mandag den 25. maj 2015

Shelter landing.

Endelig kom dagen hvor Morten Korchs shelter skulle lande i Den Dovne Have. Vi var stået tidligt op, for den skulle komme mellem kl. 8-9. Det var en flot morgenstund med spor af nattefrost. Træer, buske og børn stod på spring til at indtage foråret. Morten Korch og jeg kunne lige som Svesken og Godten næsten ikke vente. Spændingen var på højdepunktet :o)


Forinden havde Morten Korch gravet området ud og lagt store fliser ned så shelteren fik et vandret og fast underlag at stå på.


De kommende billeder er af en nem og gelinde levering og ikke mindst uproblematisk placering i Den Dovne Have.


Lastbilen kunne bakke lige til hvor shelteren skule stå. Shelteren var en fødselsdagsgave til Morten Korch fra mine svigerforældre, Godten, Svesken og jeg. Vi var alle på pletten da den kom :o)


Den kom nærmest svævende ind i haven.


Stille og roligt dumpede ned, som havde den stået der altid :o)


Det lyder nok lidt tosset, men jeg blev helt rørt da shelteren landede og blev en fast bestandel i vores skønne have. Med tankerne på de mange timer vi kommer til at få sammen med familien, gode venner og naboer, jeg kunne blive ved. Og ikke mindst Svesken og Godten, der kan sove derude med veninderne. Dét bliver da fest uden lige ;o)

Shelteren er købt ved vores lokale savværk.

På fridage hvor Morten Korch giver den gas i Den Dovne Have, behøver man ikke lede længe efter ham over middag ;o) En velfortjent middagslur er ikke at kimses af i lækre omgivelser :o)


Nu er foråret er for alvor over Den Dovne Have, og Glaphuset føles flere tusind kvadratmeter større end det har gjort hele vinteren :o) Hold op hvor vi nyder vores skønne omgivelser :o)

God Sommer derude :o)
Anette

2 kommentarer:

  1. Du burde reklamere for landlivet i et lifestyle blad. Vi må hen at se det flotte shelter!

    SvarSlet
  2. Ha ha ha, det kan da være det er det jeg skal slå mig på 😉 I skab være så hjertelig velkommen Bodil ☺

    SvarSlet

Det er altid dejligt at få kommentarer på noget jeg har brugt tid på at kreere :o)