søndag den 26. december 2010

Pludderbukser til Johanne


Godten og min søde "niece" Johanne er på julegave med hinanden. Johanne ønsker sig tøj i str 74, så efter at have fundet en fin lilla bomuldsbluse, gav jeg min søde Morten Korch en lille udfoldring fra sit køn. Han skulle vælge stoffet jeg ville sy pludderbukser af til Johanne i julegave. Jeg synes hans valg er ganske fortræffeligt. Så kom ikke og sig at hankøn ikke kan matche tøj ;o)


Buksernes mønster er Meedom design, taget fra den super tilgængelige bog herover. Den kan jeg varmt anbefale.


fredag den 24. december 2010

Hækleskur til Faster Lone.

Shhh, ikke sladre til godtens søde Faster, min svigerinde Lone, der ønsker at et hæklehus og Clover hæklenåle må ligge under juletræet i aften :o) Hjemmelavede gaver er lige mig, så jeg var selvfølgelig hooked, det er da klart ;o)


Hæklehuset er en anden udformning end den jeg lavede sidst. Lone har ikke brug for så meget plads som mig, derfor kan hendes kommende hækleskur her huse 8 hæklenåle. En stofklap der lukker nedover nålene sikre, at de ikke ryger ud fra hver deres plads. Huset lukkes med bindebånd lavet af hjemmebikset skråbånd. Og vigtigst af alt, værktøjet. De 3 Clover hæklenåle som jeg har købt hos Mette "Bettekun". Mette sælger dem fra sin webshop MEGET billigt, så hvis du ligesom Svigerinden og jeg ikke kan leve uden Clover så kig forbi Mette og gør en god handel.
Jeg er voldsomt spændt på hvad Lone siger til hækeskuret, hvem ved det kan være hun bliver ligeså "hæklebidt" som mig :o))


fredag den 17. december 2010

Et lille Sandnes tørklæde, jeg får ALDRIG tørklæder nok :o)

Tjaa, jeg er bare sådan indrettet, at jeg ikke kan få for mange tørklæder, så kom lige til at lave et mere ;o) Jeg faldt over det fine strømpegarn fra Sandness købt her. Det er hæklet ud i en lang køre. Mønsteret er herfra.

God weekend :o)

tirsdag den 14. december 2010

Endelig tid til blogning, og mit første spæde quilteforsøg.....

Pyh det er godt nok længe siden jeg har blogget. Det er der egentlig flere grunde til. For 3 uger siden kom jeg hjem til et Glaphus der havde haft uindbudte gæster. Vores bagdør hang i laser og huset var rodet. At skrive det er træls er ikke nok. Det er simpelthen møjhamrende irriterende, at nogen vader ind i vores trygge base, bryder vores grænser og efterlader utryghed, spekulationer og en masse arbejde. Grrrrr.
Takket være fantastiske naboer og søde forældre fik det os ikke til at droppe vores årlige juleferie på Djursland. Vi fik det hele lidt på afstand, slappet af og hygget helt vildt foran brændeovnen, mens de 50 cm sne udenfor voksede til nye højder. Jeg havde et utal af kreaprojekter med, dels hjemmelavede julegaver og et forsøgsprojekt som jeg viser frem her:


En quiltet forklæde top til godten, sammen med et par pludderbukser. Jeg har aldrig prøvet at quilte før, men det er bestemt ikke sidste gang. Jeg synes faktisk ikke det var så svært, som jeg havde forventet. Dog ønsker jeg mig en afstandlineal til min symaskine, så quiltningerne kan syes helt nøjagtigt. Dem jeg har lavet her, er syet på mere eller mindre øjemål.

Stoffet er retrostof inspireret 40´erne fra Stof og Stil. På bagsiden er brugt en lækker tynd chambrey, det er den samme bukserne er syet af. Et tyndt skråbånd gør det også ud for en bindelukning. Mønsteret er Meedom design.
Det var vidst første "blog-pip" fra mig, men der kommer flere. For jeg har gang i barselsgaver, julegaver og lidt lækkert til godten :o)

Hygge Hejsa indtil da :o)
Anette

lørdag den 20. november 2010

EG-jakke til godten, er bare ikke helt tilfreds :o/

Jeg er lige blevet færdig med en overgangsjakke til godten. Mønsteret er selvfølgelig Elsebeth Gynther :o) "Jakke med kinaflip". Den har taget en god rum tid at sy, da skråbåndet har været en god udfordring.

Den har som sådan ikke være svær at sy. Meningen er, at den skal fungere som overgangsjakke. Ikke til udendørs vinterbrug, men fx. når Asta sidder i autostolen. Jeg har syet den i babushka stof fra Stof & Stil som er quiltet i forvejen. Foret den med bomuldsstof, dels babushka ikke quiltet og det lyserøde småblomstrede stof jeg også har lavet skråbåndet i.


Og hvorfor er jeg så ikke helt tilfreds med resultatet ??? Jeg har grænsket over hvad det er, der ikke fungere. Jeg er kommet frem til, at babushka stoffet er for stormønstret sammen med det småmønstrede stof jeg har brugt til skråbånd, lommer og foer. Den er for meget mønsteret, og mit øje blir forvirret.

Jeg er gået igang med et quiltet forklæde til Asta. Og jeg synes faktisk det er ganske nemt. Så skal jeg sy jakken her igen, vil jeg prøve selv at quilte.

onsdag den 17. november 2010

What, fruen i Glaphuset sylter ???


Den er god nok, men nok også lidt af et særsyn. Min mormor døde da jeg var 4 år gammel. Jeg husker hende svagt, men hendes råsyltede agurker husker jeg tydeligt. Godt hjulpet på vej af min mor, der år efter år har holdt mormors opskrift på råsyltede agurker i hævd. Mmm, jeg elsker den knassende og sprøde fornemmelse af dem i munden. De minder meget Beauvais´ appetit agurker, hvis I kender dem ???


Nu er det ikke fordi Glaphus-bloggen skal omdannes til en madblog. Dem der kender mig godt, ved at det ALDRIG sker ;o) Men jeg blir nødt til at dele min mormors gamle opskrift med jer :o)

Den kommer her:
2 kg agurker i skiver.
100g groft salt.
500g sukker.
½ ltr eddike.
evt. 1 tsk atamon.
Blandes og røres i af og til, til sukkeret er opløst.
Lad trække tildækket i 1-2 døgn.
Kan holde sig længe i gode tætte sylteglas.
Mmm, velbekom derude ;o)

mandag den 8. november 2010

Nokia møder Crochet

Min gamle mobilos gik kold, en ny måtte til. Jeg havde ikke de store krav. En Nokia Classic noget lignende den afdøde måtte være et udemærket bud. Ekspedienten siger til mig: "Vil du ikke have den i chrome, den er så flot så flot....." Mig ligegyldigt. Bare den virker.


Nu er det så lige jeg kan konstatere at den blanke f....n er voldsom upraktisk. Den mindste berøring, og det ser ud som om jeg render rundt med de ledeste fedt-finger :o( Desuden så blir den med garanti ridset så let som ingenting, så nu har jeg hæklet et par hylstre til den. Vil sige at den med lukning er en anelse upraktisk, da den fine ugleknap gør det ret så umuligt at nå og få lukket op inden den, i den anden ende har mistet tålmodigheden. Tjaa, et lille pudsigt hækleprojekt er det da ;o)

søndag den 7. november 2010

Et par afteners nørkleri

For 14 dage siden så jeg på Trine´s blog "Hjemme hos Clemme" en lækker hæklet hue. Trine var så sød at ligge et link til opskriften her. Det er første gang jeg hækler noget indefra Familie Journalen, men det er ikke sidste.


Huen har jeg hæklet i Drops Eskimo. Så er der ingen kolde øre til mig ;o)

torsdag den 4. november 2010

Elsker min Morten Kroch og hans GDS-evner.

Jeg eeeelsker min Morten Korch, alias min ægtemand og hans GDS-evner (Læs: Gør det selv) Se fx. her: Ovenfor vores trappe er et gelænder rundt. Afstanden mellem gelænderet og gulvet er lige akkurat stor nok til, at en lille godte kan mave sig igennem :o/ Hvad søren gør man ved det ??? Det vil være enormt ærgerligt, at klaske flere brædder på og dermed lukke af for lyset. Istedet køber man en stor plade plexiglas man saver til i mål og pudser, så den passer mellem brædderne på gelænderet. (Der er plexiglas i det to nederste "huller") Det er da helt vildt smart, er det ik ??? Og som I kan se, er det ikke nemt at få øje på, men det er der og det har en helt igennem uundværlig funktion :o)


Asta er fornyelig begyndt at bruge juniordyne, praktisk er det nu, at have et ekstra sæt sengetøj så man har noget at skifte med. Så jeg har syet et af bla. det fine retroblomster-stof fra Stof og Stil. Syet en fin bomuldsblonde på mellem stofferne. Jeg synes faktisk det er blevet ganske tøset forfinet ;o)

mandag den 1. november 2010

Hvor lagde jeg babyen ???

Mine veninde Jane og hendes kæreste fik den sødeste lille prinsesse Astrid i september. Da Karen viste det fineste retrostof fra Stof og Stil, var jeg solgt. Jeg drønede afsted og vendte hjem med det fine stof, som jeg bla. har syet dette søde sæt sengetøj af. Jeg har kombineret det med prikket bomuldsstof. Imellem stofferne har jeg syet en hvid bomuldblonde. Jeg vil gå så langt som at kalde babysengetøjet yndigt :o)



Til denne fugleuro har syet fugle nummer 30 - 36 og har endnu ikke fået pip :o) Der er efterhånden mange af vores venners afkom der har en lign. uro hængende. Den eneste der ikke har, er godten..... :o/ Jeg burde vidst sy en håndfuld fugle til vores søde Asta, men jeg har en idé, der inde i mit hoved stadig er under udvikling :o) Mønsteret til fuglene findes her. Jeg har blot undladt, at ligge den øverste mønsterdel til fold, således det er muligt at sy et fint bånd i til ophængning.


Jane er ligesom jeg selv 1. gang mor. Så da jeg rendte over bogen "Hvor lagde jeg babyen?" af Julia Lahme, kunne jeg ikke lade være med at købe den til hende :o) Til sidst skal den lille prinsesse have 3 hæklede suttekæder. Jeg har udviklet modellen lidt, så den nu har knap i begge ender, hvilket gør at clipsen kan knappes af og sættes over på en anden suttekæde der fx. passer til tøjet. Joh joh, ingen stilforvirring selvom man kun er 1½ måned gammel ;o)

lørdag den 30. oktober 2010

Hjembragt guf

Igår var min mor og jeg til messen "Kreative Dage" i Fredericia. Det er en tilbagevendende begivenhed fra år til år, vi tar begge fri fredag, og afsted med os :o)


I år har jeg hjembragt lidt forskelligt. Det stribede stof til venstre er købt v. Stof 2000 planen er, at jeg skal sy en større kajaksele til godten, den jeg har syet tidl. er inden længe for smal i livet. Græsstoffet i til venstre påtænker jeg, at sy en stor Glaphus-Fake-Fatboy af til Asta. Lidt Drops Eskimo garn til denne hue. Et par nøgler strømpegarn, så mormor´en holdes igang med strikkepindene ;o) De fine fine saftevandsknapper fra Tante Grøn, de gennemsigtige passer jo til ALT :o) Den lille bog af Sys Fredens: Babyhæklet. Geniale opskrifter til små barselsgaver mm. Og sidst men ikke mindt fine facetslebne perler der er forvandlet til en halskæde, armbånd og øreringe. Det sæt skal jeg nok vise jer på et tispunkt :o)

Imens jeg gik rundt dernede i Fredericia har jeg nok ind imellem set en anelse søgende ud..... Tænk hvis der lige var en af jer bloggere :o) Mit ringe falkeblik spottede dog ingen af jer, men det kan jo være I er i dag eller imorgen istedet. God messe til dem der er afsted i dag og til dem der skal imorgen :o)

torsdag den 28. oktober 2010

Bloggen og jeg holder 1 års fødselsdag

I dag holder min elskede blog og jeg 1 års fødselsdag. Lige på klokkeslettet for dette indlæg er det 1 år siden jeg udgav mit første indlæg på "Glaphuset". Og hvilket år.....

For en måned siden var jeg til en god venindes 40 års fødselsdag. Jeg kommer til, at sidde ved siden af en pige som var jævnalderende med mig og 1. gangs mor. Vi snakker om alt muligt, guldklumperne, vores nye rolle, barsel og meget mere. På et tidspunkt spørg hun mig hvordan jeg har brugt min barsel ???

Jeg begynder at fortælle om min kreative side. Jeg fortæller om bloggen, pludselig løber det helt af med mig :o) For jeg er SÅ betaget, inspireret, målløs, glad i låget over den fantastiske verden der er blevet en stor del af mig. Det lyder nok en anelse vildt for "ikke-kreabloggere" at læse, jeg under ingen omstændigheder vil undvære den. Men jeg er blevet afhængig. Den søde pige jeg snakker med siger pludselig: "Anette, det lyder som om, du har fået foræret en helt ny dimenssion i dit liv". Og det er da lige netop det jeg har...... :o)

Jeg har ikke på noget tidspunkt været SÅ produktiv og haft SÅ uendelig mange idéer i hovedet, at jeg er lige ved at boble over :o) Jeg har på det år fået masser af nye veninder, som jeg kun har mødt få af, face to face, men sammen har vi en passion for at dele, inspirere og glæde hinanden. Det er da fantastisk :o) Tænk at familie, venner, 116 faste læsere og en masse flere kigger forbi "Glaphuset". Jeg kan ikke få hænderne ned :o))

Jeg bliver til sidst nødt til at linke til søde søde Trine der har bloggen "En Søhest" . For det er hendes "skyld", at jeg nogensinde kom til at blogge. 1000-1000 tak kære Trine :o) You are beautiful says Hugo ;o)

Tak til alle der læser med, varme hilsner fra Glaphuset.
Anette

P.S. Er der nogen der ved, hvordan man laver backup af sin blog ??? Tænk hvis der skete et aller andet og det sidste års blogliv forsvandt....... :o/

søndag den 24. oktober 2010

Forløsningen kom i dag :o)

Forløsningen kom i dag :o) Endelig kan jeg en anelse stolt vise de sidste par ugers tidsrøvere og årsagen til, at der har været stille som graven her på bloggen ;o)
I dag blev min søde lækre "niece" Johanne døbt. Hun er ikke min biologiske niece, men hun føles ligesådan og mere til. Johanne´s forældre havde spurgt os, om vi ville stå fadder. JAAAAA der var ikke noget vi hellere ville :o) Jeg er voldsomt stolt og meget beæret.

Derfor faldt det mig også som en selvfølge, at Johanne skulle have en hjemmelavet gave. Den kunne ikke blive for personlig. Den skulle passe til Johanne og ingen andre. Jeg fik idéen da jeg lavede dette tæppe til Morten Korch. Og stofferne var indlysende, de skulle være de samme som i Johannes fugleuro. Jeg har syet et P-tæppe af firkanter i 15x15cm størrelse, bagsiden er en god kvalitet rød fleece, syet sammen og kantet med rød bomuldsskråbånd.


I de seks midterste ensfarvede firkanter har jeg broderet med små kædesting navn, fødselsdag, vægt mm. Jeg har fundet en fin skrifttype i word, printet teksten ud i passende størrelse hvorefter jeg har tegnet det over på vandopløselig vlies, genial opfindelse forøvrigt, til dem der ikke kender det :o) Jepp, det har taget lang tid at lave, men hele umagen værd. Jeg har under projektet sendt mange mange tanker til Johanne.


En ordentlig røvfuld hæklede spisesmækker kunne hun da heller ikke leve uden ;o) Skulle der sidde nogle som får lyst at bruge en aften eller to på et overkommeligt hækleprojekt, så har jeg lagt opskriften ind her. Skulle I have mere mod på en enkelt aftens projekt, kunne et bud være en hæklet savlesmæk, den opskrift har jeg lagt her.

tirsdag den 19. oktober 2010

MÅ eje :o)

For noget tid siden var jeg forbi En Søhest, min søde søde veninde Trines blog. Hun har været ved at indrette sin lækre vingummi-datters værelse. Tænk sig, enhver jæger ville trille rundt på gulvet og klappe sig på sin runde mave af grin over den fedeste næsehornsopsats :o) Jeg MÅ eje sådan et "horn" tænkte jeg. Med en hotline til Trine fandt jeg ud af, at den har kunnet købes hos Nordhjem, men det kunne den desværre ikke længere :o( Til gengæld har de lige i dette øjeblik det skønneste scoop på et næsehorn og en ged i hel figur til den nette sum af 49kr stk sat ned fra 329kr stk. Det tog ikke mange klik på puteren før de var på vej til Glaphuset :o) Og jeg eeeelsker dem, Morten Korch synes de er sjove og Godten ser dem an med sit skeptiske lune :o)


Og så var det jo lige jeg faldt over "Gavebogen" af Theresa Maria Jessing. Hun er vel mest kendt som den "Bonderøvens" bedre halvdel, men hun har faktisk både skrevet og illustreret Gavebogen og Julebogen. Jeg elsker hendes illustrationer, hendes finurlige streg og kreative idéer. De går rent ind i Glaphuset. Julebogen ejer jeg ikke endnu, men lur mig om den ikke er på minønskeseddel til jul :o) Theresa har hjemmesiden "Sort Lakrids" hvor man kan købe flere af hendes fine kreationer :o)
Jeg har virkelig den største svaghed for kreabøger..... Jeg elsker dem. Jeg har pokkers mange, men jeg nyder hver og en. Jeg tar dem ofte ud af deres plads i reolen, for at lade mig inspirere. Det er også glimrende godnatlæsning, for der kan også komme forrygende idéer ud af nattens drømme :o)

Forsat skøn efterårsferie derude
Anette

mandag den 4. oktober 2010

Vores dovne Glaphus-have

Endelig kom den, den længe ventede haveplan til vores dovne Glaphus-have. Nøøøøj, hvor ser det godt ud :o) Jeg glæder mig i den grad over, at vi nu har en slagplan for hvordan vi griber vores 5500kvm store grund an.


Det hele startede egentlig med, at husbonden blev den lykkelige ejer af bogen "Den dovne have" af Havearkitekt Rie Post. Hendes måde at "kreere" haver på, var som vand på vores mølle. Målet for Rie er at skabe haver der er smukke at se på, spændende og oplevelsesrige at bevæge sig rundt i - som samtidigt kan vedligeholdes med et minimum af pasning. Haver skal kunne nydes, og de skal anlægges, så der bliver tid til at nyde dem!
Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt ??? Det gjorde det i vores øre. Efter mange overvejelser blev vi enig om, at investere i en ordentlig plan fra starten. Vi fik besøg af Rie.


Når vores grund pt. er én stor pløjemark med flagstang, er det fordi det tidl. har været landbrugsjord. Så I kan nok regne ud at mulighederne er uendelige og alt for mange til, at vi selv vil kunne få lavet noget, der i sidste ende vil være super. Men nu har vi en plan, hvor alle vores ønsker og idéer er kogt sammen til en genial doven Glaphus-have. Vi har ingen deadline, vi tar lidt af gangen.
Der har de sidste 14 dage været pokkers stille her på bloggen. Hvorfor ??? Jeg er i fuld gang med kreere ting til en lille lækker nyfødt pige og en lækker lækker "niece" der snart officielt skal have sit fine navn. Deres mødre kigger med her på bloggen, så derfor er her stille ;o) Nu vil jeg "take a look around" hos jer elskede bloggere. Forsat god aften rundt om.
Anette

søndag den 19. september 2010

Søde, hvem er det til ???

Morten Korch: "Hold da op Søde, sikke et flot tæppe". "Hvem har du lavet det til ???"
Mig: "Det ved jeg ikke, kan du li´det ???"
Morten Korch: "Det er jo en farvepalet uden lige, og med fleece bagpå er det også varmt"
Mig: "Søde, så er tæppet dit, min skat" :)
Morten Korch: "Arj tak, hvor er du sød"


Cirka sådan udspillede foræringen af P-tæppet her :) At Morten Korch spurgte hvem der skulle have det, er nok et meget godt billede af hvor mange af mine ting der blir foræret væk. Jeg elsker at lave krea-ting, tænke på modtageren og sende en masse gode tanker ned i materialerne når jeg sidder og ligger energi og idéer deri. Så det var vidst på tide at glæde husbonden min, der ofte slutter sin arb. dag af med, at ligge og koble af på sofaen, nu med sit eget P-tæppe.
Da jeg syede betrækket til "trækvognstransformationen" gik jeg i selvsving med at skære firkanter. Nu var jeg jo igang, så det blev det 250 firkanter i målene 8x8 cm. Dem har jeg syet til tæppet her.


Firkanterne er syet sammen med fleecen. Til sidst er tæppet kantet med sort skråbånd. Joh joh, så er aftenens afslapning reddet :o)

torsdag den 16. september 2010

Hæklehus til bla. mine Clovere


I tirsdags lavede jeg dette indlæg om mine nyindkøbte Clover hæklenåle. Indtil i dag har min efterhånden store samling af hæklenåle boet i et krus, men nu blev pladsen for trang. Endvidere har jeg til tider ikke kunnet finde mine hæklenåle, fordi de har været strandet i et projekt et eller andet sted. Nu skulle det være slut skulle det. Jeg er et systematisk rodehoved, så der måtte et system til :)


Stærkt inspireret af Sarah der har bloggen "Dandylion" har jeg udviklet et hæklehus. Jeg har syet det af bla. rester af firkanter fra mit trækvognstranformationsprojekt. Så er det foret og hvert "rum" er syet i forskellige stoffer.


Jeg eeeeelsker mit hæklehus. Synes det er SÅ praktisk at have system i rodet. Der er også blevet plads til lineal, saks og stoppenåle. Systemeriet greb dog lidt om sig, for alle mine runde hæklenåle er blevet dymoniseret med str. nr. så de er lige til at gå til. HERLIGT :)

tirsdag den 14. september 2010

Mums super billige Clover hæklenåle til mig :o)

I fredags havde posten en lækker pakke med til mig. Min søde blogfælle Mette der har bloggen "Bettekun" har også en webshop. Hun er netop begyndt at forhandle de ergonomiske Clover hæklenåle, til langt under hvad de kan købes til andre steder. Det var som vand på min last af en udstyrsnarkoman-mølle. Jeg slog til, og kunne selvfølgelig heller ikke nøjes med en enkelt eller to. Fragten var jo den samme, så jeg købte de nåle jeg bruger mest. Jeg har været igang med at hækle en hagesmæk, og jeg må sige de ligger ski godt i hånden. For mig betyder det, at jeg ikke spænder så meget i hånden, som ved de runde hæklenåle. Jeg melder mig også i en skare af anbefalere af Clover hæklenålene.
Og til Mette, selvtak for en god handel, den gik vel nok hurtig :)

torsdag den 9. september 2010

Kønsskifteoperation til en stork.....

For 3½ år siden kom Georg til verden i forbindelse med vores ynglingsnabo blev født. Georg stod dengang ude i indkørslen ved ynglingsnaboen hjem, for ingen skulle da være i tvivl om at her var kommet en lille ny :o) Han er 150 cm høj, savet ud i krydsfiner af Morten Korch, og malet af mig.

Ser I, nu skulle ynglingsnaboen være storebror til en lækkerbisken af en lillesøster Johanne der kom til verden sidste mandag. Nå for Søren. Vi måtte igang med at etablere en mindre operationstue for, at kunne lave en større kønsskifteoperation. Desværre fik Goerg kolde storkefutter, han turde ski ikke. Istedet agere han nu trans og har taget navneændrig til Georgine. Nu står Georgine igen i indkørslen, for nu er Johanne kommet til :o)

mandag den 6. september 2010

Scherning får SMÆK

Jeg er ude i virkelighedens verden, men det går faktisk helt godt. Jeg er ikke så træt, som jeg troede jeg ville være. Hverdagen herhjemme hænger fint sammen. Som noget nyt forsøger vi at praktisere en ugentlig madplan. Handler ind én gang, tar højde for lange arbejdsdage og aftener hvor en af os ikke er hjemme. Det er smart :)

Nå tilbage til Scherning der får SMÆK :)

Godten kunne liiiige bruge nogle flere spisesmækker. Jeg har lavet dem tidl. Den her gang faldt jeg over dette fede print af Susanne Scherning. Jeg eeeeeelsker hendes prints, motiverne, farver, de går rent ind hos mig. Hendes akrylduge er VOLDSOMT geniale til hagesmækker. De er bløde, lækre og holder sig pæne vask efter vask efter .... Jeg har igen undladt at lave en lomme. Jeg synes altid de der lommer blir SÅ ulækre. Så vil jeg hellere bruge disse lommeløse smækker og så vaske lidt mere. Jeg har syet bomuldsstof på bagsiden, da de er gummibelagt, skråbånd på og vupti :) Et hurtigt "startet på job igen" projekt ;)

tirsdag den 31. august 2010

Johanne gaver og en uundværlig dampstation

Igår kom min "niece" Johanne til verden. Udover søsterkjolerne har jeg lavet lidt forskellige til hende. Hun skal i hvert fald ikke snydes for en ef mine fugleuroer. Jeg har valgt 6 varme pigefarver, som jeg tror er lige i øjet :)


En EG-solhat, et par suttekæder og en lækker Image rangle. Patchworkbolden er til Johannes storebror, er sikker på at han, ynglingsnaboen, vil spille bold med lillesøster Johanne når hun blir lidt større :)


Jeg er ind imellem blevet spurgt om hvordan jeg undgår at mine hæklede suttekæder "drejer".
Her er svaret: En dampstation.

Den er efterhånden blevet et MEGET kært arbejde i min Saloon (Sy/Hobbyrum) Jeg presser dem simpelthen hårde end hårdt, så holder de deres facon. Tror desværre ikke et almindeligt dampstrygejern er helt nok, men prøv ad for fuld skrald :)

mandag den 30. august 2010

Søsterkjoler :o)


I disse timer er jeg ved at blive Tante A igen. Min elskede veninde Trine, er ved at føde Johanne, som er SÅ længe ventet af os alle sammen. Hun er ikke min biologiske niece, men jeg betragter hende som sådan, for hendes mor og jeg er som søstre. Så hvad er mere oplagt end, at vores søde godte skal give søde Johanne en søsterkjole i "velkommen til verden" gave :o) Jeg har syet 2 ens kjoler, en til dem hver i henholdsvis str 56 og 80. Det er altså lidt hyggeligt :o)


De lukkes begge i ryggen med usynlige lynlåse. Jeg ELSKER usynlige lynlåse, de er det rene trylleri, og så er de SÅ nemme at sy i :o)

søndag den 22. august 2010

Forsinket fødselsdagskjole til godten

Det er færdiggørelsernes tid her i huset, I ved jo hvorfor :o)
Ikke så meget at skrive andet end: Jeg har ikke prøvet, at lave syet elastikrynk før, synes ikke det var verdens nemmeste opgave, men færdig blev det da.
Håber Blogland har haft en skøn weekend ???

torsdag den 19. august 2010

P-amme taburet :o)

Her i Glaphuset står den på afsluttelse af diverse projekter inden job start. Her er et af dem: Patchwork amme taburet :o) Da jeg ammede Asta sad jeg ofte med fødderne helt oppe på tæerne, så kom Morten Korch med 2 træklodser at have dem op på. Joh joh, de var et hit, men ikke særlig kønne. Forleden fandt jeg til et bagagerumsmarked, denne lille taburet til 5 kr. Med en transformation, kunne den nok blive fin.


Med 149 stk. 6-kanter har jeg i hånden syet et betræk til den. Hmm, vil godt indrømme jeg flere gange undervejs har ønsket jeg havde lavet lidt større 6-kanter, så det var gået lidt hurtigere ;o) Nogle af dem er nemlig blevet skjult i hjørnerne, og andre er kun ombuk. Herover er det færdige betræk med en str 39 slippers :o)

Der er ikke noget system i hvordan de er syet sammen, jeg har bare lavet en række af gangen. Lagt dem op som jeg synes det passede. Benene, eller hvad man kalder de små dutter den står på, har fået en omgang nøddefarvet lak, så de passer sammen med de her møbler i vores stue. Jeg synes den farvede lak er tosset smart. Så kan selv møbler, der ikke ellers passer sammen, snart matche hinanden. Det er da smart. Lakken findes i alle mulige forskellige "træsorter".
For engang skyld har jeg husket at tage et før billede, så jeg kan lave de højt elskede før og efter billeder :o)
Forsat dejlig dag derude i blogland.
Anette