søndag den 28. februar 2021

Hækling af restegarn

Jeg har før leget med garnrester, se fx. den her hæklede en nøglesnor. Det var helt nyt for mig, at bruge garnrester på en måde hvor mængde af garn og kvalitet er underordnet. Og det er vildt sjovt skulle jeg hilse og sige :o)


Her har jeg fundet et syltetøjsglas og er begyndt at hækle "tøj" til det. De mange forskellige garn bindes sammen med en magisk knude og vindes op til en garn nøgle. Som alt mulig andet håndarbejde, så tager det lang tiden inden man får klippet garn stumper og bundet dem sammen. Her har jeg hæklet en lurex i guld med som følgetråd.


Det endte med at blive et glas til farveblyanter ;o)


Det er en umulig opgave at forudsige farvekombinationerne. Særligt hvis man hækle med 2 nøgle med restegarn. 


Farvelegen er uendelig og en sjov proces. Så sjov at hækleprojekterne med garnrester er blevet større og større :o)

fredag den 19. februar 2021

Vi maler på store sten :o)

I sommerferien har vi en tradition for at male på sten, det kommer der et par sten ud af til Sjato´et :o)


Og endnu en kreativ idé til Sjato´et startede en jagt i genbrugsforretningerne. Små lampeskærme - Se hvad de skal bruges til I et kommende indlæg ;o)


Sjato´et begynder at kendetegne sig mere og mere ved at være vores alles "Creative-Space". Der er noget befriende i ikke at arbejde med en deadline. Rent faktisk, så er det lige før jeg tror det går hurtigere med den tilgang end hvis vi havde sat en dato ;o)

søndag den 14. februar 2021

Fastelavn med en Hubertus-Rytter

Svesken havde en drøm om at være rytter til fastelavn. Vi måtte lige tegne lidt, for at sikre vi talte om det samme ;o) Hun ville nemlig være en rød rytter - Hubertus-rytter :o)


Stoff og Stil har ofte været mit fortrukne sted at købe ind til fastelavnskostumer. Nok af den simple grund at jeg kan få, hvad jeg skal bruge samme sted.


Det var første gang (og måske sidste) jeg har syet en habitjakke, med revers, foer og hele pivtøjet. Mønsteret fandt jeg i et ældre AOH - 01/13 s. 40. Jakken er syet i en kraftig rød møbelvelour. Jeg har noget med det lækre fede velour, det eksklusive udtryk er jeg ret vild med.


Jeg ved ikke hvad de hedder den her slags skulderpuder, men de var et stort ønske fra Svesken. Jeg synes de er lidt cirkusagtige ;o) Jeg har lavet dem ved at stryge velodon på bagsiden af stoffet. Velodon kan også bruges til at afstive bunden i tasker. Guldfrynserne er en del af et bånd. Det lilla strygeplast er med til at markere skulderen. For mange år siden arbejdede jeg i systuen på et teater. Her lærte jeg kunsten at "overdrive" detaljerne på et kostume. Det var nødvendigt, for at kostumet gjorde sin pligt i at understrege rollen karakteren havde.
 

Ærmerne kan ikke åbnes, for der er ingen sammensyning. Så for at markere ærmet, syede jeg et par knapper på det sted, hvor en åbning ville have været. 



Det endte med at blive en hubertusrytter med rygmærke ;o) Lidt eventyr og glimmer gør altid til noget godt ;o)


Svesken har altid ELSKET glimmer!!! Hun kan faktisk ikke få nok. Så ligesom enhjørningen på ryggen, forelskede hun sig også i denne paillet enhjørning hvor pailetterne kan skifte farve, alt efter hvilken retning de stryges i. 


Lommen er symbolsk, for den er ren snyd ;o)


Bukserne slap jeg nemt om ved blot at sy sort guld elastik på sidesømmen på et par sorte leggins.


Matchende lilla acetat stof blev brugt til foer. Hold nu op det drillede mig...... At få de 2 jakke-dele til at passe sammen, var noget af en udfordring. Jeg endte med at sy det meste af det sammen i hånden. Der findes helt sikkert nogle "sy-foer-i-jakke-tricks" de skills kendte jeg tilsyneladende ikke....... :o/


Som her hvor forstykket er syet sammen i hånd og bagstykket på maskine.


Ridehjelm og pisk var rekvisitter. Den hvide skjorte endte jeg med at finde i genbrug.

Glædelig Fastelavn :o)

søndag den 7. februar 2021

Udekøkken og en mosaikvæg

I takt med at arkitektur og indretning tager form med de ting vi finder, så dukker flere og flere kreative idéer op. Godten drømmer om et udekøkken. Til det fandt vi et gammelt gasskab med terassobordplade. Helt perfekt til formålet.


En ældre brændeovn med et blus, gør det muligt at fyre op og bruge det lille blus.


Bag brændeovnen har jeg en idé om, at pigerne og jeg skal lave en mosaikvæg af gammelt porcelæn. Souvenir mokkakopper med tilhørende underkop findes i rigtig mange fine farver. Så vi begynder at jagte farverigt porcelæn. 


Nogle af kopperne er dog næsten for fine til at slå i stykker ;o) Så det kan være vi skal finde en anden sjov måde at bruge dem ;o)

søndag den 24. januar 2021

Jagten er gået ind og sætter kurs.

Vi jagter alt, alt tænkeligt der kan bruges til at bygge med. Til at starte med har vi ikke en tegning, da det vi finder af vinduer og døre kommer til at sætte arkitektur og størrelse.


Noget af det første vi finder er 2 spritnye blyindfattede termoruder. De er rigtig fine og med klar glas på begge sider, så der ikke er de der ujævnheder man ellers ser.


En dag render jeg over et par sammenhængene retro-pendler i teak. De er i perfekt stand og skriger på at komme med hjem. De kostede 150kr i genbrugen.


Vi har gjort rigtig mange fund i genbrug rundt omkring. Se bare det her sæt til 40kr :o)


Der går mere og mere sport i, at gøre gode billige fund, samtidig med at stemningen indendørs begynder at tegne sig.


Det blyindfattede kan altså et eller andet :o)


Det går ret hurtigt op for os, at der er rigtig meget godt at finde brugt. Så fra at vinduerne bare skulle være enkeltglas, jagter vi nu træ/alu vinduer og døre. Det absolut bedste fund er de store palævinduer i Frederiksberg Grøn med 3 lag glas og småsprossede ruder øverst. De er høje og helt perfekte til facaden ned mod mosen.


Havedøren ledte vi længe efter. Den skal også være en del af facaden ned mod mosen, sprossen i midten åbner med ud og giver os en stor åbning.

søndag den 3. januar 2021

Nyt år - Nyt projekt - Sjato D´la Glap

En aften tilbage i forsommeren daskede vi rundt ude i Den Dovne Have, i den del af haven der er nyttehave. Her er vi ikke rigtig lykkedes med avlen i drivhuset, det er nærmere gået hen og blevet et mislykket projekt. Skal vi ikke bare indse, at det der med drivhus ikke var os! Vi tager en hurtig beslutning og sætter drivhuset til salg.


Til gengæld havde Drivhuset en skøn beliggenhed, godt placeret med udsigt ned over Glapmosen. Det vil være skørt ikke at udnytte den del af haven, til noget vi kan få større glæde af.  


Når det er sommer er vi mere ude end inde. Vi storelsker Den Dovne Have, vi bruger den til alt fra leg, spisning og afslapning. Vi kunne godt bruge et sted, hvor vi kan forlænge dag/aften i sommerhalvåret. Et lysthus i form af et frirum til at tage en slapper med nørklerier eller en god bog og særligt til de kolde aftener. Stille og roligt udvikler en idé sig :o)
   Konceptet er mest mulig genbrug, det gælder både byggematerialer og indretning. Vi mærker ret hurtigt en sprudlende lyst til bare at gå i gang. Jagten sættes ind ved venner, familie og dba. Følg med i tilblivelsen af Sjato D´la Glap her på bloggen :o)

torsdag den 31. december 2020

Korsting & Krondyr - FasterBadaster Skuldertaske no.4

Årets sidste indlæg bliver et indlæg med endnu en FasterBadaster skuldertaske :o)

Genbrugsforretningerne bugner af korssting. Det er på puder, som klokkestrenge, i glas og ramme, som betræk på møbler, servietter osv. Med andre ord, så er der meget fint broderi derude, der kan få nyt liv.

I sommer fandt jeg det fine broderi i genbrug, rammen var gået i stykker og glasset revnet. Det skreg på at blive reddet - så det kom med hjem. Vedkommende der har brugt sine vinteraftener på at brodere det, vil med garanti vride og græmmes over min behandling af det fine stykke håndarbejde.


Når jeg slagter et broderi, som det her, så er det med en hvis respekt til den forrige hånds arbejde. 


Det tager under 1 minut at slagte det..... Men det er for at give broderiet nyt liv - Jeg vil bruge det på en skuldertaske, i et FasterBadaster mønster.


Broderiet blev brugt på taskens front. Derfor skulle det klippes over, så der kunne monteres en lynlås i en forlomme.


Det lykkedes heldigvis uden de store problemer. Selvom jeg ikke kender den skabende brodøse, så er det med lidt sommerfugle i maven hver gang et broderi skal implementeres i noget nyt.


For at bryde overgangen mellem broderiet og yderstoffet, var jeg i gemmerne. Her fandt jeg brokade guldbånd. 


Skulderremme er jeg også begyndt at købe i genbrug. Læderbælter er fortrinlige at bruge.


Nogen gange kan man være heldig som her. At finde et bælte med en fin læderblomst og et andet i flet. Begge udgør de skulderremmene på tasken.


Det fungere dog bedst når bælterne har nogenlunde samme bredde, så sammensyningen med lynlåsen i toppen bliver pæn.


Lynlåssnippen har fået et stykke stof på enden. En fin detalje som afslutning.


Foret er et gardin, der også er fundet i genbrug.


Det andet yderstof er sammen med lynlåsene det eneste der ikke er genbrug. Jeg er ikke god til at gå efter stof til et specifikt projekt. Til gengæld går det meget bedre, når jeg har sanserne åbne og tager det med hjem som "taler" til mig. Sådan var det også med dette møbelstof fra Stof & Stil.


Og sådan gik det til at et gammelt korsstingsbroderi fik nyt liv :o)

Godt Nytår derude bag skærmene.
Vi ses i 2021 med flere kreative indlæg.

lørdag den 26. december 2020

Hama Jul i Glaphuset

2020 var et nervepirrende år. Svesken toppede spændingen med at udsætte sin mor for strygning af en 8 plader stor Julekone..... 


Svesken lavede sidste år Julemanden og Rensdyret fra Anja Tackas bog: "Perlejul". I år kom så julekone, nissepige- og dreng til samlingen.


Jeg overlevede endnu engang at strygningen. Tror sågar jeg fik et par plusser i mor-karakter-bogen ;o)


Vi har sat dem op på væggen i vores entré.