onsdag den 15. april 2020

Hæklet Blæksprutte, Kaninøre og Twist hue.

Jeg har altid sat en ære i at kreere hjemmelavede barselsgaver. De senere år er jeg godt nok faldet lidt af på den, i takt med jeg har fået børn og krea-tiden er blevet mindre. For et par år siden fik min søde veninde Trine en lille søn. Det er Trines skyld, at jeg begyndte at blogge. Selvom det er 5 år siden hun sagde farvel til blogland, eksistere hendes blog stadig og der er rigtig mange gode indlæg og fine billeder at lade sig inspirere af. Tag et kig over på "Søhesten" her

Da Trine og hendes kæreste havde fået deres 3. barn, var det et must for mig med en hjemmelavet barselsgave. Jeg hæklede blandt andet en blæksprutte. Opskriften finder I ovre hos Josefine, der har bloggen Enfant. Jeg har hæklet blæksprutterne flere gange, for mig fungere de bedst i bomuldsgarn 8/4 på nål 2,5 mm, så overfladen bliver så tæt og fast som mulig. Det vil nok veksle alt efter hvor stramt man hækler.


Jeg hæklede også en bidering med kaninøre. Jeg var en tur i kassen med bomuldrester og fandt denne 8/4 rest, hæklet på nål 3,0 mm. Træringen er en gardinring. Opskriften er fra Trolleungen, linket kommer her.

Jeg har før skrevet om glæden ved det hjemmelavede, som ofte leder snakken over på bestilling. Det  har jeg stort set aldrig gjort noget i. Det slukker ganske enkelt min glæde ved at lave tingene selv. Det kan for nogen lyde skørt, når det er muligt at få en lille skilling ud af det og undgå at drukne i hjemmelavede ting. Det jeg laver springer oftest ud af en idé der bare MÅ prøves af. Jeg har ikke et svulmende lager af færdige ting. Tvært imod, så har jeg næsten altid en modtager inden jeg begynder. Til gengæld er det en KÆMPE fornøjelse at lave gaver. Når jeg sidder med en kommende gave i hænderne, ligger jeg varme tanker i processen, dét elsker jeg. Glæden ved at give er stor 💖 


Det er ikke så tit, jeg hækler noget til mig selv. Efter at have hæklet Lutterløkker´s Twist Hue til en god veninde og vores 3 piger, så ville jeg også selv have én 😉 Huen er støvet blå med en smuk pels top.


Jeg kan desværre ikke huske hvor garnet kom fra. Jeg har hæklet huen i flere forskellige slags garn. Klik her for at se dem.

fredag den 10. april 2020

Familieportrætter

Vi holder altid sommerferie i Danmark i sommerhuset. En dejlig tilbagevendende begivenhed er at tage til stranden, derude laver vi altid et "familieportæt" af vores fusser.


Jagten sætter ind på de absolut bedste sten, det er helt vildt hyggeligt. Det går ofte hen og bliver pænt mange sten, vi bringer med tilbage i sommerhuset. Godt plantet på terrassen giver vi os i kast med at male på dem. Det kan vi få laaaaang tid til at gå med. Jeg maler altid et "familieportræt" til vores fortrappe hjemme i mosen.

mandag den 6. april 2020

Hvad giver man en myndig niece? - Faster Badaster skuldertaske no.1

Tilbage i december fyldte Mortens Korch´s niece 18 år..... Det forstår vi ikke rigtig. Jeg har kendt søde Clara hele hendes liv og gennem årene er det blevet til flere hjemmelavede gaver. 

For et halvt år siden blev jeg lokket med på et kursus i taskesyning. Det var ren selvforkælelse. Underviseren var Annette som nogen måske kender som "FasterBadaster" på Facebook eller Instagram. Jeg kendte intet til hende på forhånd, så jeg kørte hjemmefra, uden at have gjort mig de store overvejelser omkring hvad jeg kunne forvente eller hvad jeg skulle lave. Det endte med at være en skøn eftermiddag, som gav mig lyst til mere.


FasterBadaster har lavet flere mønstre og syvejledninger. Fælles for dem alle er, at de er lige til at gå til. Trin for trin i ord og billeder hjælpes man fra start til slut. På kurset gik det op for mig, at fidusen til at sy tasker med lynlåse, foer og indvendige- & udvendige lommer er: ARBEJDSGANGEN. Det er slet ikke avanceret, når bare arbejdet gribes an i den rigtige rækkefølge.


Tilbage til den 18 årige fødselar. På kurset købte jeg et mønster til en skuldertaske. Tasken er en god rummelig én af slagsen og så er den spækket med lækre detaljer. Jeg er sådan én der ELSKER at lave flot finish. Jeg ville sy skuldertasken til Clara. Den er rummelig og med gode muligheder for, at have indholdet i flere rum og så kan den lukkes hélt med lynlåse.


I toppen lukkes tasken med en lynlås der sidder i hele åbningen. Det kan jeg godt li´.


Prøv at se den lækre detalje med remmene der syet med i syningen mellem lynlås, yderstof og foer. Det er altså lækkert 😍


I enden af lynlåsen er endnu en lækker deltalje, hvor lynlåsens ende er skjult.


Det er ikke bare en flot afslutning, men også en god løsning hvis man ligesom mig kommer til at købe en delbar lynlås.


Med lynlåsen i hele taskens bredde er det nemt at komme noget i tasken og tage det op igen. En bærbar computer kan sagtens være der. De indvendige lommer gør at telefon, nøgle og andre småting ikke vælter rundt mellem hinanden. Det indvendige stof er blot ensfarvet bomuldsstof.


På ydersiden af tasken er også en lomme, der med sin placering er nem at komme i. Jeg har valgt en anden slags stof til lommefor.


Lommeforet går igen i forlængelse af lynlåsen i begge sider og også som afslutning i enden af lynlåsen i taskens øverste lukning.


Det er vigtigt at have et godt strygejern eller endnu bedre en dampstation, så syningerne kan presses godt. Husk dog ikke at stryge på lynlåsene, for er de af plastik så holder de ikke til varmen. Med andre ord, så smelter de!


Den syede taskebund, er den med til at skabe rummeligheden. Der er rigtig mange variations muligheder ved mønsteret. Med eller uden lynlåse. Med eller uden lommer udvendig og indvendig. Siden jeg syede tasken har jeg syet flere i vidt forskellige materialer. Jeg synes det er mega sjovt at lege med forskelligt stof og genbrugsmaterialer. Det skal jeg vise jer senere.


Alle materialer til denne taske er købt i Stof & Still. 

Mange Hilsner
Anette


(Som alle mine andre opslag, er der ingen betalt reklame i dette indlæg, blot en begejstring for et godt sy-mønster)

søndag den 5. april 2020

At være et kreativt menneske.....


"At være et kreativt menneske handler ikke kun om at være kunstner. At være kreativ handler om at skabe - den verden , man ønsker at opholde sig i, omgivelser, bolig, den mad man ønsker at spise, venskaber, arbejdsforhold og i sidste ende; sit liv og sig selv".

"Det magiske rum" af Majbritte Ulrikkeholm.

lørdag den 4. april 2020

På 10 år er sket meget

Det er godt og vel 10 år siden "Glaphuset" så dagens lys. 
Her 10 år senere har jeg haft en laaaaang blog-pause og andre sociale medier har henover årene overhalet indenom. Da jeg oprettede Glaphuset, var det ikke med et bestemt mål for øje. Glaphuset har i alle årene været mit kreative vindue, hvor min passion bliver synlig for andre end familie og venner. Glaphuset er på mange måder min umættelige skabertrang i ord og billeder. 


Her sidder jeg i dag efter en tilfældig blog-pause på nogle år. Glaphuset vil være, som den altid har været, med samme tilgang og entusiasme vil jeg lave indlæg. 


Selv om pausen har været lang, har det kreative hoved og hænder ikke stået stille.


Det samme gælder Den Dovne Have. Den gror som jeg ved ikke hvad og er efterhånden blevet præcis som vi drømte om 💖


Jeg glæder mig til at dele med jer 😃

lørdag den 16. november 2019

Dengang Smukke Anna fik sit navn.

Da min søde venindes datter fik sit navn, havde jeg kreeret lidt forskelligt "guf".

Blandt andet en flagranke i retrostoffer.

Glæden ved retrostofferne har været virkelig længe om at bide sig fast på mig, men efter at have arvet en ganske stor samling, gror retrostof-glæden på mig. 

Anna fik også en "duttelut-fugl". De forskellige bånd og fine farver, 
er noget de små fingre elsker at pille i :o)

Fuglen set fra den anden side, med noget andet stof.


Den lille pige blev også begavet med et hæklet hjertetæppe til barnevognen. Jeg har hæklet dette hjertetæppe nøjagtig som tæppet her. Klik på linket for at se garntype og farver.

Tæppet er nemt at hækle. Et nemt mønster at gå til. Nemt at have med på farten om man vil ;o)

Det færdige tæppe. Ca. 120 x 100 cm.

torsdag den 7. december 2017

Sommeren i Glapmosen.

Tjaaa, det virker skørt at lave et indlæg om sommeren i Glapmosen. Men her kommer det alligevel, selvom sommeren 2017 ikke var noget at råbe hurra for.

Godten set mellem de blomstrende paradis æbletræer ved Glaplyst.


Svigermors altid store flotte jordbær. MUMS......


Overnatning i shelter er en lækker mulighed at have, når det står ned i stænger.


Georgine høsten i sommer var den ringeste vi nogensinde har haft. Den megen regn og blæst var ekstrem hård ved de smukke blomster.


Antallet af sommeraftener ved bålet kan tælles på 1 hånd. Trods de få der var, så nød vi dem til fulde.

søndag den 3. december 2017

Glædelig 1. søndag i advent.

Det er 1. søndag i advent og jeg har glædet mig til at vise jer Glaphusets nyeste julepynt, et hæklet krybbespil.


Jeg har haft lyst til at hækle det flere år op til jul, men det kræver en dyb indåndning, for det er noget "puller-værk". Der er mange små dele, som er besværlige at hækle. Værst er det store monteringsarbejde. I år skulle det være ;o)


Jomfru Maria med svøbt Jesus barn.


Josef.


Det der tiltaler mig, ved det hæklede krybbespil er, at det kan holde til at blive leget med. Så lur mig om der ikke nogle tøser i Glaphuset der kommer til at lege med det ;o)


Vismand med guld krone.


Vismand med turban.


Vismand med stor kalot.


I opskriften skulle øjnene klippes ud i filt og limes på efterfølgende. Det kunne jeg ikke rigtig forliges med..... Så jeg fandt denne opskrift på hæklede øjne, her er flere bud på hæklede øjne i forskellige størrelser og udtryk. 


Æslet var det værste at hækle, for her var der virkelig tale om at hækle noget småt. Jeg har kommet søm i benene, så æslet kan stå. Hovedet holdes oppe med i piberenser der er sat i op i hovedet og efterfølgende ned i kroppen. Der var lige lidt med balancen der skulle justeres for at æslet ikke stod på næsen.


Hjemmelavet julepynt i Glaphuset 2017.


Opskrifterne findes i denne bog.

torsdag den 30. november 2017

De dér Fiduser.....

Nogen elsker dem..... Andre hader dem. De dér Fiduser som mange lærere bruger som kolorit i dansktimerne. Skrivefidusen og Læsefidusen. Fælles for dem er, at de hver fredag tager med et barn hjem på weekend i en kuffert. Fiduserne kommer med børnene på oplevelser, når de er med hjemme, men de kan også finde på at lave løjer ;o)

Udrustet med en krea-mor, har Godten kunnet ønske sig noget til Fiduserne når de har været på besøg i Glaphuset. Herover er det Skrivefidusen der har fået et par bermudashorts i syet i bomuldsstof med retro print.
  

De er ikke altid lige renlige sådan nogle Fiduser, så Læsefidusen fik et bad i vaskemaskinen og blev efterfølgende udstyret med en butterfly syet i nappa og med neonorange silkebånd.

lørdag den 25. november 2017

Familieportræt på sten.

For 2 år siden lavede jeg dette indlæg, som blandt andet indeholdt et familieportræt af os alle 4 malet på sten. Siden hen er Fidusen kommet til verden og vi andre har forandret os, så familieportrættet på fortrappen ikke længere var vellignende ;o)

Vi har været en tur forbi Sletterhage Fyr på Djursland, hvor man kan finde masser af velegnet sten til at male på.


Det nye familieportræt ser således ud. Det ligger på fortrappen og tager imod vores gæster. Det skulle efter sigende være vellignende :o))


Morten Korch er slemt sur på den store invation af dræbersnegle i Glapmosen incl. vores Dovne Have...... Det steg ham til hovedet. Dét kom der denne ud af :o))


Godten malede en ørn.


Svesken malede et æbletræ. Læg mærke til stormskade detaljen, den brækkede gren uden æbler på ;o)


Og så en ny sten til at byde vores gæster velkommen ;o)