Jeg har længe gerne villet prøve at lave en Dresden Plate i patchwork. Endelig kom der er en lejlighed. Mor og Far numserne her i huset, kunne godt bruge en stor gulvpude, at sidde på når der bygges togbane eller andet sjov leg på gulvet. Puden måler 65x65cm og er fra Ikea med naturfyld, den er dejlig stor og tyk, perfekt til formålet ;o)
Man klipper først de mange "slips" og syer dem sammen. Se toturialen her, så I kommer rigtig igang :o)
Til sidst syes midten på til at skjule enderne ind mod midten. Jeg har quiltet Platen fast til det grønne med pladevat underneden, sammen med et stykke bomuldslærred. Puden holder en pænere facon når betrækket quiltes med pladevat.
Undersiden er syet af kraftigt "græsstof" fra Stof2000.
For at være sikker på betrækket kan vaskes har jeg syet en stor lynlås i, så det kan tages af. Gulvpuden er en sikker hitter, og bliver både brugt af store og små ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er altid dejligt at få en kommentar med på vejen :o)