torsdag den 14. januar 2010

Glædeligt gensyn med Carla Kanin

For 3 år siden gik vores bærbar computer pludselig død. Arh, krise..... Heldigvis har vi egen privat it-doktor-ekspert, min lillebror Anders. Han ville gerne obducere puteren, og se om der kunne stilles en diagnose. Desværre måtte vi sige farvel til puteren, men vigtigst af alt fik han hardisken ud og tog den under kyndig behandling.
Nå ja, så har den ene dag bare taget den anden, men i weekenden fik vi lagt indholdet over. Nu hvor jeg sidder og roder rundt i alle sagerne, finder jeg Carla Kanin. Glædeligt gensyn :o) Hende syede jeg til et hold venners datter, Silke, da hun blev 1 år. I de lange øre har hun små bjælder der syet GODT fast, og nummeren er en garn pompom. Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har mønsteret fra.
Gennem tiden har jeg syet og nørklet rigtig mange ting til familie og venners børn. Det er sådan en fornøjelse, at komme med noget fint hjemmelavet. I den kommende tid har vi en del familier i vores vennekreds som blir forøget med et lille nyt medlem. Så nu syder min hjerne over af idéer, til hvad jeg skal lave.
Den står snart på barselsdagpenge for mit vedkommende, så blir Glaphusets finanser en del mindre. Så er det skønt stadig, at kunne give fine barselsgaver trods de manglende finanser.

1 kommentar:

  1. Hvor er hun skøn !!
    Det må være så dejligt at modtage en sådan barselsgave.

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)