fredag den 12. februar 2010

Navnegaver til Kamma.

Vi var blevet inviteret til navnefest ved lille Kamma, så jeg har været igang med at lave gaver til hende. Uden at tænke meget over det, blev lilla den gennemgående farve, men lilla er også en rigtig fin farve :o)

Den lille spencer kommer desværre ikke helt til sin ret i farverne på billederne her, men den er syet i babyfløjl. Hjerterne skulle egentlig være lommer, men når man er 5 mdr har man ikke meget at bruge lommer til, så jeg syede dem helt fast, tror de kommer mere til deres ret på den måde. Mønsteret på spenceren har jeg herfra.

Knapperne er små fine lyserøde blomster. Jeg gjorde brug af en af mine nye giner da jeg skulle mærke af til knaphuller og i oplægningen. Geniale er de altså sådan nogle giner. Foran midterst på bærestykket er den rynket lidt, det gir en fin effekt i fløjl. Jeg tror også jeg vil sy en til Asta, evt. med et par matchende bukser til.


Kamma fik også en fugle uro. Denne gang har jeg syet båndene på lidt skråt, så de hænger lige ned. Uroen med klemmerne synes jeg, som tidl. nævnt, er helt igennem genial. Blir den kedelig skifter man bare fuglene ud med noget andet spændende. Mønsteret på fuglene findes her og klemmeuroen kan købes her. Med den alder Kamma har vil hun sikkert også snart synes at vaskemærkerne på hendes legetøj er spændende, så en af mine duttelut dukker fik hun også.


Da jeg først kom igang med gaverne kunne jeg ikke få holdt. Så et par børnebøjler og suttekæder blev det også til. Se mønsteret til suttekæderne her.

5 kommentarer:

  1. Nej, hvor er det fint alt sammen! Flotte gaver - og mange af dem :o).

    SvarSlet
  2. Det er nogle rigtig flotte ting du har lavet! Dem kan de da kun blive rigtig glade for!

    SvarSlet
  3. Rigtig flotte ting - og vildt fint med gennemgående lilla - lilla er jo også ligesom en meget fin farve :-)
    De der duttelutdukker, dem skal jeg vist lave til Helena - hun ELSKER vaskemærker...
    Tak for din søde kommentar - ja, kan godt lide at pynte kager!

    SvarSlet
  4. Hej Mette.
    Taaaak søde trofaste Mette. Ja pluselig greb det om sig, kunne ski ikke rigtig få holdt igen. Hvad pokker det kom jo søde Kamma til gode :o)
    Kh Anette

    Hej Anja.
    Tak for ros :o) Ja, Kamma´s mor mente hun skulle blære dig med dem ;o) Så helt ved siden af har de da ikke været :o))
    Kh Anette.

    Hej Tili.
    Herligt du kigger forbi :o) Lilla er bare SÅ FIN en farve, den greb om sig lige som antaller af hjemmebiksede gaver :o)
    Er sikker på din datter vil elske lidt duttelutter. Man kan jo lave dem på hvad som helst :o) Dine kager er bare SÅ flotte :o)
    Kh Anette.

    SvarSlet
  5. Hej Anette Madsen.
    Som Kammas mor vil jeg endnu engang sige, at det var de fineste gaver. Som jeg er sikker på hun vil få meget glæde af.Din duttelut dukke er allerede et sikker hit, og kjolen har skabt stor misundelse i mødergruppen. Endnu engang mange tak for alle de fine gaver og for to dejlige dag.Ja og så er det bare den fineste blog, kikker gerne forbi igen. KH Eva

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få kommentarer på noget jeg har brugt tid på at kreere :o)