tirsdag den 27. april 2010

Barselsgave til lillepigen

I dag var Asta og jeg på barselsvisit ved lillepigen og hendes familie. Indtil nu forsætter jeg stilen med hjemmelavede barselsgaver. Denne gang sneg der sig dog også en skøn rangle ind fra "Image". Asta fik en lign. i værtindegave, og hun eeeelsker den. Det gør vi også, for den har sådan en øreneutral lyd, tror det er ris eller sådan noget, der er inden i :o) Jeg har længe været på udkig efter dem, fandt dem her.

Lillepigen blev udover Image ranglen begavet med en Elsebeth Gynther hjelm og en lille patchworkbold. Hjelmen har jeg syet i quiltet Babushka stof, så derfor har jeg ikke foret den, hvilket også gør den meget nem at sy.

Lillepigen er kusine til Alva og Smilla, som jeg tidl. på året har lavet barselsgaver til. Og når nu hendes kusiner holder fugle, så skulle hun i hvert fald også have en af mine fugleuroer. Se link til fuglemønster og metaluro på de to tidl. indlæg.


Herhjemme i Glaphuset er vi så småt ved at føle os hjemme igen. Asta har haft en ordentlig omgang udvidelse af gebisset. Indtil nu kun med en enkelt tand, men jeg kan se der er en enkelt mere på vej. Jeg tør næsten ikke skrive, at de sidste 2 nætter er gået nogenlunde af frygt for, at i nat blir et nyt tandmareridt :o/ Nu er det skrevet, og jeg er kun til tider overtroisk :o)

søndag den 25. april 2010

Et patchwork fif

Sidste weekend havde vi bla. besøg af Faster Bodil. Hende og jeg skulle lige et smut op i Saloon´en (mit hobbyrum) og snik snakke :o) Faster Bodil er patchwork-qvinde, så jeg fik bla. dette helt igennem geniale patchwork fif.

Når stoffet er klippet til, så det passer stykkerne i karton, skal det ries fast til kartonen. Gud ved hvordan, jeg hver gang har siddet og haft mit hyr med at styre stoffet, så det kom til at passe på alle sidder.
Vupti vupti: Man tager papirklips. SELVFØLGELIG :o) Det er da det man gør, det er meget nemmere at ri stoffet på, for derefter at sy det sammen :o) Synes lige jeg måtte dele fif´et med jer andre i blogland :o)

1000 tak for fif´et Bodil. Det blir jo fluks til en masse meget hurtigere :o) Her en lille bold som en lille pige har i vente :o)

fredag den 23. april 2010

En opvågning i disse søvnige dage !!!

I dag kom pakken fra Christina, KrudtuglensMor. Jeg var så heldig at vinde i hendes give away, et pudebetræk af vintagestoffer endda med mulighed for at ønske farver. Lilla er jo en tosset fin farve, så det ønskede jeg. En rigtig fin pakke hvor der var kræset for indpakningen. Tak Christina for den fine gave :o)


Her inde på Glaphus-bloggen er der meget stille.
Gid det var så vel i virkelighedens Glaphus hvor vi bor.......


Asta er ved at fordoble sit tandsæt fra 2 til 4 tænder. Denne gang gælder det de øverste fortænder. Det har snart stået på i 14 dage. 14 dage med totalt afbrudt søvn for os alle tre. Så vi ligner næsten Søvnig fra de 7 små dværge.
God weekend i blogland.
Anette

lørdag den 10. april 2010

Fanny og Joe

Her er det gamle ægtepar, Fanny og Joe, som Keld og jeg deler Glaphus med :o)
Direkte importeret da jeg i 2004 var på studietur til Prag. FANTASTISK by forøvrigt, hvis I ikke har været der ??? Jeg forelskede mig hovedkuls i Joe. En halvgnaven gammel mand, som ikke så ud til at eje mere end hvad han stod og gik i. Han var ski noget peberet, men forelskelsen var stor. Det gjorde lidt ondt i mig, at skulle skille ægteparret Fanny og Joe ad, men lommepengene rakte ikke til dem begge. Således tog Joe den 18 timer lange bustur med mig hjem.

I 6 år har jeg ærget mig gevaldigt over jeg ikke også købte hans hustru, Fanny.
Men så skete det..... Min veninde Jane som var med i 2004, skulle på påsketur til Prag. Tænk jer, hun fandt Fanny og købte hende med hjem til Joe og mig :o) Nøøøj glæden er stor, for både Joe og mig :o) Meeen, Fanny og Joe er dukker af sparsom mimik, så de fortrak ikke en mine ved det glædelige gensyn. Det gjorde jeg til gengæld :o))


Fanny er lavet med meget flotte detaljer. Både i krop og beklædning. Dukkemageren har virkelig kræset for detaljerne. Prøv at se hvordan bitte små penselstrøg har formet hendes ansigt og hvordan en lille klat hvid maling gør det ud for neglebånd.


Hendes gamle klude er "gamle" med stil. Der er lapper på nederdelen, og enhver kvinde med respekt for sig selv, har ud over netstrømper med ål, selvfølgelig mammelukker på :o)


Joe er ligesom Fanny lidt af en surmuler, tiltrods for at han lige er blevet familiesammenført med sin kone ;o) Hans hoved, hænder og fødder er overdimensioneret ift. resten af kroppen, hvilket også gør sig gældende for Fanny. Jeg tror i det hele taget, det er karakteristisk for marionetdukker. Han er knap så høj som Fanny. Hvem ved, måske skyldes det sammenfald i hans gamle ryg :o) De er ca 45-50 cm høje, med snorværk og "håndtaget" i toppen er de godt vel 1m "lange".


Joe er ligesom Fanny meget detaljeret, og flot lavet. Jeg har foreslået ham, at lade en barbermaskine køre over hans ansigt, men det vil han ikke høre tale om :o)

Jeg elsker og nyder at dele Glaphuset med det ældre ægtepar. Indtil nu har Joe hængt oppe i Saloonen (mit hobbyrum) men jeg skal vidst have fundet en plads til dem begge hvor de kan komme til ære og værdighed.

I baggrunden ses forresten et af mine "Ups, jeg kom til at male på væggen" projekter :o)

fredag den 9. april 2010

Goddag Frederik, du lækre giraf :o)

I onsdags dukkede Frederik op, er han ikke lækker ??? Jeg har vundet ham i Lones give away, hun har en herlig kreativ blog "I Lones fodspor". Jeg har et eller andet med at give tingene navne, så måtte lige høre Lone hvad han hed :o) Asta elsker hans øre, hale og ikke mindst Lones mærke. 1000 tak for gutten her Lone, vi lover at give ham masser af kærlighed :o)

Påsken stod på plantning i diverse skel på Glaphusets 5500 km2 store grund. Foråret er for alvor kommet til Glapmosen, og vi nyder det i fulde drag. Asta har været meget med ude, nu hvor hun synes det er sjovt at sidde op i barnevognen og være lidt med. Så der har/er lidt stille på bloggen her :o) Meeen jeg titter lidt med rundt om på jeres blog´s gør jeg :o)

God weekend
Anette