søndag den 21. maj 2017

Twisthue x 3

For år tilbage yndede jeg selv at lave alle adventsgaver til tøserne. På den front er jeg desværre faldet af på den i takt med tøserne er blevet ældre ;o)


Det blev dog til Lutter Løkkers Twist hue i 3 eksemplarer og så lige én mere til en dejlig kollega.
Huerne er nemme at hækle og gode at have med i tasken som "med-på-farten-hækleri".


Huerne har en pels kvast på toppen.


Kvasten er forsynet med en elastik til at fæstne den med. Det er piv-smart, for med en påsyet knap indvendig kan kvasten nemt tages af og huen kan vaskes.


Udover en mørkeblå hue til Svesken og en koksgrå til Godten, har jeg også hæklet denne lækre hue til min skønne kollega som tak for hendes hjælpe i en anden sammenhæng. Jeg har lavet ribben 5 lm bredere end opskriften, så huen blev endnu mere baggy-agtig.


Det kan godt være en kvast er lidt dyr sammenlignet med garnprisen..... Men man kommer ikke udenom, at den er en fin prik over i´et.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)