lørdag den 6. februar 2010

Lidt guffeluffe sager.

I dag var vi til månedfotografering med Asta. 6 måneder. Vores lille lækre datter som kom til verden igår, ja sådan føles det, det er jo fuldstændig vildt.
Vi har ofte undret os over, når nogen sagde de ikke kunne huske hvordan deres børn var/så ud da de var små. Nu ved vi hvad de mener..... At se billeder af Asta fra hun blev født, det er helt ufatteligt hvor tiden er blevet af. Det er slet ikke til at forstå.
Måske er det fordi, man som forældre er SÅ meget med sine børn hvor de er nu og her, at tiden løber som et sidespor, vi ikke rigtig ligger mærke til før de runder nogle skarpe hjørner.
I det hele taget synes jeg tiden har fået et helt andet perspektiv efter Asta er kommet ind i vores liv. Hver dag sin charme :o) Hvor er livet dog fantastisk !!!

Anyway, vi var inde i byen. Jeg var forbi Boesens Sy- & stofhus og godte mig lidt. Jeg skulle bruge noget pladevat, lynlåse og ja så var der jo fine bånd og knapper som sprang på mig :o) Endvidere måtte jeg lige en tur forbi Grønhøj garn i Østergade efter lidt mercieret bomuldsgarn til at lave flere af mine suttekæder.
På billedet har jeg "smidt" alle guffelufferne ud på vores nye voksdug. Jeg overvejer at bruge billedet herover som billede øverst på min blog. Men men som det putergeni jeg ikke er, kan jeg ski ikke få det til at se ordentligt ud. Billedet er for stort, smalt og rammen for bred. Mon nogen kan hjælpe mig derude med et par tips og tricks ???


Her er et par af de af Susanne Schernings akrylduge der måtte med os hjem. Billederne viser dog ikke helt farverne som de er i virkeligheden. Den til venstre bor nu på vores spisebord i stuen. Den til højre købte jeg en enkelt meter af. Jeg vil sy hagesmækker til Asta af den og kante dem med skråbånd.

2 kommentarer:

  1. God ide med de månedsbilleder- for tiden flyver altså, når man har fået et barn :-)
    Sikke mange lækkerier der sprang på dig !
    Kan desværre ikke hjælpe med computer halløj- jeg ved intet om det.

    SvarSlet
  2. Hej Anette

    Så lykkedes det! Flot top-billede!! Fandt du selv ud af det?
    De butikker, du har været i - hvor man finder man dem? Kbh.?

    God søndag aften til dig :o)!

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få kommentarer på noget jeg har brugt tid på at kreere :o)