torsdag den 4. juni 2015

"Bare gør det"

Min nabo Bodil der har bloggen "Madam Munch" er min direkte inspirationskilde til at begynde at undervise. Interessen for mine tegninger var stor og flere ville gerne lære at tegne Zentangles. Så da idéen dukkede op, var Bodil hurtig til at sige: "Bare gør det, Anette". "Der behøver ikke så mange overvejelser til, prøv bare at springe ud i det". Og det gjorde jeg så :o) Den seneste aften med undervisning måtte jeg rykke ud af Glaphuset, da stuen var for lille til at huse knap 20 pers.

Jeg har haft lånt en projektor af Bodil, så som tak for lån har jeg lavet et par tegninger til hende, der kan hænge i hendes kommende værksted :o)

Her har jeg ladet mig inspirere af et strikketøj ;o) Tegningerne tager sig specielt godt ud, når de kommer i en ramme med passportout til at skabe ro omkring mønsteret. Jeg køber rammerne i Ikea, modellen hedder: "Ribba"