Street Art til fætterhøjben af en havelåge.

Tjaa, hvad skal jeg sige. En arvet havelåge med lange "ben" som godten har fået med i dagpleje. Igår var dagen, hvor hun skulle møde den store verden uden for Glapmosen. Og ved I hvad ??? Hun har fået verdens bedste dagplejemor :o) Og Mutti her er SÅ lettet og glad over hvor godt datteren har klaret det. I dag har hun været der alene i et par timer uden problemer overhovedet. FANTASTISK. Den, der indtil nu har haft de største problemer er vidst mig :o/ Jeg tror, jeg har det, ligesom Lille Per ville have det uden sin trofaste føljesvend, Bodil. Jeg føler mig ikke revet midt over, men savner og mangler min "lille" datter tæt på, ja lige ved siden af. Den virkelig verden venter derude, på at vi begge kommer og indtager den med store smil og godt humør. Så det forsøger jeg selvfølgelig at praktisere, det går bedre end jeg havde turdet håbe :o)


Nå tilbage til havelågen. Jeg ved godt det lyder åndsvagt, men I kære kreabloggere forstår mig måske lidt ??? Ud over EG-dagplejetasken, MÅTTE jeg bare lave et eller andet til den her 90´er sag, så Asta kunne se at her havde mutti også været ind over, så hun trygt kan tage sin middagslure i den. Den taler vidst for sig selv :o) Lidt hæklet Street Art kraftigt inspireret af hende her.