søndag den 15. februar 2015

Elsa kjole - Frost - Fastelavn 2015.

Her er hun. Mit bud på en Elsa kjole til Godten til Fastelavn. Svesken og Godten fik Frost-filmen i julegave, og man må sige den har gjort indtryk. Så da Godten blev spurgt, hvad hun ville være til fastelavn, tog det kun få sekunder at spytte et ønske ud ;o)


Hun havde mange idéer til hvordan kjolen skulle se ud. Så det var nødvendigt at få det ned på papir ;o) Det er jo ikke helt ligegyldigt, at vi blev enige :o) Men hvor var det hyggeligt at sidde sammen med hende og se filmen, ligge mærke til detaljerne på kjolen, tegne den, kigge stofkataloger osv. For til sidst at samle det hele til ét.


Kjolens bund er syet i en turkis party satin fra Stof og Stil. Jeg har før syet fastelanvskostumer i party satin, og jeg synes det holder ganske godt, for ikke at sige rigtig godt. Det er stærkt, krøller minimalt og så falder det pænt fordi det har tyngden med sig. Ærmer, slæb og den øvre del af kjolen er syet i organza. Organzaen er ret tynd, derfor har jeg forstærket alle syningerne med, ja ved ikke rigtig hvad det hedder, men sådan noget forstærkningsbånd, som I kan se herover. Og så krydser jeg bare fingre for at det holder ;o)


Halsudskæringen og ærmernes afslutning har jeg lavet med en lille pynte elastik der er syet på, vendt rundt og syet fast med en lille stikning. Det giver en fin og pæn afslutning i det tynde stof.


Ærmet er smalt  med en lille smule rynk ved skuldersømmen.


Organzaen forsætter fra overskæringen ved brystkassen og ned, med åbning foran og om bagpå.


Bærestykket har jeg konstrueret om. Det midterse stykke med "frost-stof" er syet i en jersey med stræk. For at undgå at jersey´en strækker sig, er det syet sammen med et stykke satin så der ingen elastisitet er overhovedet. Jersey, organza og sølvbånd er købt ved Stofdepotet.dk. Sølvbåndet er syet på for at fremhæve kjolens snit og for at pynte. Det sætter prikken over I´et. Det turkise pailletbånd er syet på i hånd og er med til dels, at skjule syningen og dels at fremhæve bærestykket som en corsage. Iskrystallet og pailletbånd er fra Stof 2000.


Organzaen foran går til pailletbånden, så det midterste forstykke ikke skjules. 


Jeg bøvlede lidt med hvordan jeg skulle få syet sølvbåndet på ned i spidsen. Det endte med et par små læg på hver side af spidsen.


Bagfra ser kjolen sådan ud. organzaen er ikke syet med ind i taljen, den hænger løst ud over. Den endte dog med at være syet med ind midt bag. Mest fordi jeg er en anelse nervøs for den tynde organza, der med syningen MB forhåbentlig ikke hænger i nogle stedet.


Kjolen lukkes bagpå med en 40cm lang lynlås. Den gaber en smule, pga af de mange lag stof den er syet fast i. Jeg er stolt af, at jeg har ramt sølvbåndet på hver sin side af lynlåsen perfekt, de er ikke forskubbet en millimeter op eller ned.


Slæbet i bunden har fået en pæn afrunding med sølvbåndet. Det ville have været nærmest umuligt at bukke organzaen om, så der ville blive et pænt ombuk.


Jeg er vildt glad for resultatet. Alt i alt har den kostet ca 350kr i materialer. Det synes jeg ikke galt når man ser på kvalitet i forhold til en købt :o) Det er jo ikke bare til fastelavn den vil blive brugt. Den vil bliver brugt flere gange om ugen :o)


Svesken ønsker sig brændende en "Esla-kjole"(som hun kalder den) ligesom Godten. Jeg har stof til en kjole mere, så det er bare med at komme igang ;o) Forleden måtte vi lige prøve Godtens aflagte prinsessekjole, og den passer Svesken perfekt :o) Så den må hun nøjes med, indtil der falder endnu en Elsa-kjole ud af symaskinen ;o)

God Fastelavn derude :o)
Anette

torsdag den 12. februar 2015

Leftover yarn blev til bluser.

 
Da jeg købte garn til Godten og Sveskens julekjoler havde jeg damen i garnforretningen til at udregne hvor mange nøgler jeg skulle købe. Men der gik et eller andet galt i hendes udregninger. For udover garn til kjolerne, var der garn nok til en trøje til hver af dem.


Vores gode Faster Magda som strikkede julekjolerne, strikkede også lige trøjerne. Det er en super fin model. Raglanærmerne sidder godt på skulderne, specielt når trøjerne er inde under jakken.


De er lavet med en fin rib rundt langs håndled, hals, lukning og i bunden af trøjen. På trøjen veksles der imellem lys og mørke lilla.


Godten valgte knapperne. Grå Hello Kitty til hendes trøje og Lilla til Sveskens. Trøjerne faldt i god jord. Det gør trøjerne fra Faster Magda altid. Hendens strikkepinde står aldrig stille. Det er ikke en overdrivelse, når jeg skriver, at der er faldet hundredvis af trøjer og strikkerier af hendes pinde til familiens børn og voksne :o) Vi er heldige :o)

søndag den 8. februar 2015

Hakket sofapude.

Jeg har været ved at forsøge mig med tunesisk hækling. Det er der kommet en sofapude ud af. Jeg kan rigtig godt li´ det rå rustikke udtryk. 


Den er hakket i farveskiftende garn fra Kauni nøgle EN. Der er gået en halv nøgle, dvs. 200m. Udover en hakket sofapude har jeg også syet nogle nye til sofaen. Alt stoffet er fra Stof og Stil.




Bagsiderne er syet i en grov hør med meget struktur. Kanpperne er fra min Mormors gamle syskrin ;o)

onsdag den 4. februar 2015

Silhuet zentangles til Stiz.

Min søde veninde Stiz, eller hun hedder rigtigt Christina, men jeg har aldrig kaldt hende andet end Stiz ;o) Stiz elsker gamle danske filmklassikere. Jeg har lavet Olsenbandens silhuet og derefter fyldt ud med forskellige Zentangles rundt om. 


Når jeg tænker på Stiz, så tænker jeg på en kvinde der i den grad formår at udleve sine drømme. Så en tryllefe måtte hun også have ;o)


Silhuetterne er sat i rammer, og skulle hun få lyst at skifte med motiverne har hun også mulighed for det med en navne tegning.


Sidst med ikke mindst har jeg fundet mig endnu et favoritmønster ;o)