søndag den 11. marts 2012

Yarnfreak og en lillebitte undertrøje.

Så er barslen slået igang, så der måtte kreashoppes :o) Jeg har længe gerne villet prøve det der Zpaghetti-garn, og det forhandler de hos Yarnfreak. Jeg følger med på de to skønne hækleres blogge, nu var det tid til at prøve der biks. Jeg har købt 2 ruller lilla Zpaghetti, nu skal jeg blot have fundet et fint doilie mønster og så igang :o) Det blev også til 2 lækre mønstre på henholdsvis en clutch og en skøn hue. Jeg har også længe gerne villet have Kauni på nålen, så det blev også til et par nøgler af det.


Kauni´en har jeg brugt til denne lillebitte undertrøje/vest. Mønsteret er fra Sidsel Sangilds "Blødt til Baby". Den har været nem at hækle, er dog lidt skeptisk overfor Kauni til undertrøjer, for det er ret stift og kradser i det. Så den er nok mere anvendelig som en lille vest, hvor der kommes en body eller en bluse under. Men hvor er det dog fedt at få fingerne i nye garner og projekter :o)

lørdag den 10. marts 2012

Matchende halsedisse til pulsen.

Halsedissen kom til verden nogenlunde samme tid som disse pulsvarmere. Jeg har bare prøvet mig lidt frem med mønsteret som er fra Sidsel Sangilds 3D hækling. Jeg har hæklet den i raggsokke garn, en anelse for tykt, men den varmer om halsen på vej på arbejde på cykel :o)

torsdag den 8. marts 2012

Elsebeth Gynther sommerjakke sådan helt fra bunden.

Sikke jeg har glædet mig til at vise jer Godtens Elsebeth Gynther sommerjakke. Her er den fiks og færdig :o) Det er første gang jeg har prøvet at quilte en hel jakke, har tidl lavet denne vest som et overkommeligt lille forsøg. De 3 forskellige slags stof er købt i Stof og Stil. Skråbåndet har jeg selv lavet af den ene slags af stof.


Jeg har imellem foer og yderstof lagt 1 lag pladevat og så selv quiltet i lange baner. Quiltningen troede jeg var let og lige til, og det er det på sin vis også. Det er dog vigtigt når man quilter, at man ikke blot starter fra den ene side mod den anden, men istedet starter midt på og så skiftevis syer den ene og den anden vej. Hvis man ikke gør det vil stofferne og pladevattet skubbe sig uanset hvor mange nåle der er sat i. Endvidere skal man også huske, at quiltningen gør at størrelsen ikke helt holder. Den blir lidt mindre, så desværre tror jeg ikke jakken passer Godten hele sommeren. Men så må jeg jo bare sy en mere ;o)


Det går stadig fint at arbejde med skråbånd, det er dog lidt mere omstændigt når man selv laver det fremfor at købe det færdigt. Det kan dog varmt anbefales at bruge en dampstation når det skal presses, det kan nemlig gøres meget præcist og knivskarpt. Jeg elsker min dampstation, den er slet ikke til at undvære.


De fine snegleknapper har jeg købt i en lille lokal stof/garn biks. Det var ikke de billigste, 12,50kr/stk. men de var klart de fineste :o)


Foret matcher i farverne til yderstoffet og så kommer det fint frem når ærmerne bukkes om :o)


På ærmernes ombuk kom sømrummet til syne, det kunne jeg ikke rigtig forenige mig med, så jeg har syet skråbånd på i hånd, for at dække sømrummet. Det synes jeg er blevet en udemærket løsning.

mandag den 5. marts 2012

Babyhæklet Alpakka-sag til Tvebak

Med en Tvebak i maven og en barsel inden for overskuelig tid rykker den kommende familieforøgelse nærmere. Inden vores Godte blev født lavede jeg lidt krea-ting, men denne gang gir jeg den gas :o) Hvilken fornøjelse :o)


Den er hæklet i en lækker Alpakke fra Sandness garn, den er simpelthen SÅ blød og lækker, men også ret peberet i garnpris. 


Jeg synes det er en fin detalje, at den har en hætte, det gør den bare lidt "lunere" at se på :o)


Det der gav mig flest grå hår i hovedet var lynlåsen. Føøøj for en opgave at sy sådan en fætter i. Jeg havde endda forhørt mig hos min mor, der viste mig hvordan jeg skulle gribe sagen an. Jeg har syet den fast med en tråd af garnet, men alpakka´en er særdeles fin spundet, hvilket gjorde at jeg ofte trak "tråden" fra hinanden. Pyha, det var noget af en prøvelse og resultatet tjaa, det taler for dig selv. Men jeg er ok tilfreds, taget min perfektionisme i betragtning ;o)


Mønsteret er lækkert og gør cardiganen tyk i det. Så alt i alt kan jeg varmt anbefalem at give sig i kast med den. Den er nem og lige ud af landevejen at hækle.

fredag den 2. marts 2012

Gæt et syet instrument ;o)

Kan du gætte et syet instrument ???


En bette Rock-Mama er født i Glapmosen :o) Godten gir den ultra gas på sin nye guitar til "Hjulene på bussen" og hvad der ellers er at finde i hendes Shufflebook ;o) Mønsteret er fra Stof og Stil og det samme er stofferne jeg har brugt.


Og så har jeg selvfølgelig syet en justerbar rem på bagsiden :o)


På strengene øverst på grebet har jeg syet lidt forskellige knapper på, mest for at der er lidt de små fingre kan røre ved når der spilles :o)


Og så har jeg syet knapper på som volumen knapper, så der kan skrues op og ned :o)

We gonna rock ya, så god weekend derude :o)

onsdag den 29. februar 2012

Sjovt mønster til pulsen.

Ja nu er foråret jo godt nok på vej, men da det var rigtig koldt frøs jeg ofte mine håndled når jeg hoppede på cyklen om morgenen. Jeg kunne ikke rigtig hitte en opskrift på hæklede pulsvarmere, men da jeg så dette mønster hæklet til en hue var det blot at prøve sig frem. Hue mønsteret jeg brugte er fra Sidsel Sangild´s "3D hækling".

De er hæklet i noget Ragg-sokkegarn jeg havde liggende. De er måske blevet en anelse grove i det, men de virker efter hensigten.

I toppen har jeg hæklet en kant med en omgang sølvgarn :o)

søndag den 26. februar 2012

HJÆÆÆLP og en hæklet hue.

Endelig er det lykkedes mig at uploade 2 billeder som vender rigtigt. Jeg er mildest talt ved at blive SINDSYG over at forsøge at ligge billeder ind og se at de gang på gang vender på hovedet eller ligger ned. Dette tiltrods for de i mappen hvor de er gemt vender rigtigt. Grrrr..... Jeg besidder ikke de store puter-evner og da slet ingen tålmodighed når skidtet ikke bare virker. Fornyelig skiftede jeg over til den nye grænseflade og i samme ombæring begyndte jeg at blogge via Google Chrome. Hvilken succes. Jeg var glad og bloglysten kom tilbage i fuld fart :o) Men nu er den så allerede gal igen. Hvad stiller jeg op, kan nogle hjælpe mig ???

Nå, men huen er den 8. jeg har lavet af slagsen. Denne gang dog med en lille ændring, da jeg havde misset at jeg skulle have hæklet med hæklenål str 6 i muslingerne, og str 5 i ribkanten. Derfor er mine tidl. huer blevet mere tætsiddende og ikke løse som den her. Uanset hvor mange jeg har hæklet så er den bare skøn at hækle. Jeg hækler den i Drops Eskimo 100% uld garn. En aftens hækleri, så er den færdig. Opskriften er fra familiejournalen.

fredag den 17. februar 2012

Da vinteren var over Glaplyst og Den Dovne Have

En Godte har indtaget Glaplyst og i fuld gang med at brygge kaffe og bage kage alt imens termometeret siger -15 grader. Brrrrr, det er skisme koldt. Ikke desto mindre er det ingen hindring for endnu en god leg i det højt elskede legehus :o)

Hele december var der gået lidt amerikaner-jul i huset. Morten Korch satte lysende istapper rundt langs på husets udhæng og tændte lyset inde i huset nogle timer morgen og aften. Jeg synes først han var lidt småskør, men diverse nabobørn lokkede deres forældre til, at køre forbi, fordi det så SÅ hyggeligt ud. Og jeg måtte give dem ret :o)

Forleden hyggede Godten og Morten Korch sig ude i kulden med hver deres projekter, da jeg pludselig hørte musik komme ud af det lille blå hus. Joh joh, en gammel trasistor var blevet sat til, så der nu kunne rokkes med i takt til musikken mens kagen var i ovnen og kaffen blev sat over ;o) Vi ved godt, vi er gået helt amok med det legehus, men det er altså ret så fedt med indlagt strøm til lys og musik :o)
Sandhullet er blevet til et snehul. Og på de nyplantede Paradisæbletræer hænger stadig små æbler til de mange småfugle i mosen. Ih hvor jeg glæder mig til foråret kommer. Jeg nyder vinteret så længe den består af sne og kulde. Men jeg kan næsten ikke vente til foråret og se hvordan vores nyanlagte Dovne Have har klaret vinteren.
For vildtet er hårde ved den nye beplantning. Se bare vores blåbærbuske til venstre, der nu kun er 20cm over jorden..... De er blevet klippet lige rigeligt ned af harene, tror jeg det er. Og de mange Sargentæblebuske har fået barken gnavet af :o( Det er noget rigtig møj, for at sige det lige ud. Samtidig med at det er en stor fornøjelse, at sidde i køkkenet og se rådyrene komme traskende gennem haven. 

tirsdag den 14. februar 2012

Min lille Fastelavns-mus

Godten kunne nok godt passe sidste års fastelavnsoutfit, Mariehønen. Meeen mutti her kunne selvfølgelig ikke stå for anledningen, til at sy et nyt kostume :o) I år valgte jeg nogle forskellige ud fra et af Ingelises fastelavnshæfter, hvorefter Godten selv valgte musen her. Jeg tror hæfterne kan lånes på biblioteket. Jeg har købt dem for flere år siden, og hvor er jeg glad for det i dag. Der er SÅ mange fine mønstre i til alle aldre og størrelser, dog ikke voksne ;o)  

Musen er syet i lækker blød jersey. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har syet i jersey. Jeg kan mildest talt ikke fordrage det. Jeg har det bedst med faste stoffer. Derfor har jeg ind imellem lokket min mor til at sy mine håbløse jerseyprojekter. Men den her har jeg altså selv kreeret, og jeg må nok trække noget af mit jersey-had tilbage. For det har egentlig været ret nemt.  

Det eneste jeg er lidt utilfreds med er hætten med ørene på. Den er ikke dyb nok, hvilket resultere i den sidder bagerst på hovedet. Heldigvis kan bindebåndet hjælpe til at holde den på plads. Nu er det blot spændende at se hvor længe Godten vil have hætte på ;o)

Jeg eeeelsker fastelavn og anledningen til at klæde sig ud. Og jeg kan selvfølgelig ikke vente til Godten en dag vil være prinsesse. Så skal hun få prinsessekjole skal hun :o)



Festlig og sjov fastelavn til jer alle derude.

Anette.

søndag den 12. februar 2012

Så vender vi kajakken endnu engang i Glapmosen.

Jeg måtte simpelthen finde et andet alternativ til voksiposen denne vinter. Jeg har jo tidligere syet en kajakpose efter min barndoms kajaksele. Nu er den blevet for kort og smal til vores store godte. Med min søde mors hjælp fik vi sammen konstrueret mønsteret om. Stoffet er en lækker kraftig og blød bomuld købt hos Stof2000.

Kajakposen i sig selv er ikke varm. Så med den skønne uldpose min mor har strikket er Godten nu godt kørende, selvom  termometeret siger minus grader.


Her får I lige et billede af uldposen i hel udgave. Den er strikket i Drops Eskimo garn, opskriften er også inde fra Drops. Den har kostet en formue i garn, men uha hvor er den bare pengene værd denne vinter :o)

fredag den 10. februar 2012

Godte løjer af den søde slags :o)

Det er altså lidt sjovt med vores græske figurer købt med hjem fra Korfu i tidernes morgen. Vores Godte har det tilsyneladende bedst med, at de står drejet så de kigger ud af vinduerne ;o) Det er da søde Godte løjer, der får os til, at trække på smilebåndet når øjet falder på dem :o)

God weekend derude :o)

søndag den 5. februar 2012

Hexagoner i modereret antal

Jeg har længe gerne villet prøve at hækle hexagoner, men havde ikke lige mod på noget større projekt. (Jeg har jo allerede et formiddabelt evighedsprojekt liggende) Så det blev til et dukke tæppe til godtens dukke Ronja, hæklet af Havblik bomuldsgarn fra Tante Grøn. Diagrammet til Hexagonerne har jeg fundet her.

Jeg har hæklet dem sammen med fastmasker,  fordi jeg ikke har vidst hvordan jeg ellers skulle gøre. Men er altid irriteret over "pølsen" der kommer til at ligge som en fed streg. Min mor fortalte mig forleden hvordan jeg løste det problem v. blot at hæklet i forreste maskeled i masken nærmest dig og bagerste maskeled i maskenfjernest, istedet for begge. Herligt, så ved jeg det til en anden gang.

Dette indlæg er også mit første med den nye grænseflade. Jeg har nemlig været til 1 døgn bloghygge med Lea Pif Paf Puf og Trine Søhest. Nøøøj hvor har det været hyggeligt, SÅ hyggeligt at vi glemte at få taget billeder af de mange kreativiteter ;o) De to garvede bloggere kunne hjælpe mig og mine håbløse puter evner med at få den nye grænseflade fikset. SKØNT. Vi har nydt godt af hinandens talenter til alt fra Blog assistance, Strikning, Amerikansk Patchwork og Syning. Fedt mand :o)

Tak til begge skønne qvinder for en alletiders hyggelig weekend.

onsdag den 11. januar 2012

Masser af pip til Glaplyst og Tvebak

Da jeg lavede alverdens udstyr til Glaplyst klippede jeg også disse fugle til, at pynte lidt i det lille hus. De er bare ikke nået længere.....

Mønsteret på fuglene er fundet her, samme sted er stofferne fra. Perlerne er fra Søstrene Grene de er blot trukket på bomuldsgarn.


Den anden fulgeuro er til lille Tvebak. Stofferne matcher hinanden super fint, måske fordi de er købt i sådan en rigtig patchwork forretning, det mærkes specielt på kvaliteten.


Så er der vidst ikke mere at skrive det pipperi ;o)

lørdag den 7. januar 2012

Hukit børnegarderobe done og en lille Tvebak.

Så blev den samlet, den solide børnegarderobe fra Hukit. Jeg har fået dén her og en mere af min Faster, der altid er så sød til at tænke på mig, når hun render over noget hun tror jeg kan få glæde af. Garderoberne var ret udtjente, de var meget slidte i overfladen og trængte til at blive spændt efter. Se her hvordan de så ud før.


Garderoben skal hænge i vores lille baggang. Så nu skal vi blot have lært Godten, at hendes tøj har sin helt egen plads.


Lågerne er malet med tavlelak, så de kan skrives på med kridt :o)


Inspirationen til farverne har jeg hentet i lidt forskelligt vi har hængende i baggangen.


Åh ja og så har vi en lille Tvebak pige i vente til maj :o) Og også årsagen til, at der har været lidt stille her på bloggen. Det blir SÅ spændende :o)

torsdag den 5. januar 2012

Elsebeth Gynther spencer til godten.

Den har ligget længe, lige klar til at sy. Det tog et par timer, så var den færdig :o) Et mønster fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy 0 - 3 år". Et meget nemt og ligetil mønster, som jeg har syet i babyfløjl, kantet med skråbånd.


Jeg synes egentlig jeg er ved at have rimelig styr på skråbåndene. Det er dog altid en udfordring at få det til at runde pænt og uden folder rundt i stropperne.


Jeg har syet 2 stk pyntelommer på. Knapperne på disse er saftevandsknapper fra Tante Grøn.

søndag den 1. januar 2012

Street Art til Morten Korch

For noget til siden så jeg inde hos Asli denne skønne DIY´er, en hæklet butterfly. Min Morten Korch så den tilfældigvis, og udbrød: "Arj, det kunne være sjovt, at have sådan en til min nye skjorte". Ja, så kunne jeg jo ikke andet end skynde mig at hækle en butterfly til husbonden min :o) Jeg skal love for den har fået mange sjove og misundelige blikke ;o) Og ja, den har været på flere gange, den har bestemt ikke været en engangsforestilling :o) Efterhånden så er folk omkring os nok vant til mine nørklerier, det kom vidst ikke rigtig bag på nogen, at Morten Korch var blevet street Art´et lidt ;o)