lørdag den 28. december 2013

Julekjoler 2013.

Jeg nåede det alligevel, julekjolerne til Svesken og Godten. Fandt mønstrene på dem i Alt om håndarbejde 11/12. De er syet i rød- og cerisefarvet babyfløjl. Modellen er meget hurtigt syet og kræver ikke de store sy-færdigheder.


De sidder godt på pigerne. Øverst på kjolernes bagside er der en løbegang med elastik. Stropperne har ligeledes løbegang med elastik ind mod halsen.


Hjertet ser lidt skævt ud her, men det er vidst lige som det er kommet til at sidde. Hjertet er dobbelt, og nok den eneste ting på kjolen der kan volde problemer når det skal syes på.


Synes det er ret hyggeligt at sy ens tøj til pigerne, selvom det ikke er specielt ophidsende at sy to af samme slags :o) Jeg ved ikke rigtig hvad det er med mig og babyfløjl, sidste års julekjoler var også syet i det. Se dem her.

onsdag den 25. december 2013

Hæklet hue fra "Hjemmet".

Jeg har hæklet den igen, Muslingehuen fra Hjemmet. Find opskriften her. Jeg tror jeg er ved og have hæklet den en 8-10 gange. Jeg tror den hitter fordi den er hurtig hæklet, et par aftener så er den færdig. Den er lækker og super dejlig varm, og så er det et fint mønster. Denne hue er hæklet til Sveskens dagplejer, hun har længe været misundelig på en Godtens dagplejer der fik lignende hue et år, dog i en anden farve. Så nu måtte hun også selv have én ;o) Den faldt i god jord :o)


Denne er også hæklet i Drops Eskimo, der går ca 3½ ngl. Jeg har ved nærmer eftertanke aldrig prøvet at hækle den i andet end Eskimo :o) 

fredag den 20. december 2013

Nissehuer med broderet navn.

Så er det vist ved at være på tide med et indlæg herfra fronten.

Jeg har været ved at sy nissehuer til Glaphusets beboere :o) Jeg har brugt et fint mønster fra Alt om Håndarbejdes juleblad i år. 


De er syet i et lækkert hør stof. Jeg var på udkig efter stof med et rustikt udtryk, og det synes jeg den grove hør har. Godten og Svesken har begge fået broderet navn på deres hue, så er huerne altid til at finde ejermanden på, når de bliver forlagt i børnehaven og dagplejen.


Jeg har fundet en skrifttype i word, printet den ud i passende størrelse og derefter tegnet den af på vandopløselig vlies, også kaldet soluvlies. Jeg har riet soluvliesen fast og så broderet efter optegningen. Det er helt vildt smart, for når man så er færdig med at brodere, kommes den under lunken vand, og soluvliesen forsvinder som dug for solen og tilbage er broderiet. Jeg har brugt denne metode flere gange blandt andet herher og her.


Huens top er afsluttet med en kvast og en hæklet snor af merceriseret bomuld.


Huen har dels en løbegang i bunden og en elastikrynk på vrangsiden i nakken. Huen sidder godt på hovedet.


Havde klippet dén første til Godten for stor, men pyt skidt den passede perfekt Morten Korch. Han skulle selvfølgelig heller ikke snydes for navn på huen ;o)


Jeg har broderet "FAR" med denne teknik, som hedder stramaj med udtrækning af tråde. Det er også en super sjov teknik, der ligesom den forrige først viser sit resultat helt til sidst. Hvis I skulle være i tvivl så er det en kløftehammer til venstre og en sav til højre. Mindre kunne ikke gøre det til min GDS-mand ;o)