onsdag den 29. maj 2013

Nostalgisk mussefut og et evighedsprojekt nu på femte år.....

Forleden kom min mor med disse skønne mussefutter :o) Jeg kan godt huske dem, min Faster strikkede dem til mig, da jeg var barn. Såvidt jeg husker havde jeg flere af dem efterhånden som jeg voksede ud af dem ;o) De er ski cute :o)


Kreatiden er meget sparsom efter hverdagen for alvor er ramt os og et års barsel blev fortid. Men lidt bliver det da til. Evighedsprojektet er gået ind i sit femte år, SÅ NU SKAL det altså snart til, at have en ende. De mange lapper skal jo blive til et tæppe. Det hænger mig lidt ud af halsen, men stædigheden er heldigvis større  ;o) Men i tankerne flyver idéerne rundt til et nyt hækleprojekt...... Hvad det er ??? Det er et tæppe, hvor skørt er det lige ??? ;o) Jeg har altså et eller andet med tæpper ;o)


Udover de dejlige energigivende solstråler til krop og sjæl, vil vores nyeste investering også rigtig gerne se solen ;o) Kæft hvor er det bare en skøn fornemmelse at være selvforsynende :o))

mandag den 27. maj 2013

Alpaca til en kær veninde

En af mine søde veninder skal forkæles. Hvorfor ??? "Bare" fordi hun er sød og fordi jeg sætter stor pris på at have hende i mit liv. Vi mødtes for 13 år siden på en KÆMPE stor landslejr for spejdere. Vi var på lejr i 10 dage, en fantastisk lejr med oplevelser for livet printet i sjæl og krop.


Cape´en er en model af Sidsel Sangild fra opskrift samlingen "3-D hækling". Jeg har hæklet den i Sandnes Mini Alpakka, en lækker lækker kvalitet der er så blød og lun. Da jeg begyndte at hækle den og var kommet et godt stykke, synes jeg ikke muslingemønsteret kom tydeligt frem og det var ikke ligesom i opskriften..... Det gav mig grå hår i hovedet, indtil jeg var inde på Sidsels blog "Paa krogen" og fandt dette rettelsesblad til "3-D hækling". Der står man skal vende for hver omgang, dét gjorde hele forskellen og den kom til at se rigtig ud :o) Jeg kunne godt finde på at hækle en til mig selv. Dog er min kreatid godt nok blevet en anden efter barslen er slut :o/ Derfor er der også blevet så stille på bloggen. Men når alt finder sin rytme igen, håber jeg der bliver lidt kreatid til mig :o)

lørdag den 25. maj 2013

Foråret i vores Dovne Have 2013

Så er det vidst på tide at poste et indlæg fra vores Dovne Have, som jeg før har flashed herinde. Vores Dovne Have har indtil nu ikke været så doven. Det er et stort arbejde, at holde den noglenlunde ren, så de mange nye planter kan komme godt fra start. Men uha vi nyder den, den er SÅÅÅÅÅ FEEEED og det er ikke blevet mindre i år. Der er for alvor sket noget med størrelsen af træer og buske, og de mange "rum" kommer mere til syne. Godten og Svesken elsker haven, og bruger flere timer ud end inde :o) Jeg har ikke rigtig kunne vælge billeder ud, så nu får I en lille "Rundtur i Vores Dovne Have" :o) God fornøjelse :o)




















 Godtens Rødbøg er kommet godt efter det dette forår :o)


Og Sveskens Egetræ har også fået fine små blade :o) 
Det er SÅ hyggeligt at følge hver deres "dåbstræ" :o)



Sådan ser Den Dovne Have ud i dag :o)


Og sådan så Den Dovne Have ud samme tid for 2 år siden :o) Så lidt er der da sket ;o)

Rigtig god weekend derude
Anette

torsdag den 11. april 2013

Hmm, mere sjælden end køn ???

Det er vidst titlen på en ny etiket her på bloggen. Godten havde brug for toilet-venlige bukser til børnehaven, nogle der var hurtige at trække ned og op. Mit udgangspunkt har været at de skulle syes af rester og det udgangspunkt holdt. Meeen det har altså også gjort noget ved de endelige resultater..... Døm selv ;o)


De små detaljer er jo altid de sjove :o) Fløjlen er fra Stof 2000, rigtig lækker og blød. Lommer, linning og løbegang er stof fra Malika og Rosa.


"Græsplæne-bukser" som Godten kalder dem er ligesom de foregående et mønster fra Meedom-bogen, jeg har brugt mønstrene flere gange, de er nemme og lige til og kan varieres i det uendelige.


Græsset er fra Stof 2000 og en anelse tykt og lærredsagtigt til at sy busker af. Lommer, linning og løbegang er fra Malika og Rosa.


Dem her kalder Godten for "rose-bukserne". Jeg har rent faktisk syet en kjole til mig selv i stoffet på et tidspunkt. Har bare aldrig rigtig fået den brugt :o/ 


Alle tre par bukser har ikke rigtig hittet ved Godten. Hun er ved at have en mening om hvad hun vil have på ;o) Så nu ligger de i skiftetøjskassen i børnehaven.

søndag den 3. marts 2013

Den færdige bølgehue er niiice

Så er den hæklede bølgehue blevet færdig, hæklet i 100% Merino uld Easy Care fra Mayflower. Mønsteret er Sidsel Sangilds fra mønstersamlingen 3D-hækling :o)


Det var lidt svært selv at tage et billed af huen "in action" men her er den. Som I kan se kommer bølgemønsteret helt anderledes frem når den kommer på :o) Mønsteret er super elastisk, så den passer både store og små hoveder :o)

fredag den 1. marts 2013

Et smart tip til opbevaring af bamser - Morfar Minder #7

Vi har fornyelig omrokeret på loftet så Godten og Svesken har fået værelse sammen :o) Det er ikke fordi jeg vil flashe en masse billeder derfra, men hyggemadrassen, hoppehjørnet, godnatsangskrogen skriger lidt på at komme frem i lyset :o) For min søde Morfar er med derinde på værelset :o)


Udover de mange puder jeg har syet til pigerne, så står der også min Morfars gamle sofapuder. Min Mormor var lige frem til sin død en kreativ kvinde ud i strik, syning, hækling og broderi. Puderne her er hendes kreationer. Den med bilen var selvfølgelig fast inventar i deres biler indtil min Morfar måtte opgive kørekortet. Det er så hyggeligt at sidde i de gamle puder sammen med pigerne og synge godnatsange. Min Morfar, deres oldefar er her stadig i form af de mange arvesager. Vi sender ham dagligt varme tanker, og Godten omtaler tingene som "Oldefars". Det varmer også mit hjerte, at han stadig er i hendes bevidsthed :o) Også når hun spørg mig, om vi ikke skal skovle ham op igen, når vi er på kirkegården :o))


De fede orange retrolamper der sidder på væggen over hyggemadrassen er min Morfar og Mormors gamle sengelamper ;o)


Og så til den smarte opbevaring af bamser :o) En stålwire beregnet til gardiner har vi hængt op under loftet, sat klemmerne på så bamserne kan klipses fast. De fylder ingenting når de hænger der, og samtidig skaber de noget hygge :o) Den røde mor-gris med spisende pattegrise forrest er fra jeg var barn ;o)

onsdag den 27. februar 2013

Kan I huske Glaplyst, vores toptunede legehus ???

Legehuset Glaplyst er et formidabelt godt eksempel på hvordan kreativiteterne har det med at gribe om sig her hos os. Kan I huske de mange ting jeg lavede til huset, og hvordan gamle blonder, amagerhylde og skakternet linolium blev til et fantastisk legehus til Godten ???
Sikke vi alle glæder os til det blir forår og vi kan komme ud og lege og rode i vores Dovne Have :o)


Tag et kik indenfor ved at klikke her.

mandag den 25. februar 2013

3m langt banner skal blive til en taske, men hvordan ???

Jeg er blevet voldsomt inspireret af Ingelise fra det nye strikkeforum :o) Hun syer tasker ud af presseninger fra lastbiler og brugte bannere.


Jeg har fået fingerne i et 3m langt reklamebanner for Mascot arbejdstøj. Det skal blive til en fed recycle taske, men hvor skal jeg klippe ???


Skal jeg klippe i noget af Mr. Niceguy, bogstaverne er nu også fede :o)


Og hvad med logoet øverst i højre hjørne, med den tykke bamse...... Det er ikke nemt at vælge, hvad synes du ??? Jeg tænker at tasken skal være 40cm x 30cm x 15cm med skulderrem.

søndag den 24. februar 2013

Hvordan bruger du kontraster ???

Det er jo ikke fordi min sammensætning af stoffer ikke spiller :o) Og derfor faldt der også et par bukser til Svesken ud af symaskinen i samme stoffer som sidst :o) Jeg vil bare gerne være bedre til det med kontraster.


Den bredriflet fløjl er simpelthen lige til at spise :o)


Buksemønsteret er Meedom mønster, en blanding af form 1 & 2. Hvis du ikke kender Meedom bøgerne, så er de anbefalelsesværdige til nybegyndere. Mønstre og mønsterark er meget tilgængelig og overskuelige, og så kan de varieres i det uendelige. Jeg har brugt lommemønstrene fra nederdelen til Godten. Må nok indrømme, selvom jeg ikke helt vil være ved det, at det er lidt sjovt at sy ens tøj til pigerne, eller i hvert fald bruge de samme stoffer :o)


Ombukningen/Løbegangen har jeg lavet i det orangestof så der blev en ens "afrunding" foroven og foreneden på bukserne :o)

Hvis du har nogle tips til brug af kontraster så kom endelig med dem, de vil blive taget imod med kyshånd :o)

fredag den 22. februar 2013

Sangild bølger blir til en hue.

Jeg er ved at hækle en hue. Har længe gerne ville have en der passer til Havfruesjalet og Sangild pulsvarmerne.


Jeg er blevet ret bidt af bølgemønsteret. Koden kan godt være lidt svær at knække, men når den først er det, kører det bare derudad :o) Mønsteret her er fra Sidsel Sangilds hæfte, 3D Hækling.