fredag den 28. maj 2010
Madam Blå og endnu en award :o)
Åh hvor bor vi fantastisk skønt herude i Glapmosen. Igår gik jeg krukke- og knipseamok. Jeg plantede i krukker, fordi vores 5500 kvm store grund stadig ligger hen i det, jeg vil kalde en organiseret pløjemark ;o) Kameraet kom med ud, så foråret kunne blive foreviget.
Vi har dog 2 æbletræer som lige netop nu er på deres højeste i blomstringen. Gid de blomstrede noget længere, men de har jo uendeligt travlt, når de skal nå at være klar til æblehøsten i sensommeren. De "lider" også lidt under min store forkærlighed for lanterner og levende lys i haven. Så det ene æbletræ huser selvfølgelig små kulørte fyrfadsglas og et par vindspil. I loooove it :o)
Nu kaldte jeg vores grund en organiseret pløjemark. Det kræver vidst lidt forklaring. Størstedelen af grunden har indtil foråret ligget hen i landbrugsjord. Derfor er det meget lidt have vi har, men det kommer forhåbentlig. Vi har dog en række gamle birketræer som der ofte hænger en laaaang række vasketøj imellem. Praktisk, og ganske hyggeligt for øjet ;o) Morten Korch alias min husbond, har sået vildtblanding og solsikker. Sidste år havde vi en 300 kvm stor solsikkemark, i år har den fået vokseværk til det 3. dobbelte. Jeg kan næsten ikke vente til de kommer op. De er heldigvis rigtig godt på vej :o)
Da Asta den 27 september 2009 blev døbt, plantede vi sammen med gæsterne en rødbøg midt ude i pløjemarken. Jeg elsker ting med symbolik og historie. Derfor var det så oplagt at sætte et levende Asta spor, som kan vokse sig stort og stærkt i takt med hende. Så ved vi også hvor vi skal tage "første skoledag" billederne ;o)
Madam Blå og alle hendes "venner" bor stortset overalt i køkkenet. Jeg har det gamle blå jern stående i alle afskygninger og det blir brugt dagligt. Så længe jeg kan gøre rede for hvor helt igennem uundværligt det er, så får det lov af Morten Korch at komme ind ;o) Madam Blå kaffekanden virker desværre ikke på en top moderne induktionskogeplade. Til gengæld er hun helt genial som vandkande, hun slipper aldrig et dryp :o)
Til sidst vil jeg slutte med at takke søde Mette der har bloggen Bettekun, for også at tildele mig endnu en award. Det er da noget der varmer sådan en dag som i dag, hvor det har silet, haglet og regnet. Mettes blog følger jeg troligt. Mette var min faste læser nr 20. Det var store sager :o) Dejlig weekend til søde kreative Mette og jer andre rundt om på bloggene.
Anette
Hvor ser det bare hyggeligt og total idyllisk ud, der hvor I bor. Og hvor er det smuk med Asta's rødbøg! Bliver helt rørt...
SvarSletHej Anette ;o)
SvarSletDet bliver da en skøn stor have i får med tiden.
Lidt sjovt med den rødbøg, da min Mikkel blev døbt plantede vi et æbletræ med 3 sorter på.
Det er vel ved at være små 5 år siden og sidste år talte jeg 46 æbler. Jeg kunne ikke forstå hvorfor der svandt i dem fra dag til dag....... indtil jeg en dag så at hundene plukkede dem og åd dem ;o)
Møg hunde!!!!!!!!
Det ser ud til du har en dejlig have - skønne billeder du viser. Det er en fin idé at plante et træ for sit barn. Min yngste(på 20)fik et valnøddetræ, der allerede nu er stort og flot og bærer masser af nødder, som vi deler med pindsvin og egern:-)
SvarSletHvor bor I dejligt.
SvarSletAt plante et træ for sit barn, er en meget smuk ide.
Hejsa.
SvarSletDu er blevet "udfordret" i en lille blogleg, se min blog...