille musik på, samtidig med jeg lagde vægt på den indre ro det giver at sidde og tegne de smukke mønstre. Da vi rundede aftenen af var det med kaffebord og hjemmebagt kage.


Jeg havde tegnet denne Zentangel tegning i A3 størrelse til Karin, som tak for et fedt samarbejde. Med flere på venteliste greb vi chancen for at lave endnu et arrangement ;o) Begge aftener gik super godt, og vi høstede begge stor ros :o) Og jeg nyder i den grad at lære fra mig, specielt at se hvor hurtigt deltagerne bliver grebet, samtidig med de fascineres af deres egne evner til ar skabe det ene kunstværk efter det andet :o)

Det var også i efteråret, at jeg underviste en flok kvægdyrlæger på konference. Det var en anderledes positiv oplevelse. For her stod jeg overfor deltagere, som ikke selv havde valgt at lære kunsten at Zentangle. Også her blev deltagerne grebet, til trods for de havde været igang hele dagen og indtaget en god middag inden :o) Så er det noget ved at være underviser ;o)


Jeg synes Zentangles tegningerne tager sig bedst ud når der er en hvid afsluttende kant rundt om dem til at skabe ro. Det er det samme der gør sig gældende her, selvom det er det samme mønster.


Jeg skulle også lige prøve at Zentangle på en sten med Posca tusser. Det kan godt lade sig gøre, men næste gang vil jeg gå efter en sten der er mere glat i overfladen. De pynter fint ude på trappen :o)

torsdag den 4. juni 2015

"Bare gør det"

Min nabo Bodil der har bloggen "Madam Munch" er min direkte inspirationskilde til at begynde at undervise. Interessen for mine tegninger var stor og flere ville gerne lære at tegne Zentangles. Så da idéen dukkede op, var Bodil hurtig til at sige: "Bare gør det, Anette". "Der behøver ikke så mange overvejelser til, prøv bare at springe ud i det". Og det gjorde jeg så :o) Den seneste aften med undervisning måtte jeg rykke ud af Glaphuset, da stuen var for lille til at huse knap 20 pers.

Jeg har haft lånt en projektor af Bodil, så som tak for lån har jeg lavet et par tegninger til hende, der kan hænge i hendes kommende værksted :o)

Her har jeg ladet mig inspirere af et strikketøj ;o) Tegningerne tager sig specielt godt ud, når de kommer i en ramme med passportout til at skabe ro omkring mønsteret. Jeg køber rammerne i Ikea, modellen hedder: "Ribba"


søndag den 31. maj 2015

Ærtebælge mønster - DIY´er #1

 
Ærtebælge mønsteret, som jeg kalder det, er et af mine favoritmønstre. Efter at have afviklet flere Zentangel-aftener er der kommet flere læsere her på bloggen, som har efterlyst at jeg lavede nogle DIY´ers på nogle af mine mønstre. Så her kommer det første :o)

Trin 1.


Trin 2.


Trin 3.


Trin 4.


Trin 5.


Trin 6.


Trin 7.


Trin 8.


Trin 9 - Nu er du færdig :o)


Da jeg sad og forberedte mig til min seneste undervisningsaften sad Svesken og Godten med ude ved havebordet. De ville også gerne tegne mønstre, så jeg hjalp dem igang. Vi sad alle tre og tegnede samme mønster. Jeg er ganske imponeret over hvad en 3 og 5 årig rent faktisk kan tegne :o)

torsdag den 28. maj 2015

Læder lækkerheder

 
Jeg er blevet grebet af en ny hobby :o) Og jeg er grebet, som VIRKELIG grebet..... Læderet har gjort sit indtog i Glaphuset. En god veninde fik mig med til læderaften ved Helene der har Lausch Hobby. Jeg lavede et par keyhangere og nøgleringe.

Og lækre lysestager. Det var et enkelt aftenkursus, men som aftenen skred frem fik flere og flere lyst til at lave tasker og andre interiør ting til boligen. Helene var frisk på idéen. Nu holder hun ugentlige læderkursus. Så nu er der rigtig mange lækre læder ting på vej :o)

Jeg er ved at lave en Zentangel taske, så alt mit tegnegrej kan blive transportabelt ;o)

Den kommer til at se sådan ud, dog er jeg endnu ikke afklaret med farven. Overvejer kraftigt at give den mørkeblå narvsværte :o)

Min krea-taske jeg syede af et gammelt banner er ved at være slidt, så den trænger til at blive udskiftet.

Den vil blive udskiftet med denne 70´er retro-sag :o) Jeg har brug for en god, stor og rummelig taske der har en god højde, så garnnøglerne kan ligge deri og rulle rundt uden at ryge op, når jeg hækler :o) Jeg tænker den skal have masser af fedt, så læderet får en lækker gylden farve. Og så kan jeg jo ikke komme udenom at tidens patina er og blir den smukkeste :o)

Pinterest har endnu engang vist sit værd. Der dukker jo dagligt flere projekter op, så nu har jeg fået mig en "taske-kø".

torsdag den 14. maj 2015

Maskulin Zentangle.

Jeg har tegnet et par Zentangles til min bror i indflyttergave.

Jeg ville gerne lave en maskulin Zentangle. Med skarpe linjer og mere statisk i udtykket synes jeg det lykkedes ganske godt. Min bror er siden han var nogle få år gammel blevet kaldt "Madsen", så det var en sølvfølge for mig at jeg på en eller anden vis skulle have navnet med på tegningen.

Denne var også med et maskulint udgangspunkt i tankerne, men men meeeeen....... Som det er med Zentangles handler det om processen og ikke det endelig resultat. For det er ikke muligt at planlægge resultatet i detaljer på forhånd. Jeg har valgt at tegne nogle grovere Zentangles, men spiralformen bryder det lidt op og gør det endelige resultat mere feminint end den forrige.

mandag den 11. maj 2015

Zentangle med vise ord til et menneske der har sat sig spor.

Jeg har tegnet endnu en personlig gave. Denne gang er det til min tidligere på arbejdet. Jeg har haft hende i mine tanker under hele processen. Det at have modtageren i tankerne er min drivkraft, og grunden til jeg ikke masseproducere. Hverken Zentangles eller de mange andre kreativiteter jeg laver. Det vil ganske enkelt slå min passion og drivkraft ihjel.

Jeg startede med at skitsere nogle linjer op, for derefter at skrive nogle vise ord ind som har kendetegnet hende.

Der står: 

Alting er midlertidig
Ordene former virkeligheden.
Du er god. Jeg er god. Vi er allesammen gode.

onsdag den 29. april 2015

Zentangleundervisning

Her i april har jeg holdt to Zentangle-aftener i Glaphuset, hvor jeg har lært fra mig i kunsten at tegne de smukke mønstre ;o) Jeg har været helt høj efter afviklingen :o) Jeg havde forberedt et powerpoint, lånt projecter og strøget mit første lagen ;o) (Det blev brugt som lærred) Jeg har fået lov af deltagerne at flashe billeder af deres kunstværker:












Tusind tak for fed oplevelse til alle jer der har været med :o)

søndag den 19. april 2015

Påskepynt Zentangles møder krympeplast.

Jeg har eksperimenteret med at tegne Zentangles på krympeplast. Det kom sig af, at Svesken og Godten lavede fint påskepynt ved at tegne påskeæg af krympeplast.

Jeg måtte liiiiige tegne lidt mønstre på nogle æg.

Æggene krympede ned til 1/3 størrelse, og er blevet super fine :o) 

En lille guldsnor i og så på grenene.

mandag den 30. marts 2015

Zentangles, som personlig gave / Mig som underviser.

Verdens bedste venner har fornyelig haft kobberbryllup. Med 12½ år i ægteskabsbagagen hvad ønsker man sig så ??? Jeg var ikke et sekund i tvivl, jeg ville lave et personligt billed i Zentangles til dem.

Deres forbogstaver, 2 mindre hjerter med henholdsvis "12½" samt forbogstaverne på deres børn var skabelonen lagt og jeg gik igang. Den har taget lang tid at lave. Jeg sidder sjovt nok med nøjagtig samme følelse i sindet, som når jeg laver alt mulig andet til kreative gaver . Jeg ligger en masse tanker i processen, glæder mig over at se arbejdet skride frem og glædes over at skulle forære en personlig gave :o)

Sammen med denne illustration "Reading Life" af Solveig Mønsted Hvidt, matcher min og hendes hinanden super fint. De kom i hver deres sorte ramme med pasportout omkring, så vargaven helt perfekt. De var i øvrigt begge i str A3.

Jeg har fået blod på tanden, til at gå skridtet videre med den dejlige meditative kunst art som Zentangles er. Jeg har planlagt 2 aftener, hvor jeg vil undervise i at tegne Zentangles. Jeg er ganske målløs over, at så mange har vist interesse for de smukke streger og har mod på at lære det. Jeg glæder mig helt vildt, og hygger mig med at sammensætte et program til de 3 timer vi skal være sammen. Håber deltagerne vil lade mig vise deres kunstværker frem her på bloggen ;o)

torsdag den 12. marts 2015

Proces frem for resultat ;o)

Det er processen frem for det endelige resultat, der er den primære arbejdsgang når man tegner Zentangles. Hvem har ikke prøvet, at sidde med en genial idé i hovedet, føre den ud i livet, for så til sidst konstatere at resultatet ikke ser ud som det gjorde i tankerne...... Det har de fleste kreative sjæle vidst prøvet. Selvom jeg er blevet væsentlig bedre til, at få tanker og resultat til at gå op i en højere enhed, så tiltrækker Zentangles-processen mig helt vildt.

Det er så finurligt og meditativt at tegne Zentangles. I mit seneste kunstværk har jeg leget med Morten Korchs og mine forbogstaver. Tegningen er i A3 størrelse og har taget rigtig mange timer at lave. Der har sågar udspillet sig en mindre krisesituation...... Svesken svang lige sin ÅBNE drikkedunk henover tegningen, så halvdelen af tegningen blev "oversvømmet" af vand. Så priste jeg mig lykkelig for, at jeg tegner på papir af en god kvalitet, for vandet kunne takket være en hurtig indsats suges op, uden af efterlade sig spor. Pheeew, jeg åndede lettet op ;o)

Jeg havde en idé om at tegne Zentangles i cirkler, så jeg måtte i gemmerne og finde mit gamle passersæt.

Først skitserede jeg forsigtigt bogstaverne op med blyant efter at have fundet en fin skrifttype.

Derefter gik jeg igang med at svinge passeren. Imellem cirklerne har jeg tegnet kursive linjer. Og så gik processen igang med, at udfylde med mønstre og viske blyantsstreger ud efterhånden ;o)





Done :o)


Jeg skal inden længe lære kunsten videre til en masse dejlig damer :o) For det viser sig, at flere omkring mig ønsker sig at kunne tegne de smukke streger, så jeg har arrangeret en "Zentangle aften" i Glaphuset. Det er jeg spændt på, glæder mig helt vildt til at se andre få glæde af kunsten ;o)