søndag den 14. august 2011

Kreatanker og besøg ved Kraka Kunsthåndværk.

Min kreaside har jeg ikke fra fremmede, min mor er også kreativ. Da mine søskende og jeg var børn syede hun store dele af vores garderobe. Dengang var det ikke noget særsyn, at min søster og jeg kom i ens kjoler ;o) Min mormor var også særdeles kreativ. Hun strikkede i et væk og broderede det ene fine motiv efter det andet. Med et dårligt hjerte var håndarbejdet en skøn og ikke belastende syssel. Jeg sætter meget stor pris på mine kreative evner, jeg føler dem som en gave jeg har fået. En gave, at kunne bruge sine hænder kreativt, at mine øjne konstant falder over inspiration og kreativiteter som forsætter ind i mit hoved, hvor de udvikles, for til sidst at blive nedfældet på papiret på min elskede krealiste ;o) Mange spørger mig ofte hvordan jeg får tid til det. Jeg skal fortæller jer hemmeligheden. Jeg sidder stortset aldrig i vores sofa uden noget nørkleri i hænderne ;o)


I sidste uge besøgte min mor, godten og jeg Kraka kunsthåndværk i Knebel på Djursland. For tiden er jeg jo i en evig søgen efter ting til Glaplyst, hvis det skulle været gået jeres næse forbi ;o) Hos Kraka Kunsthåndværk fandt jeg en fin gul fuglekasse, det var svært at vælge hvilken farve den skulle være i, for der var sørme mange fede farver at vælge imellem. Kraka Kunsthåndværk er en sammenslutning af ca 50 forskellige krea/kunst mennesker der sammen sælger deres ting her. Det er virkelig et besøg værd, men I skal skynde jer for de lukker snart ned for sommeren.



I Netto fandt jeg til 10kr filt wallstickers, til samme pris fandt jeg de gule dåser og knagerne i 5 fine farver :o) Perfekt til Glaplyst :o) Og så var jeg i mine gemmer forleden hvor 5 små kroge fra Housedoctor dukkede op. Joh joh, det begynder alt sammen at tage form :o)

4 kommentarer:

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)