"Det er et Junghans" kan jeg høre min Morfar sige :o)
Uret stod på hans teaktræsskænk inden i den pæne stue. Der var noget hyggeligt og velkendt ved at dumpe ned i de bløde og lave sofamøbler og lytte til urets tikken og ikke mindst dets slag hver time. Uret er indbegrebet af lyden af min Morfars stue :o)
Der er noget fascinerende over mekanikken i sådan et optræksur, tandhjulene, pendulet og klokkeværket. Uret må en tur omkring urmageren, for det vil ikke gå og slå rigtigt. Og det skal det komme til, ligesom det gjorde hjemme i min Morfars stue. Det har stået fremme i Glaphusets stue siden dagen efter min Morfars død. Nu er jeg ved vænne mig til det, men det føles nu stadig forkert, at det står hjemme hos os, for det vidner om at det hjem det stod i er under opløsning. En meget underlig følelse, mens min fornuft siger mig at sådan er livet. Jeg glæder mig over, at alle hans ting kommer til, at stå i vores og mine søskendes hjem, hvor vi altid vil kunne spotte dem og sende vores søde Morfar en kærlig tanke :o)
Hvor er det sjovt, at du har fået uret - her i huset har vi et væg-ur, som vi "købte" af min morfar for 30-35 år siden, det var et han og min biologiske mormor fik i bryllupsgave, og dengang var det brugt - det har gået i mange mange år, men nu vil det ikke mere, men det hænger stadig i vores stue.
SvarSletVi har et mere i stuen, det er fra min mands hjem, det fik vi, da svigermor kom på plejehjem og for det ikke skal være lyv, så har vi for nyligt fået et som dit, da der skulle ommøbeleres på svigermors stue, men det står lige nu gemt væk, for jeg kan ikke finde en plads til det - ingen af urene går for tiden, så vi skal have fundet en urmager, der kan klare den slags, uden at det koster en hel formue.
Telefonen er da også rigtig sjov at have, kan godt forstå, at Godten kiggede noget på den :-)
Hej Randi.
SvarSletHyggeligt du kigger forbi og sjovt sammentræf med urene :o) Min svigermor fortalte mig forleden at det førhen var meget almindeligt at man fik et ur i bryllupsgave af sine forældre. Så jeg tror da også uret her er en bryllupsgave til min mormor og morfar. Jeg har ikke haft det forbi en urmager endnu, men tror desværre også der kan være tale om en mindre formue for at få det fikset. Men fikses det skal det, om jeg så skal spise havregrød i en måned ;o)
Bare vent, der kommer flere Morfar Minder, måske der er flere ting du kan genkende :o))
Kh Anette